Noget værre end EU

Man har lidt glæder i EU-modstanderkredse i disse ellers mørke dage.

Hvorfor nu glæde sig i denne tid? Jovel, en af Europas største politiske lederskikkelser har bebudet genforhandling af sit lands medlemskab af EU og de nye betingelser for medlemskab skal under afstemning. Ellers er det ud.

Den politiske leder er Storbritanninens David Cameron. Med rette har han ry som en af Europas mest kompromisløse borgerlige, og i hans regeringstid er der med sikker hånd og klar konsekvens omfordelt fra offentligt til privat og ikke mindst fra fattige til de rige. Han har gjort en forskel.

Blandt EU-modstanderne herhjemme får han anerkendelse for ”at have rejst debatten” om eu-medlemsskab. David Cameron mener at EU har for meget magt og han understreger at det er de nationale parlamenter bør have den egentlige beslutningskompetence. Den konservative leder kan fortælle at ”folk” bliver ”frustrede” over at blive styret fra Bruxelles.

Sådan tale kunne få en eller anden til at tro, at nu har Sorte David endelig fået kontakt med sin indre, sandt folkelige demokrat. Den tro deles tilsyneladene i Folkebevæglsen mod EU og den er på spil i dele af Enhedslisten.

Men den tro er mere end tvivlsom.

David Cameron melder sig klar til at sige favel til Bruxelles-styring, men hvad han ikke vil af med, er det åbne marked:

At the core of the European Union must be, as it is now, the single market. Britain is at the heart of that single market, and must remain so.

Hans glæde over markedet skal ikke forstås sådan, at han er tilfreds med det. Han har meget kritisk at sige om det. Men hans utilfredshed går på at det er ikke omfattende nok og det ikke er de-reguleret nok. Den lille ivrige mand nævner f.eks. ”kompleks” lovgivning for arbejdsmarkedet som noget han gerne vil af med, fordi den angiveligt skulle vanskelliggøre konkurrenceevnen.

Det perspektiv stiller David Camerons interesse for de nationale parlamenter i et særligt lys. Man må spørge, om ikke hans forkærlighed for beslutninger taget i det nationale parlament har rod i, at de enkelte nationale parlamenter kan stå kraftesløse overfor international kapitalmagt og markedskræfternes indflydelse. Hvis de enkelte nationale parlamenter ikke kan stort andet end at sige ja og ammen, kan man i samme manøvre, hvor man slipper af med EU-byrokrati af komme af med, det der kunne begrænse markedskræfterne. Hvis vi ikke skal være ”frustrede” over Bruxelles-beslutninger, kan vi sidde i hver vores nationalstat og vedligeholde troen på national selvbestemmelse. David Cameron, Kristian Thulesen Dahl og Europas yderste højrefløj vil finde det såre godt.

Når man læser hvad David Cameron siger om EU og beslutninger, der bliver taget nær eller fjernt fra ”folk”, minder tankegangen meget om hvad der bliver sagt i Danmark om EU. Men modstillingen ”Bruxelles vs Folketinget” er kun interessant i visse spørgsmål. Nogen gange er den ligefrem falsk. Modsætningen ”overklasse vs. underklasse”, ikke mindst når vi taler om Europa, kan give afsæt til en langt mere offensiv venstrefløjspolitik.

EU's direkte indflydelse i Danmark har i allerhøjeste grad været i borgerligt favør. Fyrre års venstrefløjskrtik af EU taler sandt. Men lad os tænke os at EU forsvandt, eller Danmark ikke var medlem. Så ville dansk politik stadig skulle orienteres overfor markedet og kapitalistiske nabolande. Det er i venstrefløjens interesse at der findes demokratiske overnationale instanser, der kunne skabe sig magt og autoritet til at imødegå international kapital og ditto markedskræfter. Instanser på EU-niveau er de eneste i vores del af verden, der overhovedet er i nærheden af dette.

Derfor er EU-udmeldelse/EU-nedlæggelse ikke en ønskelig mulighed for venstrefløjen, men for David Cameron og hans ligesindede.

David Cameron citeret fra:

http://www.guardian.co.uk/politics/2013/jan/23/david-cameron-eu-speech-r...