16. januar 2012 - 14:11

Kapitalismen er ikke et subjekt - men den opfører sig som et

Kapitalismekritikere bliver indimellem kritiseret for, at opfatte kapitalismen som et subjekt. Udtalelser som: kapitalismen gør dette eller hint giver anledning til konspirationstænkning, siges det. Der er dog også noget om det. Kapitalismen er ikke et monster eller en skabning med en vilje og en fornuft.

Kapitalismen er ikke et subjekt, men snare en samling af sociale relationer, teknologier, livsstile, penge, en bestemt type værdi og meget andet.

Ikke desto mindre opfører kapitalismen sig fortiden som om den er et subjekt. I forbindelse med at den tidligere græske præmiereminister Papandreus forsøgte, at afgøre Grækenlands fremtid med en folkeafstemning, pustede markederne sig op. Markederne blev usikre på det borgerlige repræsentative demokrati.

Markedet svarede så at sige igen med et raserianfald. Det abstrakte marked fik virkning som et stort søuhyre. Kapitalismen fik sin vilje og Papandreu måtte efterfølgende gå af.

Det eneste man kan takke Papandreu for, er at han fik illustreret, at det borgerlige demokrati er blevet sat ud af kraft. Den tidligere præmiereminister fik søsat ideen om, at borgere kan have indflydelse på nationaløkonomien. Kapitalismen fik sin vilje, men tilbage står fortsat ideen om folkestyret.

Kommentarer

Hvad er forskellen på at være et subjekt, og så opføre sig som et?

@Esben Bøgh

Ja. Det er præcis det jeg også spørger om. Jeg ved ikke. Måske ER kapitalismen et subjekt, men det må vi bare ikke sige. Hvad tænker du?

kapitalisme har ikke Én essens den er omskiftelig og ændre from. den består konstellationer af subjekter og deres forskellige relationer til hinanden og matrialiteten. det er disse netværksrelationer der pumper og trækker i det poruøse sandmonster! its ALIVE!

Man kan ikke opføre sig som et subjekt hvis man ikke er et subjekt. For at have et "man" der kan opføre sig, så må man være et subjekt - en handlende aktør.

Kapitalismen er ganske rigtigt et sæt af relationer: Dvs et navn på en bestemt struktur som opstår når rigtige subjekter (mennesker) handler på bestemte måder og indgår i bestemte forhold til hinanden. Det er menneskene der handler og opfører sig og er subjekter - ikke kapitalismen som sådan. Menneskene indgår i kapitalistiske forhold til hinanden, og dermed har vi "kapitalismen" som struktur. I sig selv er den intet - det er menneskene der skaber den via sine handlinger.

Når tilpas mange indgår i denne struktur, og dermed "gen-skaber" den dagligt, så bliver det svært for det enkelte, konkrete menneske at undgå at handle "kapitalistisk" - det er svært at frigøre sig fra de begrænsninger og mønstre som den kapitalistiske struktur giver os - og dermed kan det virke som om at kapitalismen er en selvstændigt eksisterende aktør. Dette kaldes blandet andet "hypostasering": Dvs at man tilskriver noget abstrakt (såsom et forhold, eller en struktur) en konkret eksistens*. Det bør man passe på med, men der er vel ikke noget galt i at benytte udtryk som "kapitalismen gør dit og dat" som en kortere måde at sige "den struktur som skabes ved de økonomiske og sociale forhold som de konkrete mennesker indgår i på nuværende tidspunkt betyder, at ..." så længe man er klar over hvad man mener.

* (eksempel: "stolen står på bordet" - her er der kun 2 egentlige konkrete ting, men der er også "noget mere" i sætningen: nemlig forholdet mellem de to ting. Hvis man kommer til at sidestille de "tre ting" som om de havde samme ontologiske status - dvs så forholdet bliver til en genstand - så laver man en hypostasering, hvilket man altså nok helst skal lade være med).

