Lighed? Ja tak - men hvilken?

Hej Andreas

Jeg kan ikke se hvordan ’lige muligheder’ i praksis kan eksistere uden at fjerner alle muligheder. For mig er idealet ’reelle muilgheder’ for den enkelte til at forbedre sin egen situation.

Men der er vel grænser? Skal en epilektiker have mulighed for at blive pilot på rutefly?

(eeg kan nu meget godt lide det borgerlige ideal om lige muligheder. Forskellen er nok art vi også tænker i "et godt liv". For en borgerlig er det jo fint hvis man bruger sit liv på at tjene penge og se reality TV. Mens vi ser det som et fattigt liv - og at det skal være et politisk mål at skaffe de rigest mulige udfoldelsesmuligheder, lidt uanset penge og også skubbe lidt til. Så som alle støtteordningerne for foreningsafbejde og den slags.)

Umiddelbart, synes jeg ikke at dit (Andreas) begreb om lighed, forstået som lige muligheder, adskiller sig synderligt fra de klassiske liberale idealer om samme. Jovist, fremhæver du, at der ikke blot skal være formelt lige muligheder som i lige adgang, men også reelt lige muligheder faciliteret af særlige tiltag over for grupper, der af den ene eller anden grund er bagud fra start. Men grundlæggende synes din vision at være den samme som den Fogh Rasmussen blev herostratisk berømt for, da han redegjorde for sin vision om, at det i det danske samfund skulle være muligt at gå fra bistandsklient til bankdirektør. Underforstået: der er ikke i sig selv noget galt med samfundets afgrundsdybe sociale uligheder, så længe der også er mulighed for social mobilitet.

Det er selvfølgelig et legitimt synspunkt, men unægtelig et tigerspring til højre for et socialistisk folkeparti. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det ikke er socialisme (eller socialistiske idealer) du agiterer for men et klassisk socialliberalt synspunkt.

Hvad blev der af kravet om social retfærdighed? Hvorfor mener du at ’lighed’ i betydningen relativ social og økonomisk lighed er uattraktiv? Og ikke mindst for hvem er den uattraktiv? Jeg har simpelthen svært ved at se at din vision (og efterhånden også dit partis) udgør noget reelt politisk alternativ til det bestående - og det er ærligt talt ærgerligt.

Det er lidt ærgeligt, at man på venstrefløjen altid definerer sine synspunkter som en modsætning til andres, det være sig ’borgerlige’, ’Pia Kjærsgaard’ osv. Jeg synes dog det er forfriskende Andreas styrer lidt uden om dette.

Caroline bruger Fogh-linjen om ’bistandsklient til bankdirektør’, der for mig at se er utopi. En bistandsklient kan godt blive bankdirektør, men det er bare ikke sandsynigt. Det er heller ikke sandsynligt man vinder hovedpræmien i lotto, men muligheden og drømmen eksisterer.

For en narkoman må der være reel mulighed for at blive stoffri. For en hjemløs må der være reel mulighed for at få et sted at bo - og for bistandsklienten må der være mulighed for job. Jeg er enig med Caroline i, at det så ikke er klassisk socialisme, men det er jo netop derfor man ikke bør være socialist :-)

Den klassiske venstreorienterede vanetænkning, som også trives på modkraft, virker ikke. Venstrefløjen kan f.eks. indføre en mindstelønniner og dermed forhindre samtlige bistandsklienter, der ikke kan producere til samme værdi, i at få job. Hævning af bistandshjælpen medfører højere lønninger og endnu mindre jobs. Mindstelønninger rammer således de grupper man havde intention om at hjælpe. Det springende punkt er, at venstefløjen nok kan have gode intentioner, men at intentionerne er ligegyldig i forhold til effekten.

Når Jakob bringer ’mandefag vs. kvindefag’ op, så synes jeg det var (og er) populisme af værste skuffe. I stedet for på fej vis at stemme sig til egne lønstigninger på alle andres bekostning, så kunne man i stedet have foreslået en total privatisering og udlicitering af arbejdsområderne. Dette ville skabe en markedsøkonomisk dynamik som ville udligne lønforskelle forudsat man producerede den værdi man påstår man gør. Man fik I stedet en ligeløns-undersøgelse, der var et svigende nederlag for de påstande fagbevægelsen havde fremført.

