Annonce

10. april 2013 - 15:29

Observation # 2

Jeg har samfundsfag og der snakkes om en aflevering, der har deadline med dertilhørende fremlæggelse på 1. maj. Der skaber lidt påstyr, da faget skal til at rundes af for dette semester og tiden derfor er knap til at kunne flytte rundt på datoer. Problemet består naturligvis i, at vi er nogle stykker der stadig opfatter 1. maj som en kampdag og derfor ikke har planer om at sidde bænket op ude på vores uddannelsessted. Det der sker efterfølgende er ret spændende - på flere planer. 

  Holdet splittes i to grupperinger - dem der gerne ser fremlæggelsen rykket frem, så den ikke ligger på 1. maj og dem der gerne ser den placeret på 1. maj, så de har en uge mere at skrive i. 

Et hurtigt kompromis er ved at forme sig; nogen har fået den idé at man kan komme i skole til klokken 12.00 og gå derefter og nå begge dele. Ikke noget dårligt forslag - bare ikke særligt realistisk for os der er politisk organiseret på dagen og har taget ansvarsopgaver på sig. Jeg må afvise at det er løsningen for min situation, hvortil en spydig bemærkning rettes mod mig af en anden på holdet: "Du går vel ikke og planlægger 1. maj når du ved at du skal være i skole"

 

!Pause her! For allerede inden jeg fortsætter historien synes jeg der her er noget værd at bide mærke i. Vi taler om 1. maj - dagen som symboliserer international arbejder solidaritet, måske et af de mest sammenholdskraftige elementer på det globale arbejdsmarked. Hvad der er tilbage af det kan man jo så altid diskuterer men det ændrer ikke på, at det har været gennemslagskraften for de mange arbejderrettigheder, vi nyder godt af på det danske arbejdsmarked. Og mon ikke også denne herre på mit hold engang i fremtiden som lærer, vil melde sig ind i fagbeveægelsen og nyde godt af det. Hvorfor er 1. maj blevet en ting man bare kan sidestille med tilfældige fritidsinteresser? jeg planlægger ikke barsket, kickboxing, svømning, ridning eller nogen andre fritidsaktiviteter i min skoletid men jeg planlægger 1. maj i min skoletid, for det er 1. maj!!! Inden jeg bevæger mig ind på den dybere betydning 1. maj har for mig, vil jeg stoppe mig selv. Den skal tids nok komme. Men jeg tænker, at dette udsagn måske kan karakteriseres som genstand for en fælles bred folkestemning om bevarelsen af 1. maj eller om ikke andet dens essens. 1. maj er blevet en dansk pølsefest, sammen med dens vattede fagbevægelse. Så kan vi alle på denne ene dag lade de røde forfaldne faner smælde, til lyden og udsynet af hvad aller mest minder om et fun fare. Det er som om det ikke er iorden at priorterer 1. maj, fordi dens funktion er svundet ind til betydningen af en fritidsaktivitet. Shit man hvor er vi et priviligeret folkefærd med vores arbejder sange, pølser og fadbamser. Så kald det dog hvad det er: en støttefest for strejkekassen.

 Det videre forløb i samfundsfagsundervisningen:

Da vi ikke kan blive enige, må vi jo på gammel dansk demokratisk vis stemme om det. Her er jeg ved at grine højlydt af hele situationen. Det er der flere grunde til. Et af dem bygger på teorier vi er blevet undervist i, som del af faget medborgerskab. Her arbejder man med demokratibegreber og skal gerne finde ind til demokratiets filosofiske essens. Ifølge de mange demokrati-teorier jeg har læst, er afstemning ikke den demokratiske vej og kan ikke understøttes i filosofisk demokrati-føring. Dertil kommer også at man i faget almen didaktik (læren om at lære) er blevet undervist i at det ikke skaber god sammenholdskraft i et læringsmiljø at stemme om tiltag - det udelukker nogen og favoriserer andre og skaber ulighed i sociale konstruktioner i en klasse. Dertil kommer så også bare at det er almen dårlig stil at køre flertalsdiktatur. Jeg finder det generelt grinagtigt at man i Danmark altid sværger til en så latterlig tilgang. Alle taber, ingen vinder. Dem der taber i antal, er jo så de officielle tabere, da det kan konkluderes at de har TABT. Dem der var flere af end de andre har paradoksalt nok også tabt, for nu står de med 49% andel medmennesker der ikke er synderligt glade over situationen. Dvs. at "vinderne" faktisk også har TABT. Hvem vinder så? Måske de enkelte individer hos "vinderne" der er ligeglade med at skulle indgå i harmonisk samarbejde med andre omkring dem. Og den indstilling til nogen som helst ting er så grundlæggende udemokratisk, at det slet ikke kan komme på tale at kunne være en del af et demokrati. Hov, slog demokratiet lige sig selv i hjel ved hjælp af sine egne midler? Der er naturligvis den mulighed at de 49% kun er 10%. Det mindsker problemet i omfang af utilfredshed men det er en underlig utilitaristisk tilgang at have til sin omverden. De 10 skal tabe så vi andre kan vinde.

 Nå men resultatet af afstemningen i klassen var netop som beskrevet ovenfor. I første omgang var det 4-4. Åh nej, ikke godt! Demokratiet har fejlet - hvad gør man i samfundet når dettte sker? Nå ja, man prøver da bare igen. Anden omgang var det så pludseligt 5-4. En lille sovavælger var kommet på banen for at støtte demokratiet i dets pinlige forfald. Succes! Afstemningen kunne gennemføres og afsluttes med en "vinder." Nu sad jeg tilfældigvis blandt "vinder" rækkerne, hvilket i den sammenhæng betyder at 1. maj vandt tilslutning men er det fyldestgørende at dette faldt til denne side pga tilfældigheder? NEJ! Det var et surt show at deltage i og faktisk afslår jeg normalt at deltage i sådanne cirkusser. Jeg fortryder at jeg ikke også gjorde det denne gang. Det er ikke en fair tilgang til tingene.   

Annonce