Nørd out

@Ole: Tak for din pragmatisk orienterede Marx-læsning som korrektiv til Eskils hypostasering af kapitalismen. Jeg synes dog, at der mangler et element i din begrebsdialektik, nemlig at hypostasering er det ene aspekt af reifikationens tveæggede sværd. Grunden til, at man skal undgå hypostasering er jo, at når man giver ting eller begreber menneskelige egenskaber, så gør man samtidig mennesker til ting. Et af flere problemer med det er, at man derved forsnævrer det teoretiske rum for forandringer. For hvem skal handle revolutionært, hvis mennesket blot er en kastebold for et abstrakt subjekt som kapitalismen?

Nørd 2 out.

@Eskil

Det handler jo om hvordan man tænker kapitalismen. Det med at det er forfejlet at benævne kapitalismen som et subjekt, har jeg også hørt flere steder. Så kategorisk kan man bare ikke udtale sig, det handler vel om hvad man så mener med subjektivitet. F.eks. er det den Reichelt inspirerede kapital-analyses grundlæggende udgangspunkt, at kapitalen (ikke kapitalismen) er at opfatte som et hegeliansk subjekt. Flere steder i Kapitalen hentyder Marx også til dette. Jeg mener helt klart, at det er brugbart at have et sådan udgangspunkt, dog uden at falde tilbage i den mest økonomistiske version af kapitallogikken.

Samuel: først troede jeg du lavede pjat men det gør du ikke, vel ?

Du tror faktisk, at det er til at forstå, hvad du skriver.:

"@Ole: Tak for din pragmatisk orienterede Marx-læsning som korrektiv til Eskils hypostasering af kapitalismen. Jeg synes dog, at der mangler et element i din begrebsdialektik, nemlig at hypostasering er det ene aspekt af reifikationens tveæggede sværd."

Seriøst, jeg ved ikke hvem du omgås til daglig - men jeg blir bare træt, og tænker - i den pæne version: hvorfor mon de formulerer sig så uforståeligt.

Den mindre pæne version er der ingen grund til at komme med....

Og det er altsammen rigtig træls for det ku jo være, det var interessant, det I sidder og skriver i jeres hemnmelige sprog

Måske, Elizabeth. Jeg skal indrømme, at jeg vist ikke engang fatter hvad det er Eskil gerne vil tale om i det oprindelige blogindlæg. Og hvis jeg gør, jamen who gives?

Det jeg får ud af denne tråd er, at nogle på venstrefløjen læser for meget (Negri) og laver for lidt. Men det vidste man jo godt i forvejen :)

demokratiet er blevet sådan set ikke sæt ud af kraft, borgerns indfydelse er blevet sæt ud af kraft, fordi disse ikke kan forhande med eliten på de samme betingelser en der var før krisen, fordi forhandling kræver penge, og sålæng borgerne ikke tjener nok ind for eliten har de ikke meget at sig, ... og ja politikerne opfører sig som om markedet er et "barn som ikke tåler at blive skældt ud!"

@Elizabeth: det er både lidt pjat (formen/sproget) og ganske meget alvor (indholdet). Og jo tak, jeg omgås mange forskellige mennesker til daglig, og jeg kan godt finde ud af tale med dem alle sammen. På den anden side må man (du) jo forvente, at kommentarer til en blog af Eskil er langhårede, så hvorfor overhovedet læse dem, hvis du ikke lige er til teori? Også @ Zorglub: min pointe var, at når man vrøvler om, at kapitalismen eller markedet - som egentlig bare er måder at beskrive, hvordan mennesker handler sammen - gør noget, så er der en fare for, at man begynder at behandle mennesker som ting. Det kaldes på akademisk for ’reifikation’ eller tingsliggørelse. Problemet med tingsliggørelse er, at man derved gør det enormt svært at forklare (teoretisk), hvordan forandring er mulig. Det hænger sammen med, at kapitalismen jo er den, der handler, mens mennesker bare er ting kastes hid og did af den.

