I den kommende weekend afholder Folkebevægelsen sit årlige landsmøde. Som optakt har jeg skrevet nedenstående til Folkebevægelsens blad, Folk i Bevægelse.
Alle landsmøder i Folkebevægelsen er vigtige. Men landsmødet lørdag-søndag den 27.-28. oktober i Gladsaxe er særlig vigtigt. Politisk, organisatorisk og historisk!
Politisk fordi vi står i en situation præget af en voldsom forandring. Det ”gamle” EU, som vi har kendt i en årrække, er ved at blive kørt ud på et sidespor. Til gengæld er et ”nyt” EU ved at opstå, som på mange måder adskiller sig fra det gamle.
Dels vil det ikke være alle medlemmer af det gamle EU, som også vil være med i det nye. Dels vil beslutningsprocessen være mere centraliseret og omfatte en langt større detail-styring af de enkelte lande. Og dels vil det nye EU være endnu længere væk fra borgerne og i endnu højere grad præget af, at markedet går forud for mennesker.
Det er umuligt at sige præcist hvor hurtigt denne overgang fra det gamle til det nye EU vil foregå. Hvis man ser på nogle af de papirer, som i øjeblikket florerer – f.eks. fra EU-præsident van Rompuy og fra den tyske udenrigsminister Westerwelle – så kan det gå rimeligt hurtigt. Men der er også mange sten på vejen, som kan sænke tempoet betydeligt.
Retningen er der dog ingen tvivl om. Og derfor bliver det en vigtig opgave for landsmødet at diskutere vores opgaver i forhold til denne udvikling. F.eks. hvordan vi vinder de mange danskere, som hidtil har sagt ja til EU i den fejlagtige forhåbning, at det ikke ville ende med, at EU skal bestemme alt. Kun på den måde kan vi sikre et solidt flertal i befolkningen mod dansk deltagelse i det nye EU.
Organisatorisk står vi overfor opgaven med at fortsætte den omstilling af Folkebevægelsen, som har været i gang de seneste par år.
Selv om EU-spørgsmålet er aktuelt som nogensinde og selvom vi på det seneste har oplevet medlemsfremgang, så har det ikke ligefrem resulteret i en voldsom opblomstring af Folkebevægelsens lokalkomitéer.
En række steder i landet udfører disse lokalkomitéer et fantastisk arbejde med møder, uddeling af materialer, læserbreve og så videre. Men andre steder eksisterer der ikke en fungerende lokalkomité, heller ikke selvom der er medlemmer af Folkebevægelsen i området.
Derfor skal vi finde veje til at sikre, at alle medlemmer af Folkebevægelsen – uanset om der er en komité i deres område eller ej – får mulighed for at gøre en indsats i EU-modstanden. Vejen mellem Folkebevægelsens ledelse og landssekretariat og det enkelte medlem skal simpelthen gøres kortere. Og i den forbindelse spiller hjemmesider, mails, facebook og twitter en vigtig rolle.
Historisk markerer landsmødet 40-året for Folkebevægelsens dannelse, men desværre også 40-året for beslutningen om Danmarks tiltræden til EU. I Folkebevægelsen fejrer vi vores sejre, men vi er også store nok til at markere vores nederlag.
Det sker bl.a. med et jubilæums-arrangement lørdag den 27. oktober om aftenen, hvor der også vil blive præsenteret en spritny CD med en lang række af EU-modstandens sange gennem 40 år.
Så det kommende landsmøde bliver på alle måder et vigtigt landsmøde. Derfor håber jeg, at mange af Jer vil deltage og at vi alle efterfølgende giver den en skalle i arbejdet med at give EU modstand. Det bliver der helt sikkert brug for!