Nooo Ireland, men er der håb?

Ja, som kom afstemningen, og det lykkedes for EU-kommissionen og den irske regering at presse, bestikke og true den irske befolkning til et overvældende ja til Lissabontraktaten. Situationen er, at ca. 67,1 % af dem der stemte, de stemte ja. Det er jo et temmelig klart nederlag for nej-siden. Desværre.

Jeg vil gerne komme med to eksempler, hvor jeg virkelig synes, at specielt EU-kommissionen er gået alt for langt – faktisk langt over grænsen i forhold til at holde en fair folkeafstemning:

1. I søndags, dvs. en lille uge før valget, kom der et tillæg til alle de aviser der udkom i Irland. Tillægget var købt og betalt af EU-kommissionen, og skulle komme med ”oplysninger” om Lissabontraktaten. I realiteten var den en lang propaganda for et ja. Det kostede omkring 150.000 Euro, som jo er betalt af EU-kommissionen – og dermed af skatteborgerne. Det betyder altså, at man har brugt en masse skattekroner på at propagandere for et ja. Jeg synes personligt, at det er fint, at man bruger penge fra staten under en afstemning – men så skal pengene da som minimum være ligeligt fordelt mellem ja- og nej-siden, og ikke kun gå til ja-siden

2. Ca. 14 dage før afstemningen var Barosso (Kommissions-formand) på besøg i Irland. Her lovede han 2400 arbejdsløse irer en check på ca. 44.000 kr. hver, fordi i EU hjælper vi jo hinanden. Men hold nu op – EU-kommissionen er jo netop ikke solidariske og tager rundt og hjælper arbejdsløse mennesker (tvært i mod opfordrer de flere lande til at skære ned på deres offentlige ydelser), og det nærmer sig sgu’ da bestikkelse at gøre noget sådan op til et valg - kan man forestille sig, at de arbejdsløse bagefter rigtig havde lyst til at stemme ”nej”, selv om de to ting jo som sådan ikke burde have noget med hinanden at gøre?

Ud over det må man sige, at der er blevet kørt godt på med skramme-kampagner. Men, lad det nu ligge. Vi må erkende, at Irland nu har godkendt traktaten. Det eneste land der fik lov til at stemme om traktaten, har nu – i andet forsøg – fået godkendt den.

Men tag ikke fejl: Det kan godt betale sig at stemme nej. For selv om indrømmelserne ikke var store, så har irerne jo blandt andet sikret at alle lande beholder en kommissær – så man får faktisk noget ud af at stemme nej.

Hvad så nu?

Slaget er nemlig ikke helt færdig om Lissabontraktaten. Den tjekkiske præsident har ikke skrevet under endnu, og traktaten kan ikke træde i kræft, før han gør. Der er blevet indledt en retssag om traktaten i Tjekkiet, og præsidenten agter ikke at skrive under, før den sag er slut. Men det vinder jo kun tid – det kommer ikke til at ændre noget i sidste ende.

Det gør England til gengæld. Hvis den tjekkiske præsident ikke har skrevet under, når England har parlamentsvalg (det er vist senest til maj 2010), og hvis de konservative vinder valget i England, så har de lovet at udskrive afstemning om traktaten – og alt tyder på, at det meget nemt bliver et nej i England.

Tilbage står spørgsmålet: Kan vi regne med den tjekkiske præsident (som er noget øhmm ustabil), og har vi virkelig lyst til at heppe på, at de konservative vinder valget i England?