@Elizabeth

Du fremturer med den sædvanlige svada, mod indlæg på Modkraft, med et lidt højere lixtal, end gennemsnittet. Det er den sædvanlige venstrefløjs-antiakademiker-populisme, der er den eneste accepterede diskrimination på nærværende hjørne af nettet. Hvordan skulle man ellers diskutere filosofi, hvis man ikke, engang imellem, må bruge filosofisk fagsprog. Ville du sende samme svada afsted i en debat mellem pædagoger, lærere, eller tømrere, hvis disse indeholdt faglige termer?

Ikke at du ikke er i din gode ret til at spørge hvad termer betyder, men hvorfor tonen? Er bare pissetræt af den holdning som du, med dit arrogante sprogbrug, kolporterer omkring kammerater med akademiske interesser.

@Greenspan: Jeg har ikke noget problem med, at I ønsker at diskutere filosofi og at det foregår i en form, som kan være svær at forstå.

Er den noget aparte kommatering i Eskils indlæg en del af det filosofiske fagsprog ?

@Morten G: Jeg synes selv det er en ret svær debat, derfor har jeg heller ikke set mig istand til at bidrage til den. Men jeg føler sgu jeg lærer noget af kommentarerne fra Ole og Samuel, også selvom jeg lige måtte have fat i ordbogen.

Det er mere den der automatreaktion der generer mig. Jeg nyder at læse indlæg fra queersektionen eller fra den faglige sektion, selvom jeg ikke nødvendigvis er inde i fagsprog, eller terminologi. Det tager mig bare længere tid end så mange andre.

Og til dit spørgsmål om kommatering; Jeg ser det som et forsøg på en dekonstruktion af tegnsætningens hegemoni - som flugtlinje henimod en immanent frisætning af tegnene.

Lidt ’højpandet filosofi’, :-), det vil sige begrebs-analyse og -afklaring:

’Kapitalisme’ er en ideologi, altså en menneskelig bevidsthedsform, der fremstår i monetariserede samfund, hvor produktionsrelationerne samfundsindividerne imellem formidles af pengesymbolernes abstrakt kvantificerede og kvantificerende bytteværdier, hvorved disse produktionsrelationer netop ’materialiserer sig’ som ’kapital’-dannelser.

Den del af produktionsrelationernes individer, der har ejendomsretten til ’kapital’-dannelserne, reflekterer disse som ’kapitalister’, hvorved de kollektivt udgør ’Kapitalens subjekt’.

Når deres måde at tænke samfundsøkonomi på, nemlig som ’pengesymbolernes’ abstrakte kvantificering af bytteværdiers indbyrdes forskellige, komplekse ’mekanismer’, udformes ’teoretisk’ og breder sig blandt menneskene, kan det betegnes som ’Den Kapitalistiske Ideologi’.

Med venlig hilsen

@Greenspan: Fedest.

... og så man man være enig i at der noget der hedder bytteværdi!

"Ikke desto mindre opfører kapitalismen sig fortiden som om den er et subjekt. I forbindelse med at den tidligere græske præmiereminister Papandreus forsøgte, at afgøre Grækenlands fremtid med en folkeafstemning, pustede markederne sig op. Markederne blev usikre på det borgerlige repræsentative demokrati."

Du reducerer med denne og andre af dine formuleringer kapitalisme til (finans)markeder. Det er en smule misvisende: Kapitalisme er et økonomisk system der grundlæggende er karakteriseret ved at være baseret på lønarbejde og jagten på privat profit. Finansmarkeder der er helt ude af kontrol er ganske rigtigt blevet en del af dette system i de sidste par årtier, men disse markeder er ikke definerende for hvad kapitalisme er (der fandtes markeder før kapitalismen, og i tidligere former for kapitalisme var finansmarkederne ikke nær så dominerende et fænomen). Ej heller er de et subjekt, omend de kan fremstå sådan fordi de udvikler sig som resultatet af et stor antal subjekters (mennesker) handlinger - subjekter der vel at mærke agerer fra bestemte strukturelle, og i vid udstrækning forbundne, positioner.