Den grundlæggende konklusion var, at mænd og kvinder generelt fik samme løn for samme arbejde. Det er lighed. Brøndby IF fans kan heller ikke kræve lige så mange mesterskaber som FCK ’i lighedens navn’.

Løsningen for venstrefløjen er generelt at sende penge efter ethvert socialt problem. Venstrefløjens dagsorden og prioriteter burde netop være at sikre folks personlige muligheder frem for kollektive al-vidende løsninger. I stedet for f.eks. at forbyde prostitution, så burde I (naturligvis) i stedet sikre reelle muligheder for at prostituerede kunne forlade faget, når de ønsker det.

Mulighederne for individet for at forbedre sin egen situation koster lidt, giver frihed og trækker på den enkeltes motivation. De socialistiske offentlige løsninger er bureaukratiske, indskrænker den enkeltes frihed og friheden for alle som skal betale for dem. Men det værste er, at de ikke hjælper den enkelte, for i sidste ende må den enkelte hjælpe sig selv.

Hej Andreas, jeg synes det du har skrevet, er lidt ubestemte, så, hver man ser lighed i sin højde og afhænget af hvor man er. Hvis jeg var en vagabond, og den eneste uden barnevognen, som du kan forstå, er uacceptabel. Socialismen sku´ gennentanke i den samme retning, men mere moderne ved at springe disse hindringer af kapitalismen. Og, når du navne sanfunden, spørger jeg : Hvilken sanfund? Under dette hast globalization hvor man har eller man har ikke, vi sku´ adskille os med nogle værdier som menneskelighed, ansvalighed og kreativitet, men folke har det travlt i med at bevare gevinsterne, og ville ikke blande sig i ´´ sanfunds´´ problemer, de har nok og hvis andre har det ikke er fordi de er ikke i samme højde. Vi har vristet kontrolen ud af hænderne på gud eller tilfældighederne, og nu står vi, nervøst, med ansvaret for noget, vi ikke helt kan overskue og forstå. ´´Vi´´ danske må forstå, engang bestod verden af kulturer og sanfund, der var fuldstændigt adskilt , me nu tid dag findes kun en kulture (forbrug) og diverser sanfunder (afhænge af: Hvor meget du forbrug)som er ´´ ligeglad´´ med hinanden. Pd. Beklager for stavefejler.

Jeg synes det er lidt trist at alle er enige i den borgetlige ide om at lighed = hvor mange penge man har adgang til.

F.eks. debatten om sygeplejerskernes løn. Ja OK de tjener mindre end alle mulige andre, fordi deres fagforeninger er dårlige til lønforhandlinger, og f.eks. journalisternes er knalddygtige til det.

Men er det virkeligt så monster vigtigt med de penge? Er det ikke vigtigere at få bedre arbejdsforhold?

Har altid set det som en vigtigt ting for venstrefløjen at vi har en ide om "det gode liv" med mere kød på end de borgerlige. Derfor folk på venstrefløjen er meget mere aktive med frivilligt arbejde.

De borgerlige ser det gode liv som = lave mønt og bruge dem på random ting. Villa, surfbræt, flygel, whatever.

Mens vi f.eks. forholder os til om det folk bruger pengene på giver dem noget - og er kritisk overfor reklamer og store firmaers indflydelse på folks værdier.

Et andet konkret eksempel på hvor vi er forskellige med lige muligheder er at vi vil have at man skal have adgang til det BEDSTE indenfor sundhed GRATIS?

Mens de borgerlige syns det er fint folk med mange penge kan få noget der lige er lidt bedre.

@Jesper, dine oplysninger om kommissionen er ikke korrekte, den påviste faktisk 18 % forskel ud fra den lovfæestede definition af ligeløn for arbejde af samme værdi.

Og iøvrigt var det noget fis at skrive, at man forsøgte at stemme sig til lønstigninger på andres bekostning. Hvorfor skulle man acceptere en forhandlingsmodel, hvor der gives i procent, sådan at lønforskellene i fagene vil øges. Det er sgu da pisse usolidarisk.

@Malthe, det handler ikke om fagforeningers mulighed for evne til at forhandle. Hvor journalister har en profitrate at forhandle efter, som alle andre privatansatte, så kan offentlige ansatte ikke dette, da arbejdsgiverne har hænderne bundet af politikerne.

