Nazister skal ikke ties ihjel!

På lørdag vil den racistiske, nynazistiske bevægelse SIAD demonstrere på Nørrebro. Det skal de ikke få lov til uden at alle os, der tager afstand fra nazisme, viser at vi ikke ønsker marcherende støvletramp i vore gader. Nazismen kan ikke ties ihjel. Hver gang den stikker sit grimme ansigt frem, skal vi andre klart og utvetydigt sige, at vi aldrig mere vil lade nazismen blomstre og gro, som den gjorde i Europa i 30'ernes Europa.

Jeg har haft nazismens konsekvenser helt tæt inde på livet. Min bedstefar var som ung mand en del af den danske modstandsbevægelse og det kostede ham nær livet. Han tilbragte to år i tyske kz-lejre med al den umenneskelighed, tortur og sorg, det indebar. Men nazisterne stjal også en del af hans livsgejst, hans mod og hans tro på et håb for menneskeheden. Heldigvis overlevede han. Og hans budskab til os efterkommere var klart: I skal aldrig nogen sinde lade nazisme og fascisme stå uimodsagt!

Nu er vi i Danmark heldigvis slet ikke i en situation, der minder om besættelsestiden, men ikke så langt fra os, i det sydlige Europa, stikker fascismen sit grimme ansigt frem i en langt farligere grad, end de nynazistiske grupperinger, vi kender herhjemme fra. I Grækenland marcherer det fascistiske parti Gyldent Daggry i gaderne. De står for daglige voldelige overfald på immigranter, romaer og socialister. De fleste vil tro, at det aldrig kan blive dagligdag i Danmark. Det troede man også i Grækenland indtil for få år siden.

Vi skal ikke have græske tilstande i Danmark. Vi skal ikke finde os i, at den ekstreme og voldelige højrefløj vinder indpas. De skal mødes med aktiv modstand, protester og afstandtagen. Men vi skal naturligvis ikke forfalde til at benytte de samme metoder som nazisterne. Vi skal tage klar afstand fra vold, uanset hvem, der benytter sig af voldelige metoder.

Danske antiracister og antifascister har en god tradition for at møde nazisterne med fredelige manifestationer i form af store demonstrationer, der udstiller hvor få og ubetydelige nazisterne er. Det gør det rigtig svært for nazisterne at rekruttere nye medlemmer og det skaber en modvilje imod nazismen i befolkningen. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat laver markeringer og happenings, der tager utvetydigt afstand fra nazisme og fascisme.

Jeg har selv været en del af det antiracistiske miljø i mange år. Jeg har arrangeret demonstrationer og happenings, bl.a. på FNs årlige dag imod racediskrimination og på Krystalnatten, hvor ofrene for Holocaust mindes. Antifascistisk Aktion (AFA) har ofte været medarrangører eller deltagende i disse manifestationer og det er min erfaring, at de samler rigtig mange unge mennesker, der ligesom jeg, heller ikke tror på, at nazismen kan ties ihjel.

Det ville derfor for mig være fuldstændig absurd, at skulle tage afstand til AFA, som jeg har demonstreret side om side sammen med utallige gange, og som er den organisation i Danmark, der er mest vidende om, hvad der foregår i de højreekstremistiske miljøer. Men derfor kan man sagtens utvetydigt tage afstand til de elementer, der mener, at vold kan bruges til at bekæmpe nazister. Og det burde slet ikke være nødvendigt at sige, at jeg selvfølgelig ikke tror på, at man kan skabe fred og demokrati med vold. Men nu siger jeg det alligevel klart og utvetydigt: Jeg tager ubetinget afstand til brug af vold som politisk magtmiddel.