Ja, Stephan

symbolerne på bytteværdierne, ’pengenes’ mønter, sedler eller bare ’bogførte tal’, er i sig selv værdiløse, deres ’egentlige’ værdi, det vil sige brugsværdi, udgøres alene af deres formidlende sociale funktion, som igen baserer sig på markedsaktørernes gensidige tillid, altså deres ’enighed’, :-), i sidste ende dog understøttet af et voldsapparat tilknyttet pengeudstederen.

Med venlig hilsen

Samuel og flere andre :

Havde I skrevet det her til uni eller lignende, så er det jo sådan man skriver der - men jeg tænker, at når I skriver her, så er det fordi andre osse skal kunne få noget ud af det ?

(og det her har ikke noget at gøre med at være teori-fjendsk)

Elizabeth: Hvorfor må man ikke skrive på Modkraft ligesom man skriver til uni? Man må vel gerne skrive her ligesom man ville skrive på Ekstrabladet eller i et parti-organ og så meget andet? Hvorfor skal én type sprogbrug og kommunikation være forbudt her? Det synes jeg ærligt talt er noget mærkeligt noget. Så længe det ikke er hele Modkraft der domineres af én sprogtype, så kan jeg ikke se problemet. Hvorfor skal Modkraft ikke være rummeligt nok til at kunne have forskellige niveauer og typer af kommunikation og diskussion?

Når det er sagt, så synes jeg faktisk også at det er ønskværdigt, hvis man kan formulere sig sådan så så mange som muligt kan være med. Det er jo en del af sprogets formål at gøre kommunikation lettere, så jeg prøver faktisk at tilstræbe at formulere mig nogenlunde "bredt" forståeligt (efter min mening gør det også at man må formulere sig - og dermed tænke - mere klart). Det prøver jeg for så vidt også at gøre når jeg skriver "til uni" (og de fleste andre fora ... jeg siger ikke at det altid lykkes). Jeg kan virkelig bedre lide det når folk (inklusiv mig selv) kan skrive en simpel og forståelig sætning, der ikke skal vendes og drejes og analyseres for at kunne blive forstået, og kan bruge et almindeligt dansk ord istedet for et indforstået fremmedord eller et ord der kun bruges i en bestemt teoretisk sammenhæng. Men af og til er der altså ord, som ikke sådan lige kan oversættes til jævnt dansk ("hypostasering" er et eksempel) - så må man jo, alt efter hvem publikum er, forsøge at forklare det.

Men alligevel kan jeg nu ikke forstå den bitterhed der er her på Modkraft over folk der diskuterer noget "akademisk". Det er som om der er folk der bliver fortørnede og sure over det, hvilket jeg altså synes er ret underligt (og til tider latterligt). Vi skal da vel for helvede have mulighed for og lov til at diskutere alle mulige forskellige ting, der på en eller anden måde har relevans for venstrefløjen - og dermed også hyper-intellektuelle emner med deres egen obskure jargon (som jeg også kan finde latterlig til tider).

Desuden fungerer denne "i taler det forkerte sprog og henviser til de forkerte bøger"-kommentar, som der jo vitterligt kommer nogle stykker af på Modkraft, som en afsporing af diskussionen, som nogen jo måske fandt interessant. Pludselig skal man diskutere sprog i stedet for eller man skal skamme sig over at man deltog eller læste med i et indlæg eller en diskusion fordi nu er man en dum "intellektuel" som skal tale et andet sprog.... helt ærligt: Hvis man ikke gider et indlæg/diskussion fordi den foregår i et sprog man ikke gider, så kan man da enten bare lade være eller bede folk om at uddybe og forklare hvad de mener. Ik? Så svært kan det vel heller ikke være? (Med mindre man virkelig gerne vil være sur og gøre andre kede af det... hvilket jeg ikke tror er din intention - som du kan se skriver jeg også med andre kommentarer "af den type", der har været her på sitet for nylig, i tankerne).

Ting skal ikke forsimples eller omvendt gøres mere indviklet, end sagen kræver. . Hvad der ligger derudover er ordgejl. Så enkelt er det.

