Modkraft 10 år: De unge år - røverhistorier, nostalgi og bagklogskab

I anledning af Modkrafts 10 års fødselsdag kigger jeg lidt tilbage og lidt frem. Først tilbage.

Historien om Modkraft startede i en ret grim sofa. Faktisk tror jeg godt at vi, uden at såre nogen, kan slå fast at det var en virkelig grim sofa.

Vi ordnede tit verdenssituationen og tænkte store tanker over en joint i den sofa. Ofte joints rullet af den anstændige pollen-ryger fra dartklubben i Birkegade.

2 gram plus lidt bonus-smulder for en hund, og politiet spurgte tørt om man havde været nede og spille dart, når man mødte dem i opgangen på vej ud efter handlen, mens de var på vej ned for at lave deres rutinemæssige, halvhjertede tjek-up på bulen.

Det var i de gode gamle dage før hashklubloven, lukningen af Pusher Street og åbningen af bandekrigen. Statsministeren hed Nyrup, præsidenten Clinton, flygtninge/indvandrer-debatten var endnu ikke blevet afløst af muslim-debatten og Dansk Folkeparti var parkeret i den absolutte parlamentariske skammekrog.

Det var vinteren 1999.

Min ven Jesper havde netop været i Sverige, og der havde han hørt nogle folk der hævdede, at internettet om få år ville komme ud af et stik i væggen ligesom elektriciteten. Bare sådan. Altså slut med 28.8-modemmer med infernalsk opkalds-skratten, skyhøje telefonregninger og optaget på fastnettelefonen mens man var online.

Så var der pludselig helt andre perspektiver i det der internet, som de fleste var enige om nok skulle blive til noget når det blev stort.

Tænk over det. Hvis nu man lavede en venstreorienteret hjemmeside, med nyheder og sådan, og hvor folk kunne finde frem til andre venstreorienterede hjemmesider. Sådan en slags rød Jubii. En online forlængelse af de analoge blade Socialisten Weekend, Dagbladet Arbejderen, Solidaritet, Gaia, SALT og Propaganda. Og hey - fagbevægelsen skal smide knasterne - årh hvad, helt sikkert!

Rodnet

Jeg er ret sikker på at vi tabte tråden kort efter, men idéen havde slået rod og voksede ligeså fint, og i sensommeren startede jeg på et et-årigt kursus i webjournalistik, med en rød portal som projekt. I lang tid var projektets arbejdstitel i øvrigt Rodnet…

Projektet endte som bekendt med at hedde Modkraft.dk, og det har så ligesom hængt ved. Desværre, for jeg fortryder virkelig navngivningen, og synes dybest set at det er et skodnavn: Yes is more. Men lige den fadæse kan jeg altså hverken bebrejde Enhedslistens Hovedbestyrelse eller Folkebevægelsen mod EU. Hvor gerne jeg end ville.

I december 99 blev Indymedia for alvor blevet kendt i forbindelse med the Battle in Seattle – 90’ernes pendant til Berkeley ’69. De progressive internetmedier var begyndte at røre på sig, og i januar 2000 blev den mere eller mindre seriøse første version af Modkraft.dk lagt på nettet.

Jeg kan ikke huske den præcise dato, men jeg kan huske at mit daværende kollektiv måtte investere i en af de topmoderne ISDN-forbindelser, og at telefonregningen var absurd.

Den version findes der desværre (og en lille smule heldigvis) ikke en kopi af, men jeg har fundet en version fra juni 2000. Kønt er det jo ikke og læg mærke til linket til DMI. Det er sguda folkeligt, hva?!

Den første statiske version af Modkraft.dk blev i løbet af foråret skiftet ud med en database-baseret, bygget i open source cms’ernes svar på Ford A: PhpNuke. Goddamn, det var avanceret stuff.

Jeg bestod i øvrigt kurset, og ca. samtidig brast dotcom-boblen.

Efteråret 2000 stiftede vi, daværende og tidligere (jeg var stoppet som journalist på avisen i januar) ansatte på Socialisten, Monsun. Avisen var overraskende nok konstant på røven (overraskende, fordi det jo var meningen at den samlede arbejderklasse skulle abonnere), og idéen med Monsun var at skaffe supplerende indtægter ved at sælge journalistiske og grafiske ydelser ud af huset. Det var oplagt at lægge Modkraft ind under paraplyen, og projektet flyttede således permanent ind i Studiestræde 24, 3. sal.

I september 2000 skulle Modkraft have sin ilddåb som nyhedsmedie. Vi hoppede fem granvoksne mænd med hjemmelavede pressekort ind i en lillebitte lånt Lada, og kørte med affjedringen i bund til Prag, hvor der skulle rapporteres fra S26 – demonstrationerne mod Verdensbankens topmøde.

Det blev vildt, med vanvittige gadekampe akkompagneret af et samba-orkester, to tilskadekomne Modkraft-reportere og endnu en absurd telefonregning på flere tusinde kroner, denne gang fra hotellet. Til gengæld fik vi uploaded et par håndfulde ensidige, korte historier af tvivlsom kvalitet.

