Når voldtagne voldtages politisk

Et af de absolut mest modbydelige fænomener i vores samfund i dag er trafficking. Det, at der handles med kvinder som et andet stykke kvæg, der tvinges ud i prostitution – eller serievoldtægt om man vil.

Måden det foregår på kan variere fra regulær kidnapning eller køb af purunge piger i fattige og udsatte egne, som efterfølgende tæves, voldtages og tvinges ind på bordeller rundt om i verden.

Det kan også være ved hjælp af løfter om regulære jobs som babysitter, opvasker eller stripdanser, at unge kvinder lokkes til vesten for efterfølgende at få inddraget passet af bagmændene og havne i en gældsfælde.

Billetten skal jo betales tilbage med fantasifulde rentebeløb og eneste udvej er så at indordne sig i prostitutionen. Ofte under trusler om vold eller direkte vold og voldtægt begået af bagmændene.

Det er oprørende og det er modbydeligt. Derom skal der ikke herske tvivl.

Den seneste tid har der været en del skriverier i medierne om, at Danmark er på vej til at blive et Mekka for slavesex, som medierne meget rammende har betegnet det.

Bag dette ligger der et velkonstrueret spin fra EU-tilhængere, der ikke går af vejen for at bruge ofrene for kvindehandel i en kampagne mod EU-forbeholdet på retsområdet. Lad os kigge på det.

I MetroXpress den 6. september udtalte den socialdemokratiske EU-parlamentariker Britta Thomsen under overskriften Danmark kan blive fristed for slavesex, at Danmark på grund af retsforbeholdet kan blive det eneste sted i EU, hvor slavesex er tilladt. Et synspunkt, som hun også luftede i en kronik i Information dagen forinden.

Baggrunden for denne påstand er, at Britta Thomsen netop nu er med til at arbejde på et nyt direktiv, som forbyder købesex med handlede kvinder, såfremt at køber er bevidst om, at den prostituerede netop er handlet. Og at retsforbeholdet i første omgang forhindrer, at Danmark er bundet af reglerne heri.

Imidlertid er påstanden ren nonsens, hvilket Britta Thomsen er blevet gjort opmærksom på uden at ville ændre sin påstand.

Herhjemme har man allerede i dag den lovgivning, som Britta Thomsen arbejder på i EU, og en bedre er allerede på vej.

I Danmark er det lovligt at købe sex – også af handlede kvinder, hvis ikke man har nogen anelse om, at de er handlede. Dette vil EU’s forslag ikke ændre på.

Til gengæld er det ikke lovligt at købe sex, hvis man har kendskab til, at de er handlede, eller hvis det anses for overvejende sandsynligt, at kvinden er handlet. I så fald kan den pågældende sigtes efter straffelovens § 216 (voldtægt) eller § 217 (samleje opnået ved anden tvang end vold eller trussel om vold).

Det har justitsministeren under ansvar af ministeransvarlighedsloven slået fast overfor Folketingets retsudvalg, som man kan se i denne tekst (se afsnit startende med ”I den forbindelse…”), eller her, ligeledes nede i teksten.

Problemet med denne lovgivning er, at den aldrig har ført til domsfældelse, da politiet ikke har rejst nogen sigtelser. Om det skyldes manglende prioritering eller problemer med bevisbyrden, ved jeg ikke.

Men dette faktum fik Enhedslisten Line Barfod til i foråret, at lave et beslutningsforslag, så området ville få sin egen paragraf, som et klart signal til politi og anklagemyndigheder om, at sagerne skulle rejses.

Enhedslisten fik vedtaget sit forslag, så sagen nu er sendt videre til Straffelovsrådet, som af lovtekniske grunde skal foretage den endelige formulering inden forligspartierne kan omsætte det til lov. Forslaget indebærer, at købesex, med viden om at kvinderne er handlede, skal sidestilles med voldtægt med en strafferamme på 8 års fængsel.

Til sammenligning er der ikke forslag til fælles strafferammer i EU-kommissionens udspil til direktiv. Det er således en gratis omgang.

Britta Thomsen og ligesindede i EU-parlamentet har dog tidligere givet udtryk for, at disse ønskede en fælles strafferamme efter finsk forbillede, hvor strafferammen er op til 2 års fængsel. Om det lykkes ved jeg ikke.

Faktum er uanset udfaldet i EU-parlamentet, at Danmark i dag har samme retstilstand, som måske / måske ikke vedtages i EU. Og sågar nogle meget strengere strafferegler, når Enhedslistens forslag træder endeligt i kraft.

Hvorfor pokker har jeg så brugt tid på en så kedelig blog med strafferammer og henvisninger til kedelige Folketingsdokumenter?

Det gør jeg, fordi jeg før har mødt unge DSU’ere eller SFU’ere hævde, at EU er foregangsland i kampen mod trafficking, og selvom Britta Thomsen muligvis er uden for pædagogisk rækkevidde, så bør myterne en gang for alle skydes ned.

Skal vi endelig kigge på foregangslande, så skulle vi måske belyse Norge, Sverige og Islands generelle forbud mod købesex, og dettes betydning for antallet af handlede kvinder. Og man kunne også spørge om, hvad EU’s åbne grænser har medført af easy play for bagmændene, men det er en anden diskussion.

Faktum er imidlertid, at EU ikke er noget foregangsland i forhold til Danmark. Tvært imod. Og faktum er også, at retsforbeholdet ikke spiller en fløjtende fis indflydelse på dette.

Når EU-tilhængeren Britta Thomsen mod bedre vidende fortsat hævder dette og kræver forbeholdet væk på den baggrund, så er det politisk voldtægt af allerede voldtagne kvinder. Hverken mere eller mindre!