Hej Folkens

Først den: den der provokation med hensyn til kommateringen: Jeg kan ikke sætte kommaer, jeg lærte at læse i 6 klasse og ved intet om grammatik. Så slap af med den der nedladende stil. (Forsvaret for den alternative kommatering a A Greenspan kunne jeg dog godt lide ;-))

For det andet: Det er ikke mig der bruger ord som reifikation eller hypostasering. Det kunne det måske havde været, men det er det ikke.

For det tredje: Jeg bruger ikke fremmedord for at ekskluderer folk, men fordi jeg skriver dårligt. I den forbindelse er jeg meget enig med Ole’s generelle pointer.

For det fjerde: Jeg er ikke forpligtet af noget til at skrive på en bestemt måde. Filosofiske begreber eller andre "svære" ord kan have deres fordele og ulemper.

Der er intet galt i at diskutere noget akademisk. Der er heller ikke noget galt i at bruge fagsprog for cykelsmede, når man reparerer cykler i værkstedet. Men der er noget galt i at bruge det fagsprog og den jargon, som er knyttet til et bestemt miljø, hvis man står og skal lære fra sig. For hvis man gør det, risikerer man at sende alle dem, som ikke tilhører ens egen klub, ud i kulden udenfor værkstedet. Her kan de stå og lure ind ad vinduerne på ens arbejde uden nogensinde selv at blive i stand til at reparere den der cykel. Eller ude af stand til at kunne bruge den akademiske jargon til det, som den angiveligt er til for.

I sidste ende skulle de akademiske begreber gerne være forbundet med viden, refleksion og knowhow. For eksempel for at vise verden i et andet lys. Eller give os mulighed for at forandre vores liv. Hvis ordene står i vejen for det, så må vi ændre på ordene. Det kræver måske bare, at man bruger lidt mere plads på at forklare, hvad man mener, når man introducerer et ord, der ikke indgår i almen sprogbrug. Og laver et ordentligt resumé, hvis man skriver om et værk, som måske alt i alt 50 danskere har læst. Hvor svært kan det være?

@Vibeke: Svært! For du reducerer diskussionerne herinde til referater af akademiske bøger. Men hvis en cykelsmed skal have løst et problem, så er fagsproget nødvendigt. Så kan man ikke nøjes med omskrivninger af fagtermer. Og diskussionerne her skal ikke være akademiske. De skal være udviklende og gerne problemløsende for venstrefløjen - med det sprog, der knytter sig til det, akademisk eller ej.

Hej igen Eskil

Jeg ved ikke om du så mit indlæg i al den anden debat om sprog, men jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at uddybe lidt.

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så mener jeg, at det kan være brugbart at betragte kapitalen som et subjekt. Marx skriver f.eks. i kapitalen: ”I den simple omsætning, V-P-V, antager varernes værdi til forskel fra deres brugsværdi i det højeste en selvstændig form som penge, men her, i kapitalens omsætning, P-V-P, præsenterer værdien sig pludselige som en processerende substans, der bevæger sig selv, og for hvilken både varer og penge er blotte former.”

En sådan tilgang åbner op for en analyse af kapitalens stadige akkumulation og den dertilhørende subsumering (underordning) af alle livets områder. Kapitalismen bygger på den stadige mulighed for at akkumulere kapital. Denne mulighed tager sit udgangspunkt i, at akkumulationen ikke grunder i brugsværdier (i så fald ville bestemte mængder af brugsværdier være målet, ikke selve akkumulationen), men i abstrakt (bytte)værdi. Værdi er en social kategori, dvs. en kategori som betegner selve det abstrakte arbejdes subsumption under værdiens egenbevægelse gennem forskellige former. Dette er kapital. Værdiens abstrakte karakter betyder også, at den er målbar i den social nødvendige arbejdstid nedlagt i den. Det betyder desuden at denne arbejdstid har en relativ karakter, dvs. at den har mulighed for konstant at formere sig, som følge af kapitalens akkumulation.

