Annonce

16. april 2012 - 12:47

Makuleringer i PET-arkivet

Det er kommet frem, at PET makulerer vigtige dokumenter om danske politikere, for eksemple den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen. Hans reaktion har været: "Så går historiske dokumenter tabt for eftertiden."

Man må undre sig over, at PET enerådigt kan gennemføre makuleringer istedet for at aflevere alt af særlig historisk værdi til Statens Arkiver. Folketinget  må  træffe beslutninger, der kan forhindre at noget lignende kan ske igen.

De hemmelige arkiver i det tidligere Sovjetunionen blev heldigvis ikke makuleret, men har kunnet afsløre meget - som blandt andet Ole Sohn i praksis har demonstreret ved at studere de russiske dokumenter efter Sovjetunionens fald. Det gav meget værdifuld viden om skæbnen for de danskere, som blev Stalins ofre. Det er Ole Sohns fortjeneste, at han har beskrevet deres skæbne og på den måde været med til at afsløre Stalins rædselsregime.

Heldigvis blev Stasis arkiver heller ikke ødelagt efter murens fald, men har heldigvis kunne medvirket til at afsløre mange detaljer om DDR-regimet. Endnu 20 år efter murens fald bliver dokumenterne ikke makuleret, men flittigt læst af historikere og privatpersoner.

Annonce