Langt landsmøde

Fire dage hvor man ikke ved hvad klokken er, om solen skinner udenfor og hvad der i øvrigt sker i den virkelige verden.
Det føles som om tiden er gået i stå. Det vigtigste i verden er hvilke ændringsforslag der går igennem.

Hvis du tror det er stormøde der er tale om, ja så har du ret.
SUFs landsmøde gik ned over fire dage i påsken. Hvis du tænker at fire dage er lang tid, kan jeg afsløre at det er rigtig lang tid – i hvert fald at holde møde i. Det har sgu taget mig hele ugen at sove ud.

Måske er det mig som er blevet for gammel, men jeg tror nu også at de mange nye SUFere som var med syntes det var overvældende.

For der var nemlig rigtig mange nye SUFere, faktisk var vi i alt 200 deltagere på stormødet.
SUF er i løbet af det sidste år er vokset. Vi har fået rigtig mange medlemmer, og vi har rundet de 1100. Jeg synes det er flot. SUF er stadig kun 6 år gammel, og for tre år siden var vi omkring 500 medlemmer.

Anyways – pointen er at der var mange nye SUFere, og det gjorde at vi havde et rigtig fedt stormøde. Der var mange nye ansigter, og det giver en fed gejst, god energi og masser af debat.

Men jeg tror også det er svært at holde et stormøde i en revolutionær socialistisk ungdomsorganisation lige nu, uden at der er gejst og fnidder for den sags skyld

Vi ser frem mod et år med rigtig mange kampe. Derfor krydses nogen klinger, men nu ser vi fremad.

EU-parlamentsvalget nærmer sig. Vi skal på gaden og føre valgkamp for min medblogger, Rina Ronja Kari og Folkebevægelsen mod EU. Med vores internationale udsyn i bagagen, skal vi forklare hvorfor EU forringer almindelige menneskers hverdag. Det er nemlig det Folkebevægelsen gør – ikke Socialdemokraterne, SF og hvad resten af de gode folk her på bloggen ellers går og tror.

Vi er midt i en krisetid. Folk bliver fyret i et væk, mens bankdirektørerne er de neste der griner hele vejen til banken. Men først klokken elleve når de møder ind til direktørtid.

Der venter også et kommunal forude. Der skal vi ud og bakke op om de lokale enhedsliste folk, og de SUFere som stiller op rundt omkring i landet.

Og så er der jo ikke mindst et klimatopmøde til november. SUF er ved at være i gear til det, og som den eneste landsdækkende revolutionære organisation har vi også et stort ansvar i klimakampen. SUFs rolle skal være, at få spredt aktivismen ud i hele landet, og diskutere progressiv klimapolitik. Samtidig har vi et ansvar for at samle klimabevægelsen –om ikke andet have et ben i hver lejr. Altså både at lave brede kampagner og mobilisere til de forhåbentlige folkelige demonstrationer til december. Men SUF skal også give den gas med radikalt anderledes aktioner der kan sætte dagsorden.

Yes, meget kort og overfladisk oprids over hvad SUF skaldet næste år.
Pointen er; man kan sige meget om SUF og der er meget at kritisere – men lige nu går det bedre end det nogensinde har gjort før.

Der er masser af gode folk i SUF lige nu, som er klar til kampen(e), og der sker noget hele tiden.