Men ellers enig i, at der er meget mere end mønt i det.Men mønten er stadig forudsætning for en fandens masse i et forbrugeristisk kapitalistisk samfund. Uden mønt - intet af det andet, men meget mønt - ikke nødvendigvis det andet... Groft sagt!.

@Jakob Nu er konklusionen rimelig lang, men helt overvejende eksisterer der ikke et ligelønsproblem, j.f. mine lighedsidealer som i dette tilfælde flugter med Andreas.

http://www.lonkommissionen.dk/om_lo...

Mænd får højere løn af objektive grunde. De arbejder i andre brancher, de er ledere og de arbejder længere (ej deltidsjobs ej barsel). Mænd og kvinder i samme job får altså stort set samme løn. Der er intet reelt lighedsproblem. Du må finde de 18% til mig - jeg kan ikke.

For at komme nogle venstreorienterede argumenter i forkøbet, så burde du/I ikke argumentere for mere lige chef/bestyrelsespost-kønsfordeling uden samme kvote indføres i f.eks. landets fængsler. Synes ligestillingsfolk på venstrefløjen det er et problem, at mænd kommer i fængsel i stedet for kvinder? Skal vi ikke have en kvote?

Hvad angår forhanlingsmodel og løndannelse, så er vi helt sikkert uenige. FOA lavede dengang forlig på det rigtige tidspunkt. Sygeplejerskerne gik konkurs. Senere har Prosa brugt millioner på at forringe medlemmernes vilkår. Du kan jo skrive en blog om emnet og tippe mig på mail, så kan vi tage dén op ;-) Du skal også være velkommen på www.itfremtid.dk, selvom det ikke er din branche (tilmelding kræves).

De flere hundrede tusinde fyrede privatansatte ville foretrække et job til lavere løn og tid i det offentlige end deres nuværende situation.

— -

Pointen er, at venstrefløjen burde fokusere på muligheder frem for rettigheder, hvilket ville være et paradigmeskift, der ville hjælpe ’jer’ ud af nogle selvmodsigende dogmer. Når man fjerner de ædle motiver og bevingede ord fra venstrefløjens retorik, så handler det basalt set om at skaffe flere penge til sig selv, ved at tage dem fra andre.

Venstrefløjen vil aktivere masserne til anti-kapitalistisk-bla-bla-bla-revolution, men sideløbende gøre masserne afhængig af offentlig forsørgelse fra dét system de skal omstyrte. Det hænger ikke sammen. Marx mente man hver især var forpligtet til at producere noget - eller tager jeg fejl?

Puha, det var et noget intellektuelt og studendikost indlæg om lighed, - har gode, gammeldags arbejderværdier efterhånden noget at gøre blandt socialisterne? Nøjsomhed, fællesskab, sparsommelighed, flid, sund fornuft, retfærdighed, "tæring efter næring", "gør din pligt og kræv din ret" (lige netop i den rækkefølge!). Lighed er ikke at få uden at gi’, at kræve uden at bidrage, eller at synes det er uretfærdigt at ikke alle har et liv som den velbjærgede middelklasses. Hvornår blev det ideal for socialisterne? Et lighedskrav kunne være at alle har ret til arbejde istedet for kontanthjælp, dagpenge, førtidspension m.m.. Det ville for mig være socialistisk lighed at alle arbejdede for deres offentlige ydelse. Spørgsmålet er ikke om du skal lave noget, men hvad du skal lave. Det skal ikke være en mulighed at vælge en permanent sofaplads. Vi kunne spare mange af bureaukraterne og kontrollanterne, eller omskole dem til sjakbajser. Er det utopisk at håbe på at socialisterne kunne gå til valg på en afskaffelse af arbejdsløsheden? At vi forpligter os til at give alle en plads til at kunne yde? Både for den enkelte og samfundets skyld.

@Brian Svensson: Jep. Enig.

