Krisen er en fordelingskrise

Væksteri og "verdensklasse":

Verdensklasse er ikke svaret.

Vi har altid vaeret bedre end

dét.

Et såkaldt vækste-samfund er

afhængigt af altid at have nye

ressourcer i reserve. - Således

også, den vigtigste ressource i

ethvert omfordelingssamfund

...dét er den knappe ressource

arbejdstid.

Det, som arbejdsgører sælger,

er nemlig en del af sit eget liv

- ikke, den specifikke opgave

udført.

Det, som arbejdskøber køber,

bliver værdisat efter forkerte

retningslinjer.

De leger bare krise indtil der

er nogen der intervenerer og

etablerer rundkredsseancer:

Så holdder de topmavemøde

og spiser højt belagte diæter,

imens de kigger frække film,

og tildeler sig selv pensioner

man ikke kan optjene ved at

arbejde.

Måske skulle vi sige det til de

voksne.

Kære Pia

For at dit indlæg skal have gennemslagskraft mangler du saglig argumentation. Uden saglig argumentation og fakta så virker dit indlæg som en omgang populistiske floskler - og dem har vi ærgelig talt nok af.

"Den økonomiske krise, som vi gennemlever i disse år, er først og fremmest en fordelingskrise. I stedet for at fokusere på, hvordan der skabes vækst, bør vi se på, hvordan samfundets rigdomme fordeles. (her savner jeg argumenter for hvorfor vi skal flytte fokus)

En sådan omfordeling bør ske gennem vores velfærdssystem og via en større grad af fordeling af arbejdet.

Min oldemors generation opnåede kortere arbejdstid, min mormors generation opnåede universelle velfærdsydelser, min mors generation opnåede mere lighed via SU'en. Jeg skal arbejde mere og længere uden det samme sikkerhedsnet som tidligere generationer.

For første gang siden Anden Verdenskrig står vi i en situation, hvor den unge generation ikke nødvendigvis kan håbe på en fremtid, der er bedre eller lige så god som vores forældres. (hvem vurderer hvad der er en bedre fremtid? er økonomiske ydelser lig med en lykkelig fremtid? det rette vil være at skrive en 'anderledes' fremtid.)

Vækst er ikke svaret

Regeringens løsning på den økonomiske krise er et forsøg på genskabe væksten. Men vækst er ikke svaret på samfundets problemer (hvorfor ikke? kom med nogle argumenter), selv om der eksisterer en bred konsensus om dette. Forestillingen om ubegrænset vækst tilhører fortiden (igen mangler der argumenter). Uagtet at den eksplosive vækst i efterkrigstiden fik den ramponerede europæiske økonomi på fode, står vi i dag i en verden, der ser anderledes ud (hvordan ser den anderledes ud ift. samfundsøkonomi?), og hvor vi må gentænke myten om "den sunde økonomi". For den hæmningsløse jagt på vækst er også det, som har bragt os i en dyb økonomisk krise (jeg er ikke uenig - men du mangler argumenterne) og i en alarmerende klimakrise.

Vi skal arbejde mere

Det er derfor meget tvivlsomt, hvorvidt det overhovedet er muligt eller ønskværdigt (hvorfor er det ikke muligt, og hvorfor er det ikke ønskværdigt?) at vende tilbage til perioder med så høje vækstrater, som vi så i efterkrigstiden (hvad er der nu galt med høje vækstrater - argumentér!). Alligevel hører vi - fra både højre og venstre i dansk politik - argumenter for, at den eneste løsning på krisen er at vende tilbage til tiden, da høj vækst var mantraet.

Det skal bl.a. ske ved, at vi skal arbejde mere, arbejde os ud af krisen og arbejde os til mere vækst. Ifølge regeringen skal arbejdsudbuddet øges på trods af det faktum, at der står knap 200.000 ledige, som ikke kan få job (for første gang i indlægget argumenterer du - desværre bare på negativsiden og ikke positivsiden).

