Når ”nok er nok” ikke er nok…

Mit forrige blogindlæg, ”Hvad tænker de dog på i SF”, er blevet udlagt på mange leder og kanter. Jeg takker for alle kommentarer og beklager, at jeg umuligt kan forholde mig til mere end et hjørne af dem. Det vil jeg gøre i dette indlæg.

Min blog har afstedkommet den misforståelse, at SF skulle være blevet banket specielt på plads af S eller Henrik Dam i denne sag. Det mener jeg ikke er tilfældet. SF befinder sig i en parlamentarisk situation, som komplicerer denne kamp langt ud over, hvad der kan reduceres til en forhandling/på-plads-bankning mellem S og SF. Jeg skal prøve at redegøre for mit rationale her. Jeg skal understrege at det er min egne private overvejelser – jeg udlægger ingen tekst for SF og lover intet på partiets vegne.

S-SF’s nuværende aftale om udlændingepolitikken efter næste valg, ”Ny integration: Plads til alle der vil”, sagde følgende om indvandringspolitikken:

»På den ene side er det nødvendigt sammen med arbejdsmarkedets parter at fjerne barrierer for kvalificerede udenlandske lønmodtagere i den eksisterende lovgivning. På den anden side videreføres de gældende regler for familiesammenføring, herunder 24-årsregel og tilknytningskravet, efter et regeringsskifte. […]
Det er en kendt sag, at SF ikke er enige i 24-årsregel og tilknytningskrav. Det er en ligeså kendt sag, at SF ikke har stillet ultimative krav i forbindelse med skabelsen af en politisk platform for et nyt flertal. Vi har derfor ikke villet lade denne uenighed spærre for en integrationsreform til gavn for Danmark«

SF bliver bebrejdet for at lade sig presse af S til at forlade denne aftale. Men så simpelt er det desværre ikke. Grundlaget for denne aftale har jo været, at der i Folketinget var et stort flertal med VKO for at videreføre reglerne. Laver VKO før Folketingsvalget et nyt regelsæt med pointsystem, osv., så er flertallet for de i dag gældende regler jo væk. VKO vil stemme imod tilbagerulningen af deres eget nye system.

Situationen foreskriver umiddelbart følgende muligheder:

• 1) Gå til valg på en tilbagerulning af de nye regler til det der gælder i dag, uden at have et flertal for dette i valgkampen. I praksis at sige, at indvandringspolitikken vil blive lagt fast i en forhandling med R og Ø efter valget.

• 2) At indgå en aftale før valget med R og Ø om tilbagerulning til nugældende regler efter et valg. Her er to scenarier: a) R og Ø kræver lempelser af nuværende regler for at lave en sådan aftale eller b) R og Ø binder sig til, at deres politik i valgkampen er gældende praksis.

Scenarie 1 er totalt udelukket. S har efter egen mening – og jeg tror de har ret – tabt de seneste tre valg bl.a. på, at deres udlændingepolitik efter et valg måtte bero på forhandlinger med partier der mente noget helt andet end dem (SF, R og Ø). Problemet her er ikke kun usikkerheden mellem en ”stram” eller ”lempet” politik, men selve det forhold at der er usikkerhed. Derfor går S ikke til valg på en udlændingepolitik, som de efter et valg ikke ved om der er flertal for. Det er iøvrigt også temmelig sikkert, at SF heller ikke tør gå til valg på en politik, man ikke kan gennemskue betydningen af før valget.

Scenarie 2a er også udelukket. S er ikke til at hugge eller stikke i, i forhold til at lempe de regler der gælder i dag. Det er derfor SF har måttet acceptere den formulering jeg citerede ovenfor. Hvis S forsøgte sig med dette, ville de på ny få vestegns-borgmestrene på nakken. Lige så lidt de ønsker stramninger, lige så lidt ønsker de lempelser.