Reel lighed kræver radikal ulighed. Problemet er at Andreas ikke eksplicit tager afstand fra den borgerligt-liberale forståelse af lighed. Nemlig at vi alle i princippet er født lige. Alle ved at det i praksis er noget vrøvl. Vi kommer alle med forskellige forudsætninger og skal vi skabe lighed eller lige muligheder, skal alle behandles forskelligt. Det er klassisk marxisme. Problemet er at vi lever i et samfund, hvor den liberale forståelse af lighedsbegrebet er så grundlæggende at vi reelt ikke kan skabe lige muligheder. Dermed må venstrefløjen gøre det næstbedste. Skabe nogle muligheder for at klare sig bedre under et kapitalistisk system der lever af at uligheden eksistere og til alle tider kan hævde at så længe de formelle rammer - lovgivning og mulighed for uddannelse er til stede så er det individets ansvar at skabe sine muligheder. Vi kan aldrig komme af med de ulige forudsætninger men hvis vi kan fjerne den økonomiske uligheds betydning for at skabe lige muligheder er vi kommet langt. Det kræver dog også en radikal forandring af samfundet.

Kære alle Tak for jeres kommentarer. Jeg synes klart de afspejler en af grundene til, at det er fedt at blogge på modkraft. Man får gode svar, gennemtænkte inputs og reelt modspil. Jeg skal være den første til at anerkende at min blog ikke er særlit lang og det er egentligt med vilje. Det synes at være nødvendigt for at få respons og debat. Flere af jer vender tilbage til temaet om, hvorvidt mit ideal om lige muligheder er ambitiøst nok. Det vil jeg gerne tage op i en senere blog, men kort vil jeg gerne sige:

Lige muligheder, i en forstand der både bekymrer sig om naturlige og sociale barrierer for menneskers muligheder er meget ambitiøst. Forestil jer et arbejdsmarked, der var præget af lige muligheder. Det ville forudsætte et rummeligt arbejdsmarked, der også levnede plads til de, hvis arbejdsevne begrænses af handicaps. Det ville betyde et beskæftigelsessystem, der fordi arbejsdløshed i høj grad er uvalgt kunne fokusere på at finde jobs til folk, frem for på bureaukrati og papirfnadder. Det ville betyde et arbejdsmiljø, der ikke spillede hazard med menenskers helbred og fortsatte førlighed.
Eller hvad med en løndannelse, der afspejlede menneskers valgt fremfor deres medfødte omstændigheder? En rigdomsfordeling der var rundet af et ideal om, at alle mennesker skulle bidrage efter bedste evne og at vi bør møde de samme udfordringer og have lige muligheder for at sørge for de, der står os nær.

Herunder følger mere specifikke svar..

@Jacob Du har ret i at det ikke er så konkret, men jeg vil påstå at det også er muligt at diskutere tingene på et mere principielt plan. Der er tre grunde til, at jeg tøver med at gøre det konkret: 1) Jeg vil faktisk ikke bruge min tid herinde på at diskutere med folk, der ser rødt (høhø) hver eneste gang en SF’er udtaler sig om konkrete politiske områder. 2) Ofte er vores konkrete uenigheder udtryk for mere principielle uenigheder vi lader svæve i baggrunden. 3) Selvfølgelig realiserer Fair Løsning (eller Fair Løsning 2020) ikke et ambitiøst ideal om lige muligheder. Men jeg føler mig ganske tryg ved, at en ny regering vil bringe os tættere på dette.

@Troels

Hej Troels. Jeg har nu læst de indlæg et par gange. Efter at have gjort det genlæst jeg mit eget og er nødt til at stille dig spørgsmålet. Hvorfra har du fået den idé, at jeg mener at vi alle "i princippet er lige" og derfor ikke ønsker at "skabe nogle muligheder for at klare sig bedre under et kapitalistisk system."

Jeg argumenterer jo i mit indlæg for, at vi ikke kan nøjes med formel lighed, men skal arbejde for at skabe reelle lige muligheder. Derefter diskuterer jeg så, selvfølgelig kortfattet, hvad det er vi skal kompensere folk for. Min konklusion er, at vi både bør bekymre os om medfødte og sociale uligheder. Det betyder at det er mit mål at fjerne begge typer af begrænsninger på menneskers muligheder og ja, det indebærer selvsagt mere en formel lighed for loven.*

@Brian Jeg beklager oprigtigt, hvis du finder mit indlæg studentikost. Men jeg betragter det efterhånden også som en lidt let måde at score billige point på - men fred være med det. Mange af de ting du nævner går jeg bestemt ind for eks "gør din pligt og kræv din ret" (og så sandelig i den rækkefølge). Men jeg har valgt i denne blog kun at skrive om lighed. Det betyder selvsagt ikke, at alt andet ikke har betydning.
I resten af dit indlæg taler du om vigtigheden at at skaffe arbejde til alle, og at du ikke synes vi bør give penge til folk der frivilligt intet laver. Du overså, at netop min manglende vilje til at omfordele fra den flittige til den dovne er grunden til, at jeg ikke finder snæver økonomisk lighed (alle skal have lige meget) rimeligt i en situation hvor vi har sikret folk muligheden for at arbejde. Lighed betyder for mig også, at alle møder ensartede udfordringer og bidrager efter bedste evne.