Velfærden udhules

Regeringen vil for at komme krisen til livs skære ned på mange af de velfærdsydelser, som er blevet tilkæmpet gennem årtier. Fleksjob- og førtidspensionsreformen og skattereformen er desværre gode eksempler på, hvordan velfærden udhules, og på hvordan de svageste står først i køen, når der skal skæres (hvordan kan andre end de svageste stå først i køen når vi skærer i kerneydelse? det er jo dem der gives til, ergo skærer vi på gaverne). Samlet set lægger de forslag, som regeringen er kommet med, op til, at uligheden i samfundet øges mere i løbet af de kommende år.

Men vi skal gå i en helt anden retning. Arbejdsløshedsproblemet bør løses via en højere grad af fordeling af arbejdet. Det vil være til gavn for dem, der står uden arbejde, men også for dem, som allerede knokler sig halvt ihjel på arbejdsmarkedet (husk følgekonsekvenserne; deler to mennesker et fuldtidsjob, så skal de også dele deres indkomst --> deres købekraft bliver udhulet, og de ville begge i sidste ende få en større økonomisk gevinst ved overførselsindkomst).

Dernæst bør ligheden øges. For undersøgelser viser, at mere lige samfund er præget af bedre sundhed og uddannelse, mindre vold og mere social mobilitet. Lighed er derfor til gavn for alle i et samfund og ikke kun de fattigste.

Velfærdsydelserne bør således ikke indskrænkes for flere og flere grupper, men derimod udvides.

Dette er valget, som min generation står over for. Vil vi hovedløst stræbe efter ubæredygtig vækst (definér ubæredygtig vækst), eller vælger vi nye veje? (hvilke veje? du har nævnt en vej, som vil være at omfordele arbejdet - men uden at opridse følgekonsekvenser eller andet. såfremt det gøres, har vi så løst alt?)

 :-)

He he så skulle den stil ellers være rettet. Ærgerligt,

det ikke var sat i rød skrift...

Bare en lille ting.

Jeg er ikke uenig men hvor er argumenterne

-bemærkningen:

Hvis du ikke er uenig, kan vi så ikke få dine argumenter

på banen, så kan vi da diskutere dem, så længe.

Det kan jo være at der er flere nye imellem som ikke er

ens med de, der allerede står i så mange andre artikler.

Hvorfor skal man fx dele indkomst, hvis man deler job?

Kan der være kreativere måder, at løse DEN på?

Har man så også forsørgerpligt (f*ck, dér røg flexjobbet)

osv.?

hvorfor hedder det OVERførselsindkomst, når pengene

havner i UNDERdanmark?

Håber på inspiration og læser lige engang til, det ka' jo

være, jeg kan bidrage, selv...

Ookay, forsøg #1:

Her er et forsøg på at erklære mig teknisk enig (men... pas

på, ikke alle er over hovedet enige i at der er noget ”vores”

og især ikke, at ”velfærdssystemet” skal være noget vores,

så dette kan blive svært at sælge hen over midten i politik.

Og man vil jo gerne have flertal bag det, hvis det skulle gå

hen og lade sig gøre så det ikke forsvinder ved næste valg).

”sådan omfordeling bør ske gennem vores velfærdssystem

og via en større grad af fordeling af arbejdet.”

... skrev bloggen.

FORDI: så er det en legitim og autoriseret systemintegreret

økonomi-politisk kultur (det skal være måden, at gøre det).

Alternativet er at omfordeling sker gennem skattesystemet

hvor den der har råd til den mest kreative revisor vinder et

spil om magt og midler ved at have rådighed over taktiske

våben i form af spindoktorer og advokater.

Det er vel i praksis uetisk at vrangvride samfundslivet ud i

et ”spil”, som om socialitet alene handler om konkurrence

og feudalprivat monetær lotto-gevinst for minimal indsats

så længe man kan få andre til at arbejde for sig, og det kan

lade sig gøre at tørre miseren af på dem, der ikke arbejder.

Dette kan være, hvad der er ”i spil" når ideen skal sælges...

Man kan ikke ”kreativisere” med velfærdsydelser uden, at

komme i konflikt med skatte-lovgivning, sociallovgivning

og sågar med straffeloven.

Derfor bør fordelingsressourcer distribueres på den måde.

Lyder det helt skævt?

Har vi stadig råd til kage, er der ikke krise nok.

Det er en god ide. Problemet er bare, at dem der allerede knokler sig halvt ihjel på arbejdsmarkedet, ikke har råd til at knokle mindre.