Det gode ved denne tilgang er, at den kan bruges til at angribe fordelingstanken. En mere ligelig og retfærdig fordeling er egentlig ikke et angreb på kapitalismen, netop fordi værdiformen er abstrakt og relativ (i modsætning til brugsværdi). Det problematiske ved denne tilgang er selvfølgelig, at den efterlader meget lidt plads til et revolutionært subjekt (for nu at bruge det begreb), dvs. hvem skal lave en revolution, når næsten alt er underlagt kapitalens halv-objektive processer?

En anden tilgang er derfor nødvendig, en som baserer sig på den unge Marx, og som Lukacs og Korsch senere tog op. Tilgangen ligger i god forlængelse af Oles indlæg, når han skriver om kapitalismen, at "I sig selv er den intet - det er menneskene der skaber den via sine handlinger".

Kendt er den 3. Feuerbachtese: "Den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændighederne og opdragelsen, at forandrede mennesker altså er produkter af andre omstændigheder og forandret opdragelse, glemmer, at omstændighederne netop forandres af menneskene, og at opdrageren selv må opdrages." Mindre kendt er det, når Marx i sin kritik af den hegelske statsret skriver, at "staten består af konkrete individer". En sådan tilgang ser netop de konkrete samfundsmæssige mennesker som subjekter, der ikke er givet en gang for alle, men som stadig forandrende sig selv gennem deres samfundsmæssige praksis. Det subjekt Marx tilskriver rollen som centralt samfundsforandrende, er selvfølgelig den samling af konkrete individer, han kalder proletariatet.

I sådan en tilgang vil man altså nemt kunne finde et revolutionært subjekt (dvs. kunne bestemme hvem der er i stand til at lave revolution).

Det vigtige er selvfølgelig, at koble sådanne abstrakte og teoretiske tilgange op på konkrete analyser (hvad Marxister gennem hele historien har gjort). Men for at kunne gøre det, må man jo gøre sig klart, hvad det er man mener med de begreber (f.eks. subjekt) man laver sådanne analyser med.

@Eskil: Beklager. Det var ikke for at virke nedladende..

Kommatering er med til at lette læsningen og når de - kommaerne - ikke er sat korrekt, kan det være meget svært at læse og forstå en tekst.

Så når jeg spørger til din kommatering, er det for at forstå, om for eksempel sætningen "at opfatte kapitalismen som et subjekt" er et anerkendt selvstændigt begreb, der skal forstås i overensstemmelse hermed.

Det bedste eksempel på betydningen af kommatering er vel denne her fra strafudmålingens verden:

Hænges, ikke frifindes.

Eller:

Hænges ikke, frifindes.

Neo:

Nej, det reducerer altså ikke diskussionerne herinde til diskussioner om akademiske bøger. Forskning og teori er vigtig for udviklingen af venstrefløjens praksis. Derfor skal den også kunne findes her. Men i formidlet form, naturligvis. Derfor er jeg uenig med Ole, som mit indlæg egentlig var henvendt til.

Jeg henviser til de få akademiske blogindlæg og artikler, som ligger her på sitet i det hele taget og som i nogle tilfælde tager deres indledning i forskning og bøger, skrevet i et svært sprog eller indtil videre kun læst af få i landet. Der er i virkeligheden ikke særlig mange artikler og blogindlæg her, som er sådan. Queerkraft styrer suverænt på feltet, men ellers står det ikke så skraldt til. De få jargonprægede indlæg og artikler her ville nå bredere ud og have en mere positiv effekt, hvis man bare lige gjorde sig en smule umage med indledningsvis at forklare sine begreber og samtidig skrive nogle fornuftige resuméer af tekster, som man ikke kan formode at læserne har læst.

Jeg mener ikke, i modsætning til Ole, at det er synd for skribenterne, at læserne forventer, at de gør sig umage. Personligt har jeg også prøvet at knibe en tåre eller to på vej hjem fra mit undervisningsjob, fordi jeg havde formidlet ad helvede til og fik brok for det. Men derefter er jeg altså gået i gang med at moderere på det, som får folk til at stå af. Alt andet ville være arrogant og egoistisk. Nu er det desværre bare sådan, at akademiske kredse kan skabe en kollektiv egoisme, hvor man bekræfter hinanden i, at det er helt ok at tale hen over hovederne på andre.