Modkraft var SÅ foran sin tid.

Socialisten lukker og det svenske politi skyder

I januar 2001 blev der tilført nye programmørkompetencer, da php-kongen Martin Liebing tiltrådte som chefudvikler og 1. februar gik Modkraft.dk gennem den første af siden mange relanceringer – nu med psykedelisk logo.

Det var få måneder før et flertal på Enhedslistens årsmøde besluttede at fjerne støtten til Socialisten, og dermed avisens økonomiske grundlag.
I slutningen af april, kort før sin femårsfødselsdag udkom avisen for sidste gang, mens Monsun og Modkraft fortsatte – i første omgang i lokalerne i Studiestræde.

Sommeren 2001 skulle der være EU-topmøde i Göteborg. Mit første barn var lige på trapperne (eller hvad det nu hedder), så jeg sad hjemme og opdaterede sitet via sms-bulletiner fra de Göteborgske gader. Modkraft var således det første danske medie der kunne rapportere, at politiet havde skudt en demonstrant i forbindelse med de omfattende uroligheder.

Samtidig fik sitet, i den mere lirede afdeling, en messenger-funktion for registrerede brugere. Hvis vi var fortsat ud af det udviklingsspor, så havde vi sgu opfundet Facebook før Mark, Chris og de andre knægte.

Forstærkning til enmandshæren

Terroraktionen på Manhattan, 11. september 2001 indebar også et betydningsfuldt skifte for Modkraft: nu var det ikke længere kun mig, der skrev historier til sitet. Martin Lindblom og Sven Gårn Hansen havde jo fået masser af tid efter lukningen af Socialisten, hvor de havde været henholdsvis journalist og redaktør.

Martin stod således for vores 9/11-dækning, og dermed var Modkraft for alvor et fælles projekt. Det var jeg glad for.

I løbet af efteråret 2001 flyttede Monsun og Modkraft væk fra den virkeligt dårlige karma i Studiestræde, og flyttede ind til en ny start hos den nørrebroske græsrodsmånedavis PåGaden, som Monsun endte med at overtage og drive. Det holdt indtil 2007 hvor Pågaden lukkede.

Næste store projekt var EU-topmødet i december 2002 (har I i øvrigt tænkt over at de altid lægger topmøder i Kbh. i december og aldrig i juli eller august? Snedigt…). I den forbindelse udgjorde Modkraft en central del at informationsinfrastrukturen, ligesom Monsun med venners hjælp udgav dagbladet Moskito under topmødet.

Det var i forbindelse med topmødet at en opfordring fra Globale Rødder til at lukke den officielle topmøde-side ned med et såkaldt Denial of Service-angreb, udløste et DoS-modangreb på GR’s site, der imidlertid lagde udbyderens servere ned – inklusive sagesløse sider som Modkraft og vega.dk. For at føje spot til skade måtte den stakkels udbyder ydermere lægge lokaler til en politiransagning.

Spindoktor fyret af Modkraft

Det var i den periode at Modkraft-universet for alvor begyndt at topskyde med onlinebutikken Modkraft Minimarked (der blev grundlagt på varelageret fra det hedengangne Propaganda Distribution), magasinet Kontradoxa kom til og der blev indledt samarbejde med tidsskriftet Salt (der i parentes bemærket sammen med Socialisten og PåGaden skriver sig ind i rækken af papirsamarbejdspartnere og søstermedier, der i Modkrafts levetid er gået til de evige printmarker).

Ja, vi lå sågar i forhandlinger med et par danske og en hollandsk hostingudbyder om at opbygge en international græsrods-hostings-virksomhed. Der blev tænkt stort.

Besøgstallene på Modkraft.dk slog nye rekorder hver måned, og det virkede selvfølgelig animerende på skrivelysten hos journalisterne.

I 2003 skrev Martin Lindblom en historie på Modkraft, der via omtale i Information fik væltet daværende kirkeminister Tove Fergos spindoktor, og endte med at koste Information en erstatning og en undskyldning til den pågældende Henrik Gade Jensen. Så kunne de måske lære ikke at score Modkrafts historier uden kildehenvisning.

Det var så vidt jeg husker første gang at Modkraft (omend via Rasmus Lindboes ublu plankning af historien) kom på den landsdækkende mediedagsorden, som mere en blot kilde til hvad der nu engang foregik af underlige ting på den yderste venstrefløj.

I 2003 gav jeg redaktørkasketten (det er altså bare noget man siger) videre til Sven Gårn Hansen. I løbet af 2004 udfasede jeg foreløbigt mit fuldtidsengagement i Modkraft og overlod fuldstændigt drift og udvikling til Sven, Martin, Linda og de mange øvrige Monsun-folk, der har været indover gennem årene.

Mange af de senere skribenter og teknikere kender jeg ikke engang, men man må sige at barnet har været i trygge hænder.

PS: På sidste års New Media Days mødte jeg en medkursist fra kurset i 99-2000. Vi konstaterede, at mit eksamenprojekt var det eneste der stadig var i drift, endsige eksisterede).