@Malthe Jeg ved ikke hvem "alle" er når du skriver, at det er trist at alle er enige i "den borgetlige ide om at lighed = hvor mange penge man har adgang til." For i så fald er "alle" ikke mig. Jeg er optaget af at give menensker lige muligheder, det betyder i mange tilfælde at folk der har særlige udfordringer, skal have stillet nogle hjælpemidler eller ressourcer til rådighed for at sikre, at også de kan bidrage og udfolde sig. Så jeg reducerer bestemt ikke lighed til et spørgsmål om penge, men jeg anerkender selvfølgelig at når vi omfordeler ridommen er det i høj grad pengene vi flytter rundet på - men ikke for pengenes egen skyld, men de muligheder de giver mennesker. Når det er sagt, så skal man også være optaget af, hvorvidt man skal give folk med penge lov til, at købe det der er bedre evt. private sygeforsikringer. Men i sidste ende skal vi ikke være blind for, at selvom penge ikke er alt - så er det alligevel meget. Især for dem, der ikke har ret mange af dem. Deres muligheder begrænses i høj grad

@Marcelo Jeg er usikker på, om jeg forstår dit indlæg. jeg forstår den del der handler om, at du synes jeg skal forholde mig til globaliseringen eller nationalstaters manglende betydning. Det fører nok for vidt. Det med vagabonderne forstår jeg ikke. Jeg er i mindre grad optaget af fordelingen af barnevogne mellem vagabonder og i større grad optaget af, hvorfor vi har hjemløse, mens andre ejer masser af tomme ubenyttede bygninger. Det ville være en mere oplagt ulighed at starte med at udbedre.

_ @Jesper Vi ser meget forskelligt på verden også på, om man "bør være" socialist. Jeg betragter bestemt mig selv som socialist og mener dit skel mellem personlig udvikling og det kollektive er galt afmarcheret. Det skyldes det ret simple synspunkt, at der er mange udfordringer (uddannelse, transport, sundhed, miljø, forskning, forsvar, kultur, kommunikation, osv) der ikke kan løses af enkeltpersoner. Deres muligheder for at overkomme disse udfordringer kræver, at der oprettets noget fælles.

Jeg synes iøvrigt ikke at "ingen muligheder" er spor attraktivt, men vil da gerne spørge dig, om du jf. min blog mener, at reelle muligheder forudsætter at vi omfordeler til de, hvis muligheder begrænses?

@Caroline Mange tak for dit svar. Jeg er dybt uenig i, at mit synspunkt kan reduceres til Foghs skåltale. Der er to afgørende forskelle. Det første er i vurderingen af virkeligheden. Fogh havde/har et naivt syn på, hvor stor den sociale mobilitet er. Jeg deler altså for det første ikke Foghs vurdering af udfordringens størrelse.
Men langt vigtigere er det, at jeg også principielt er uenig med Fogh. Jeg mener ikke det er helt fint, at der er store uligheder, hvis bare folks børn får det godt, Det mener jeg ikke. Jeg mener at eksisterende uligheder i indtægt og formue begrænser menneskers muligheder. Det synes jeg er uretfærdigt, fordi jeg ikke mener, at menneskers muligheder skal begrænses af sociale eller medfødte barrierer. Jeg mener også, at de store uligheder er af det onde, fordi de betyder at mennesker lever i forskellige verdener, og lever så grundlæggende forskellige liv at de helt mister indsigten i andres prøvelser og udfordringer. Så jeg er tilhænger af en langt mere omfattende lighed og af en fordelingspolitik, der ikke deler Foghs naive syn accept af alt hvad markedets kaster af sig af uligheder og begrænsede muligheder,

