Man frygter de kommende traktatændringer i EU, som ulven der kommer. Men måske er ulven allerede blevet lukket indenfor døren?
Efter EU-topmødet i midten af december forklarede de forsamlede EU-ledere, at spørgsmålet om en ændring af EU’s traktatgrundlag slet ikke havde været til debat. - Vi har koncentreret os om det, der skal ske her og nu. Det er en praktisk måde at gå til arbejdet på, sagde den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt bl.a. efter mødet.
Diverse journalister og EU-eksperter var hurtige til at udlægge det på den måde, at spørgsmålet om traktatændringer ikke længere er på dagsordenen. ”Topmøde udskyder traktatændringer”, skrev Berlingske Tidende, som dog blev overgået af Politikens: ”EU-ledere begraver traktatændringer”.
Nu blev traktatændringer imidlertid hverken ”udskudt” eller ”begravet” på december-topmødet al den stund, at det ikke var på mødets dagsorden at vedtage sådanne traktatændringer. Man henviste såmænd bare i sine konklusioner til, at EU-præsidenten har ”udarbejdet en specifik og tidsbunden køreplan for gennemførelsen af en egentlig Økonomisk og Monetær Union”. Og det er en køreplan, hvis gennemførelse i den grad kræver traktatændringer.
Derfor kunne jeg selvfølgelig bruge denne nytårsblog til at spekulere over, hvornår disse traktatændringer mon kommer på bordet. Kommer ulven i 2013?
Men som bekendt skal man passe på med at råbe ”ulven kommer”. Gør man det for tit, så er der måske ingen, som tager det alvorligt, den dag ulven faktisk er der.
Eller som den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) engang udtrykte en lignende problematik: ”Det hændte på et teater, at der gik ild i kulisserne. Bajads (en komisk figur) kom for at underrette publikum derom. Man troede, at det var en vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Således tænker jeg at verden vil gå til grunde under almindelig jubel af vittige hoveder, der tror at det er en vits”.
Men lige så farligt, det kan være, at råbe ”ulven kommer” eller at lade klovnen i cirkus annoncere ildløs, lige så farligt kan det være at se bort fra, at der også kan være andre farlige dyr i skoven end ulve – og at ulve måske endog kan optræde i fåreklæder!
Og præcis derfor er det forkert alene at fokusere på traktatændringer, som den store stygge ulv i skoven. For virkeligheden er, at der i løbet af de sidste par år er gennemført en lang række dramatiske ændringer af EU-samarbejdet, som ikke er et resultat af traktatændringer.
Det gælder det europæiske semester, europluspagten, six-packen, finanspagten, som allerede er trådt i kraft. Det gælder Bankunionen, som er delvist vedtaget og skal være fuldt indfaset i 2014. Og det gælder den såkaldte ”two-pack”, som bliver vedtaget først i det nye år.
Det nærmere indhold i disse tiltag har jeg over de senere år behandlet i mine blogs og Kenneth Haar har for nylig udarbejdet en fortrinlig gennemgang i sin artikel ”Barrosos stille revolution” (http://modkraft.dk/artikel/barrosos-stille-revolution-i). Men samlet set flytter disse tiltag massiv magt over den økonomiske politik i de enkelte lande fra de nationale parlamenter til EU. Og samlet set udstikker de en bestemt økonomisk politik, som jeg tidligere har beskrevet som en kombination af liberalistisk markedsfundamentalisme og tysk sparsommelighed.
Det kan man selvfølgelig synes om eller lade være. Men det afgørende er, at det er sket uden, at EU-traktaten er blevet ændret. På den måde er det også i stort omfang lykkedes at undgå demokratiske diskussioner om disse ændringer i de enkelte medlemslande.
Om EU-eliten kan fortsætte denne manøvre i 2013 eller om euroens krise vil nødvendiggøre traktatændringer i retning af euro-staten, vil tiden vise.
Men spørgsmålet handler altså ikke om, hvorvidt ulven kommer eller ej. For den er der allerede. Diskussionen må i langt højere grad handle om, hvordan vi får den smidt ud igen. I hvert fald hvis vi skal undgå, ”at verden vil gå til grunde under almindelig jubel af vittige hoveder, der tror at det er en vits”.
Godt nytår til alle i den kamp!