6. september 2011 - 15:46

Liberalisme på barselsorlov?

Der er så meget jeg ikke forstår. Én af de ting, er hvorfor selv-erklærede liberalister i Danmark er imod at retten til barselsorlov følger den enkelte forælder. Det forstår jeg ikke, for liberalister plejer da at være for individuelle rettigheder og imod kollektive rettigheder.

I det nuværende danske system - som blev indført af den nuværende regering - er barselsorlov en kollektiv rettighed: Det er en ret, som det samlede forælder-par har sammen. Venstrefløjspartierne vil gerne have et barselssystem baseret på individuelle rettigheder, hvor hver forælder hver i sær har ret til en mængde barselsorlov - det er da et forslag liberalister netop burde støtte. I hvert fald hvis de mener, at rettigheder er noget, der følger individer og ikke grupper.

Det strukturelle argument

Venstrefløjen er imod det nuværende kollektivistiske og konservative system, fordi det har strukturelle og sociale bivirkninger, der bevarer den kønsmæssige ulighed i samfundet. Med det nuværende arbejdsmarked, den danske kultur osv. er det nemlig sådan, at den kollektive barselsorlov betyder, at det i langt højere grad er kvinder, der tager orloven, mens fædrene fortsætter med at arbejde.

Det betyder at kvinder får en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, at arbejdsgivere er mindre interesserede i at ansætte kvinder, at kvinder få lavere livsløn og pension og den slags, men også at mænd, der gerne vil have tid med deres børn, har sværere ved at tage barsel fordi deres arbejdsgiver ikke tager dem seriøst, hvilket kan gå ud over deres karrieremuligheder.

Det er jo fint nok, hvis man ønsker at bibeholde et system, hvor kvinders arbejde ikke værdsættes så højt, og hvor mænd forventes at skulle pleje sin karriere på bekostning af sine børn, men det er jo netop det, venstrefløjen og feminismen ønsker at ændre på.

Derfor mener de, at barselsorlov bør gøres til en individuel ret, hvor hver forælder enten kan tage sin barsel eller lade være, men hvor de ikke kan lade den ene forælder (hvilket i langt de fleste tilfælde er kvinden) tage det hele, mens den anden plejer karriere. Håbet er, at det vil gøre det mere almindeligt for mænd at tage barselsorlov, hvilket vil føre til strukturelle forandringer, der vil øge ligestillingen også på andre områder i samfundet.

Rettighedsargumentet

Det kan godt være, at der er liberalister, som er ligeglade med kønsmæssig ligestilling på arbejdsmarkedet - liberalismen har en mærkelig tendens til at være ligeglad med ulighed udenfor den formelt politiske sfære. Men dette er jo ikke bare et arbejdsmarkedsmæssigt eller "civil-sfære"-spørgsmål. Der er tale om en politisk rettighed i den forstand, at det er staten, der sætter reglerne for hvem der kan få barselsorlov, hvornår og hvor længe og den slags.

Dermed er det jo et formelt politisk spørgsmål, hvor liberalisterne burde insistere på at rettigheder skal være ens for alle og følge individet. For den typiske liberalisme skal staten nemlig ikke tildele rettigheder til grupper, men til individer. Den eneste måde retten til barsel kan følge individet, er vel ved, at hver forælder har en portion barselsorlov, som vedkommende så kan bruge eller lade være.

Det burde være åbentlyst, at liberalister går ind for denne model. Men det gør de åbenbart ikke, og jeg forstår ikke hvorfor.

’Ret’ er ikke ’tvang’

Liberalisten "T Larsen" skriver på 180grader.dk, at han er imod venstrefløjens forslag om individuelle rettigheder, fordi han er imod at "staten bør diktere" hvordan familierne håndtererer fordeling af barsel. Han tror også, at forslaget betyder, at "at nybagte fædre skal holde 12 ugers barsel" (min fremhævning). Men det er jo noget vås.

At man har en rettighed betyder ikke, at man er forpligtet til at bruge den. Hvis staten siger at fædre har ret til 12 ugers barsel, betyder det aldeles ikke, at de så skal tage 12 ugers barsel - det er stadig op til dem selv om de vil bruge dem. Sådan er det også med alle andre rettigheder, og det er helt på linie med hvordan liberalisterne normalt ser på rettighederne generelt.

Det er jo heller ikke sådan (i Danmark), at stemmeretten betyder, at man har stemme-pligt. Faktisk var det jo før i tiden sådan, at stemme-retten ikke var en individuel ret, men istedet noget som tilfaldt en familie eller husstand (hvilket inkluderede tyende), og som så blev administreret af husfaderen - patriarken - på vejne af hele husstanden.

Sådan et system med kollektivistiske gruppe-rettigheder er liberalisterne da normalt imod. Men åbenbart ikke når det drejer sig om retten til barselsorlov. Hvorfor?

’Liberal’ kollektivisme?

"T Larsen" skriver om sig selv, at han er medlem af Liberal Alliance, og mener, at "kollektivisme i alle former (..) er samfundsskadelig virksomhed," og at "Individet og dets ret står over både Gud, kongen og fædrelandet."

Men når det gælder barselsorlov, så er han altså for kollektivisme i form af tildeling af rettigheder til den kollektive enhed, en familie jo er, og han mener ikke at individet, den enkelte forælder, bør have en individuel ret til barsel - en umistelig ret, det ikke kan kan give eller sælge til andre individer, og som det ikke får i kraft af at tilhøre et kollektiv, men i kraft af sine egne relevante egenskaber og status.

I et spørgsmål, som klart er formelt politisk og altså tilhører den politiske sfære, som liberalisterne bekender sig til, mener "T Larsen" og andre danske "liberalister" altså, at ’Familien’ er den politiske enhed, der kan tildeles rettigheder, ikke borgeren eller individet, og at kollektivet ’Familien’ skal "håndtere" og "fordele" denne rettighed internt i kollektivet.

Hvis det er tilfældet med famillier, så kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne bryde liberalismens individualistiske rettighedstænkning på andre punkter. Hvis ’Familien’ kan gøres til en rettighedsbærende enhed, så kan andre kollektiver vel også: f.eks. fagforeninger, sociale klasser, kulturelle mindretal, sproggrupper, ’fædrelandet’ osv.

Så kunne disse forskellige kollektive enheder vel også være bærere af rettigheder, som de så "fordeler" internt til de enkelte medlemmer. Og hvis man skulle følge argumentet, så ville det også være "tvang", hvis staten afskaffede denne kollektivisme og insisterede på at hvert individ har samme rettigheder.

Det ville være et totalt brud med den rettighedsindividualisme, som "T Larsen" og andre liberalister hævder, de står for.

Liberal Alliances politik på dette område virker altså ikke særlig liberal. Tværtimod ser den ud til at gå stik imod de politiske principper, de ellers teoretisk bekender sig til.

Det forstår jeg ikke. Men sådan er der jo så meget. Måske er det sådan, at når det drejer sig om ligestilling, så har de danske liberalister taget orlov fra sine principper?

Kommentarer

@Ole: Jeg deler din undren over hvor den ægte liberaisme gemmer sig! Jeg faldt over dette sjældne eksempel:

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/201...

Læg mærke til at han kun er ægte liberalist på holdningsplanet og ikke på handlingsplanet. Den slags ses også vidt udbredt på venstrefløjen!

Mvh

Thomas