@Malte (igen?, muligvis en anden Malthe) Jeg synse faktisk man skal passe på med, at mene alt for meget om, hvad det gode liv er. Det er vigtigt at vi stiller udfoldelsesmuligheder til rådighed for folk til en rimelig overkommelig pris, men vi kan ikke forhindre folk i at foretrække sofa og reality-tv. Tilgengæld tror jeg da på, at mange forbrugsmønstre hænger sammen med et stresset og urimeligt arbejdsliv - så i sidste ende kan det sagtens være, at der bliver en anden brug af fritiden end den vi kender i dag.
Om der er grænser? Det er der jo nok, jeg har ingen indsigt i epilepsi eller hvorledes det kan reguleres. Men det kan da sagtens være, at nogen medfødte (eller sociale) begrænsninger er af så alvorlig karakter, at vi ikke kan hive dem helt op på et normalt funktionsniveau - men så må vi på anden vis kompensere dem for deres situation, eksempelvis ved at tildele dem midler til udfoldelse,
I mange tilfælde kan vi heldigvis gøre rigtigt meget. Tænk bare på, hvordan lydsensorer, specielle belægninger og lignende øger mobiliteten og mulighederne for blinde mennesker.

Tak for svaret. Min kommentar om din manglende eksplicitet går mere på at det giver grobund for misforståelse sådan som Jesper tydeligvis gør når han beskriver at han står for det samme. Havde du fra starten forklaret. Forskellen på din lighedsforståelse og den borgerlige havde du sluppet for nogle misforståelser. Dér ud over synes jeg du mangler at forholde dig til problemet med at kapitalismen som system bliver nød til at producere ulighed - også ulige muligheder - for at fastholde systemet. Hvordan forholder du dig f.eks. til arveretten dér om noget fastholder ulighed under kapitalismen?

Hej Andreas.

Vil du ikke prøve at beskrive hvorfor du tror at vi tilsyneladende er så dårlige til at bryde den sociale arv i DK? Vi har jo objektivt mulighed med SU og gratis uddannelse for at være virkelig gode, men det lader ikke til at være tilfældet.

Jeg spørger ikke for at være smart, men fordi det virker til at være en af de grundlæggende problemstillinger i forhold til lighed, når man ikke holder sig strengt til den borgerlige definition.

@Andreas Tak for dit svar.

Dit spørgsmål er lidt for bredt til et entydigt svar. Jeg synes staten og lovgivningen skal beskytte individets udfoldelsesmuligheder og fjerne begrænsninger. Hvad angår kulturelle (men reelle) begrænsninger, så er det ikke statens opgave at fjerne dem, men civilsamfundets.

Begrænsninger som følge af f.eks. diskrimination skal altså hverken indføres eller løses ved hjælp af lovgivning, men af civilsamfundet.

Jeg mener, at omfordelingen har taget fuldstændig overhånd og primært gavner omfordelingsbranchen. Landbrugsstøtte er et åbenlyst grotesk eksempel, men vi kan tage fat på næsten alle offentlige omfordelingsordninger, hvor jeg synes der er en blindhed for skadevirkningerne.

Man kunne ønske at tingene var anderledes, men i sidste ende anerkender jeg, at der er behov for en omfordeling for f.eks. at sikre enhver mulighed for en uddannelse. Vi skal sikre, at den enkelte har reel mulighed for at påvirke egen situation, men egen indsats og ansvar er udgangspunktet frem for automatiske rettigheder til overførselsydelser.

Hej Andreas.

Det er klar der findes ulighed i alle lag af samfundet, og det er flot vi er begyndte at slutte på de vigtigste årsager. Ifølge Joseph Stiglitz ( Nobel pris i økonomien 2001), hvis vi ønske beholde velfærd og vores rettigheder optjente siden fransk Revolutionen, den politisk økonomisk sku´ ændres akut, dvs: systemet som udføres nú er Milton´s systemet, (http://da.wikipedia.org/wiki/Milton...) og den systemet som vi sku´ udføres er Keynes systemet (http://da.wikipedia.org/wiki/John_M...) Og være bevidste om, at Stater har kun to muligheder: Stimulere forbrug med at sætte mons ned og øge den offentlige invisteringer for at nedsætte arbejdsløshed og bevare deflationen, fordi i Keynes systemet, Inflation og arbejdesløshed må ALDRIG være sammen. Tak for opmærksomheden. Pd. Beklage for stavefejler.