Kommunale S-SF-besparelser - JA TAK!

Hold da helt op, hvor har jeg været med til at protestere over kommunale nedskæringer mange gange. Fra helt lille blev jeg slæbt med til pædagogernes strejkemøder i Silkeborg og de senere år har der været anledninger nok til at protestere her i Århus såvel som mange andre steder. Men nu gider jeg sgu ikke mere.

I år har flertallet i Århus byråd med S, SF, R og de borgerlige så valgt at spare 362 mio. til næste år med den finte, at ingen aner endnu, hvor det vil ramme. De konkrete besparelser kommer først på bordet i starten af december. Men at dømme efter diverse udmeldinger, så vil det igen være basisydelserne på børne- og ældreområdet, som skal bære de tungeste besparelser.

Sådan behøver det dog ikke være!

Som bekendt kører der ofte ophedede debatter her på Modkraft om SF’s linie og strategiske valg. Fra kritikerhold peges der på politisk udsalg og højredrejning. Fra partitro SF’ere peges der på, at det er adgangen til magten som er det vigtigste. Uden magten ingen politiske forandringer, lyder det.

Men på det kommunale område er der faktisk mange steder, hvor S-SF allerede har magten og hvor det alene er et spørgsmål om vilje, hvorvidt der skal føres en politik, som ikke skærer i velfærden og forringer børn og ældres vilkår. Århus er et af dem.

Nu vil nogen så mene, at VKO holder kommunerne i et jerngreb og at de S-SF ledede kommuner ikke kan undgå nedskæringer, hvis ikke de skal straffes i bloktilskuddene.

Det er korrekt og mit ærinde er egentligt ikke at opfordre til kommunal civil ulydighed eller enegang, som jo ikke kan accepteres af så pæne mennesker, som de ærede byrødder med hel eller halvrød partifarve.

Næ, jeg vil spare vil jeg. Jeg vil skære rigtigt dybt og inderligt i de kommunale udgifter.

Og den gode nyhed er, at det faktisk både kan give flere penge til velfærd, og betyde et opgør med den nyliberale spændetrøje med kontrol og mistillid, som har udviklet sig de seneste årtier i kommunerne. Spørgsmålet er så bare om S-SF vil være med?

I Århus har man som nævnt vedtaget rammebesparelser for 362 mio. kroner og først bagefter kommer de konkrete spareinitiativer på bordet. På denne måde, så har man sikret sig mod for store protester, da ingen ved, hvordan de rammer. Og når man endeligt får denne viden, så er løbet kørt og folk har travlt med julehandlen.

I processen har man så bedt borgerne om at indsende spareforslag, og selvom processen i øvrigt har været lukket og udemokratisk, ja så har FOA Århus faktisk taget politikerne på ordet og peger på besparelser på i alt en halv milliard – altså mere end de 362 mio. og primært ved at skære i bureaukratiet og unødvendige ledelsesfunktioner og kontrolinstanser.

Byrådsflertallet har selv peget på, at der kan spares på administration, men de mener selv kun at kunne finde 49 mio. mens FOA altså har fundet det tidobbelte.

I Århus har man en af landets dyreste administrationer, hvilket skyldes den virksomhedsmodel, som kommunen har ophøjet til generelt princip.

Modellen, som kaldes BUM (Bestiller-Udfører-Modtager) deler den kommunale virksomhed op i en administrativ forvaltningsdel, som beslutter, hvilke ydelser (varer) som velfærdspersonalet skal udføre, hvilket medfører, at alt skal kunne måles og vejes og kontrolleres.

Fx er antallet af chefer i kommunen på bare et år fra juli 2009 til juli 2010 steget med 8,16%, mens samme periode bød på 0,88% flere pædagogmedhjælpere og 1,02 % mere social- og sundhedspersonale.

Lad mig give et eksempel. For nogle år siden indførte man en meget upopulær modulpasningsordning på børneområdet, så forældre kun skulle betale for den tid (vare) ungerne var i institutionerne, hvilket man så siden delvist har afskaffet igen, men det var pokkers bureaukratisk og betød i øvrigt at de marginaludgifter, som velkørende forældre bidrog med til svage og handicappede børn bortfaldt.

I den forbindelse oprettedes et helt nyt ledelseslag lige over de egentlige institutionsledere, som blev kaldt dagtilbudsledere med ansvar for 4-6 institutioner hver. Selvom modulordningen altså er næsten væk, så har man stadig 99 af disse dagtilbudsledere, som jo også har HK’ere og lignende ansat.

En fjernelse af dette ledelseslag, som i øvrigt er ret udskældt og uden åbenlyse opgaver andet end at koordinere deres institutioner og være lynafleder for budgetreduktioner, ja det vil i sig selv give 49 mio. i kassen. Og Børn og Unge Magistraten vil fortsat have 4-5 ledelseslag, så for min skyld kunne de sagtens fjerne et mere.

Et andet eksempel er på ældreområdet. Her fordrer lovgivningen (fritvalgsloven fra 2003), at et BUM-system findes i hjemmeplejen, hvor private skal kunne byde ind på de visiterede ydelser, som de så modtager kommunal betaling for – fx 8 minutters støttestrømpe – at betale xx kr.

Dette system er logisk nok skyld i minuttyranni og en varegørelse af ældreplejen, hvor de ansatte skal levere den visiterede ydelse og nix weiter.

Imidlertid er der intet lovkrav om denne model internt på plejehjemmene, hvor der ikke er fritvalg. Alligevel (guddødeme!) indførte Århus sidste år visitation på plejehjemmene angiveligt for at spare penge, da de ældre så kun skulle have den absolut nødvendige pleje, som de var visiteret til. I en pinlig sidebemærkning kan nævnes, at det var en SF-rådmand, som stod bag.

Hvis man i stedet stolede på sosuernes og deres daglige ledelses faglige skøn og fjernede visitationen og hele det bureaukratiske apparat, som omgærder dette, så kunne adskillige millioner også her spares.

Af andre eksempler kan nævnes stop for udlicitering indenfor Teknik og Miljø, som ifølge en rapport vil spare 13 mio. Nedlæggelse af andre ledelsesniveauer og sammenlægninger af stabe hist og pist, afskaffelse af de håndholdte pda-computere i hjemmeplejen, som er tidsrøvere uden gevinst osv. Alle FOA Århus’ forslag kan læses her og en temahjemmeside findes her.

Fælles for de fleste forslag er, at de gør op med mistillid og overdreven kontrol af de ansatte, ligesom en del af de nyliberalistiske styringsmekanismer som ligger i hele New Public Managementbegrebet fjernes.

S-SF har i Fair Forandring lagt op til flere penge til kommunerne og velfærden – fint nok! Men ovenstående viser, at det ikke alle steder er penge, som mangler, men derimod politisk vilje. Politisk vilje til et opgør med markedsstyring, bureaukratisering og kontrolrytteri. Og andre steder end Århus kunne snildt gøre det samme.

Så kære SF’ere og Socialdemokrater, kære kommunalt interesserede, velfærdsinteresserede folkesocialister og jeres socialdemokratiske venner. Hvad siger I? Vil I være med til en debat om ovenstående?

Vores kommunale erfaringer med SF i Århus giver mig ikke grobund for overdreven optimisme.

Men hold kæft det kunne være dejligt, hvis SF’erne vil berolige deres mange kritikere og løfte sløret for virkeligheden under en S-SF-regering ved at begynde at handle progressivt der, hvor de i dag har magten.

Nu er bolden givet op.