Scenarie 2b er meget interessant for mig, men formentlig fuldstændigt udelukket. R og Ø kommer vel ikke til at underskrive en aftale der siger, at de går til valg på de familiesammenføringsregler der gælder i dag. Men hvis R og Ø gjorde, tror jeg S-SF ville hugge til på stedet. En samlet aftale mellem S-SF-R-Ø om at videreføre reglerne som de ser ud i dag, vil være et ekstremt stærkt kort i valgkampen. VKO vil f.eks. have svært ved at bruge R-Ø som skræmmebillede i udlændingedebatten. Men jeg kan bare ikke se Ø-aktivister gå i valgkamp på parolen om ”genindførelse af 24-års-reglen”…

Ud fra ovennævnte tre rationaler, står det fuldstændig klart at det punkt i S-SF’s udlændingepolitiske aftale, som jeg citerede ovenfor, er faldet til jorden. Det behøver hverken Henrik Dam eller andre S-folk banke SF på plads for at vi kan indse. Det er slut i det øjeblik et flertal i Folketinget inden næste valg, har vedtaget nye regler.

Hvad gør vi så…

Dermed må S og SF jo retænke hele sit oplæg til valgkampen. Det kan efter min mening gøres på tre måder:

• 3) Skilsmisse mellem de to partier. SF går tilbage til sin gamle position, hvor vi fremfører principiel kritik af regler, som bliver lavet af VKO og S. S går all in på de nye regler.
• 4) En helt ny aftale med R og Ø, hvor vi finder på nogle helt nye regler.
• 5) Som udgangspunkt viderefører vi den nye politik VKO har vedtaget. Her er igen to scenarier: a) Vi viderefører den på valgdagen gældende politik uændret og b) vi accepterer det nye system principielt, men går til valg på at ville lægge en række lempelser og opblødninger i regelsættet frem i Folketinget efter et valg.

Scenarie 3 vil definitivt betyde at vi taber næste valg, samt at SF må forlade sit mål om at få indflydelse på en ny regering. Skulle flertallet tippe alligevel, vil vi få en ren S-regering, som vil føre udlændingepolitik med højreside i salen. Mange gode initiativer vil gå til grunde. Scenarie 4 er udelukket, dels pga. argumenterne givet i scenarie 2a og 2b, dels på grund af at jeg ikke tror der er nogen der lige kan ryste en helt anderledes, men for S acceptabel, politik ud af ærmet.

Scenarie 5a er det mest sikre kort i forhold til at undgå udlændingepolitik som en brudflade mellem VKO og S-SF i en valgkamp. Men for det første vil det med stor sandsynlighed kræve accept af helt uacceptable regler og for det andet vil det splintre og sprænge S-SF indefra og skabe så meget ravage i oppositionen, at jeg faktisk tror det er en utænkelig løsning, selvom der nok skal findes en socialdemokrat et eller andet sted der drømmer om den.

Scenarie 5b er det jeg mener er mest realistisk og det som jeg mener S-SF lægger op til. Det vil sige at S-SF går til valg på at vi viderefører regeringens pointsystem, men vi lægger en række ændringer frem for Folketinget efter valget. Det giver sådan set klarhed for vælgerne om, hvad det er der kommer til at ske. Ændringer kan være at tilbageføre det beløb man skal have stående på bankkontoen, at ligestille alle former for uddannelse og beskæftigelse, at sikre folk muligheden for at lære dansk i Danmark, osv. Denne type af ændringer vil R og Ø i øvrigt stemme for efter et valg. I modsætning til i scenarie 2b kræver dette nemlig ikke, at de accepterer systemet som grundlag, men blot at de stemmer for forbedringer af et system, de i øvrigt er imod.

Jeg mener i øvrigt at scenarie 5b rummer en mulighed, som Pelle Dam er inde på i sin kommentar til mit forrige indlæg. Et pointsystem er jo potentielt meget mere fleksibelt, end de mere firkantede 24-årsregel og tilknytningskrav. Det er sådan set muligt at indrette et point-system der efter min mening vil kunne være mere humant og give bedre muligheder for ægtefællesammenføringer, end de nuværende regler giver. Men alt det afhænger naturligvis af, hvordan forhandlinger mellem S og SF forløber.

Jeg synes at ovenstående analyse viser, hvor genial VKO’s udlændingepakke er i forhold til at sende en kile ind i oppositionen. Heldigvis tyder en del jo på, at VKO slet ikke bliver enige om hvordan reglerne skal se ud. Dermed kan vi jo komme i den situation at S-SF kan videreføre sin gamle aftale, uden at skulle samle flertal for det.

Analysen viser imidlertid også, at alt retorikken om at ”nok er nok” og SF bare kunne have stået fast på den gamle aftale med S, ikke holder. Der er simpelthen ikke nogen grund at stå fast på.