Nekrolog over Whitney Houston

Jeg havde nattevagt i saunaen og stod og sang med på ”salute” fra Whitney Houstons sidste plade, da Pablo, en af stamgæsterne, kom grinende op i baren og begyndte at snakke om, at Whitney var meget god engang, men at hun ”jo” havde været færdig længe.

Han grinede, som om det var en selvfølge, at Whitney Houston var en joke. Men lad mig starte med at slå en ting fast: Whitney Houston er ikke en joke. Ikke for mig.

Fortællingen om den faldne kvinde

Pablo havde købt fortællingen om Whitney som en kvinde, der havde fløjet for højt og endte med at betale prisen. Fortællingen om storhed, der står for fald. En fortælling, der altid er bedre, når den handler om kvinder.

Fortællingen om kvinden, der blev kaldt ”the voice,” og om hvem Diane Sawyer i 2002 sagde: ”selv hvis du ikke kunne se hende, ville hendes stemme alene kunne stoppe dit hjerte,” men som siden blev latterliggjort og hængt ud som narkotikamisbruger, anorektiker, taber og uduelig sangerinde.

Men den fortælling er hverken retfærdig eller sand.

Whitney Houston blev ældre. Og alder ændrer menneskers stemmer, kroppe og sind. Hvis man ser på hendes tidlige plader handler mange af sangene om kærlighed, fest, dans og lignende. Teksterne på hendes sidste plade var dybere, mere indholdsrige, og mange af sangene var mere stille og eftertænksomme.

Whitney selv havde altid været intelligent og eftertænksom. Allerede som meget ung havde hun en klar forståelse af, hvor hun kom fra, nemlig fra ”a line of strong, black women.” Hun skrev livskloge og stærke tekster som ”the greatest love of all” om at turde stå alene og følge sine egne drømme.

Men de sidste 20 år var hun blevet mor, havde været i et voldeligt forhold, set sin mand ryge i fængsel som så mange andre sorte mænd i det land i verden med flest fængslede borgere. Hun havde kæmpet mod apartheid, nægtet at give Ariel Sharon hånden, forsøgt at hele såret efter 11. september, oplevet massiv succes som både sanger og skuespiller samt at blive hængt ud for hele verden, når livet var svært.

Whitney havde noget at fortælle verden. Hun havde oplevet ting. Hun havde livserfaring. Og det var hendes ”fejl” i en branche, hvor kvinder enten er nøgne, unge, smukke og dumme - eller uden succes.

Se på mænd, der har været i popmusik længe. Mange af dem startede som unge og solgte sig selv på ungdom, rebelskhed, sex og udseende. Efterhånden som de blev ældre, ændrede de deres image, og begyndte at sælge sig selv på livserfaring og visdom. De fik lov til at udvikle sig menneskeligt, intellektuelt, musisk og kropsligt. Noget kvinder sjældent får lov til i musikindustrien.

Tak, Whitney!

Whitney har hjulpet mig igennem mange ting. Som en engel er hun kommet mig i møde og minder mig om, at hvis man tager det et skridt af gangen, redder kærligheden dagen, og så bliver det fint igen.

Jeg opdagede hende i marts 2007, da jeg med brækket hjerte hørte ”didn’t we almost have it all” for første gang og tænkte på min kæreste, som lige havde gjort det forbi, når hun sang ”the ride with you was worth the fall.” Jeg fandt styrke i Whitneys sange og i en ven, der kaldte mig ”prinsesse.”

Jeg gik ned til Tato-Jonas og fik ham til at tatovere ”prinsesse” på min arm, så jeg aldrig ville glemme, at uanset om jeg fejler eller har succes, så lever jeg, som jeg vil, og lige meget hvad man tager fra mig, kan man aldrig tage min værdighed. For den største kærlighed, der findes, er kærligheden til mig selv. Og det har Whitney lært mig.

Senere fik jeg tatoveret et portræt af Whitney med citatet ”I was not built to break” fra hendes nyeste plade. Når jeg er nervøs eller skal igennem svære ting, kigger jeg på den tatovering og sætter sangen på. Så hjælper Whitney mig igennem.

Som Whitney sagde i et interview i 2009: ”Vi har alle sammen tidspunkter, perioder i vores liv, hvor vi går igennem ting, og der er altid noget, en sang eller et tidspunkt, hvor man hører noget og tænker for sig selv dét der, det kan jeg finde styrke i.”

Whitney Houston var ikke nogen riot grrrl, ikke nogen punk anarkist, ikke nogen black panther. Men hun arbejdede for en bedre verden på hendes måde. Og helt ærligt så tror jeg, hun gjorde en større forskel end de fleste af os, der render rundt og tror, vi redder verden.

Se fx filmen ”waiting to exhale” om fire sorte kvinder, der går og venter på at finde den rette mand, der kan gøre deres liv perfekt. Indtil de finder ud af, at magten til at skabe det gode liv, er i deres egne hænder. Og at de mænd, de slæber rundt på, i virkeligheden er det, der ødelægger deres liv. Feminisme? Fuck ja!

Læs min anmeldelse af "Waiting To Exhale" på queerklub.com

Lyt til Whitney

Jeg tror, vi alle sammen kan huske, hvor vi var, da vi fik at vide, at Whitney var død. Jeg lå i min kærestes seng, da sms’er og e-mails begyndte at strømme ind med kondolencer fra hele verden. Min kæreste tændte for tv’et og satte kaffe over og kom så op i sengen og holdt om mig. Vi så også begravelsen sammen, og jeg græd under Kevin Costners tale, R Kellys hyldest og da Stevie Wonder sang den fantastisk smukke ”Love’s In Need Of Love Today.”

Hvad Pablo ikke kunne acceptere den nat i saunaen var, at Whitney ikke var 22 år mere. Hun så ikke ud som en på 22, og hun sang ikke, som hun gjorde, da hun var 22. Men hun sang stadig bedre end dig. Og hun var stadig åndedrætsfrarøvende smuk. Og hun havde noget, hun gerne ville sige. Så vær stille et øjeblik, skat. Og lyt til hende.

________________________________________________

INVITATION

Kom og hør mig læse op og snakke om mine tekster sammen med nogle andre af de store kanoner inden for dansk queer litteratur. Det er i LitteraturHaus på Møllegade 7 på Nørrebro. Det er gratis og starter klokken 19.30. Bagefter er der cabaret og musik til klokken 2. Jeg håber, du kommer. Mere her.

BOOK ET FOREDRAG

Jeg har opdateret min hjemmeside, almindelig.com og den er blevet så flot og spændende. Du kan blandt andet booke foredrag eller høre gamle radio interviews og downloade ting.

QUEER FILM KLUB

Og så vil jeg lige gøre lidt reklame for en ny hjemmeside, queerklub.com, som jeg har været lidt inde over. Den er fuld af gode film om alle mulige queer emner. Gå derind, hvis du ikke lige ved, hvilken film du skal se, næste gang det regner. Eller hvis du gerne vil vise en film i din klub eller hvad.