Annonce

16. august 2009 - 1:38

Knippelslag lige efter bogen

Politiets informationschef Flemming Steen Munch
fremhævede i TV2, at politiaktionen i Brorsons Kirke
er gennemført fuldstændig efter bogen.

Efter hans mening
er det nødvendigt engang imellem at bruge nogle magtmidler
for at gennemtrumfe lovlige påbud. Spørgsmålet er, om det
er et lovligt påbud, at kirkens hellige rum bliver krænket
og demonstranter, som forsøgte at beskytte hjælpeløse
irakiske asylansøger, blev fjernet med vold, knipler og
peberspray og blev slæbt mange meter hen ad asfalten
som kirkens præst har beskrevet det.

Man slog også
bare løs med knipler på unge mennesker, der sad ned.
Den slags metoder kender man fra demonstrationer
i diktaturlande som Burma og Iran. Desværre har man
indtryk af, at anvendelse af denne slags magtmidler
også står i instruktionsbogen for den danske politi,
hvis man mener, at alt gik efter bogen.

Det må være
en opgave for folketingets partier at undersøge det
nærmere, hvis man vil sikre, at Danmark er en
retsstat og ikke mere og mere ligner en politistat. Billederne fra politiaktionen i Brorsons Kirke var
simpelthen uhyggelige.

Annonce