Hvis cykelsmeden ikke vil indvie næste generation i, hvordan man reparerer en cykel, er hun et egoistisk gammelt fjols. Tegn og fortæl.

"Jeg mener ikke, i modsætning til Ole, at det er synd for skribenterne, at læserne forventer, at de gør sig umage. "

Ja, det var jo i hvert fald ikke nogen stråmand? Har du overhovedet læst min kommentar? Jeg synes ikke det er synd for andre end de, der åbenbart har det problem, at de ikke er i stand til at lade være med at læse det, de ikke bryder sig om at læse, og de der føler sig tvunget til at skrive bitre kommentarer om at andre er dumme. Den slags tvangsmæssig adfærd er næppe noget at spøge med.

Jeg er helt enig i, at det er fedest hvis man gør sig lidt umage og forklarer og uddyber når man henviser til fagligt indspiste begreber eller tekster, og når man kommunikerer generelt. Jeg er enig i, at det er bedst at tilstræbe en kommunikationsform der har størst chance for at blive forstået. Men det har jeg jo allerede skrevet. Som læser og diskussiondeltager - og kritiker - må man dog også gære sig umage (blandt andet så man ikke kommer til at angribe stråmænd fordi man ikke har læst folks indlæg ordentligt). Jeg mener ikke det er at gøre sig umage at skrive bitre kommentarer om at alle de andre gør det forkert. At gøre sig umage kunne være at bede folk om at uddybe det man gerne vil have afklaret, hvorved man giver det indtryk at man faktisk er interesseret (hvis man ikke er interesseret, så er man faktisk frit stillet til helt at lade være med at blande sig). Det kræver også kommunikations-evner at brokke sig, hvis man gerne vil have sin kritik taget til efterretning.

Der hører ikke fuldautomatisk en uoversættelig jargon med til hyperintellektuelle emner. Og jeg vil da forresten gerne vide, hvad de hyperintellektuelle emner her på Modkraft egentlig er. For dem har jeg til gode at se. Hvis seksualitet eller økonomi er hyperintellektuelle emner - tjaah, så har venstrefløjen jo fjernet sig helt fra det, der vedrører alle mennesker. Jeg kunne forstå det, hvis det var et debatforum for programmører og emnet var et programmeringssprog. Men økonomi? Kønnet?

Den her sprogdebat baserer sig ikke på spørgsmål om at bryde sig om. Men på spørgsmål om at forstå.

Hvis en gruppe mennesker lægger en arrogant kommunikationslinje over et meget langt stræk, så er det altså enerverende konstant at skulle bede dem om at uddybe. Jeg erindrer en gammel underviser på universitetet, som var suveræn til at få folk til at føle sig dumme. I starten spurgte folk interesserede, men efterhånden som kurset skred frem, opstod tre reaktioner:

1) Folk blev hjemme (svarer til at lade være med at læse indlæg). 2) Folk lod som om de forstod (svarer til at "klappe", nikke, smile virtuelt - og forsøge at mime det formidlede, uden at vise at man har begrebet det). 3) Folk brokkede sig.

Men de nysgerrige spørgsmål hørte op....

Nå, men tilbage til debatten om kapitalismen.

tak, Vibeke :)

Ja, tilbage til debatten om kapitalismen... Hvis man skal blive lidt i retorikken, så tror jeg jeg vil være lidt uenig med Eskil, når han skriver: "Kapitalismen er ikke et monster eller en skabning med en vilje og en fornuft."

Kapitalismen har ganske rigtigt hverken vilje eller fornuft - den er jo som bekendt ikke nogen aktør eller nogen ting, den kan hverken ville eller gøre noget. Det er kun de personer, hvis handlinger og forhold tilsammen udgør "kapitalismen", som har vilje og fornuft og kan gøre ting (blandt andet skabe kapitalistiske strukturer).

Men netop dette har kapitalismen jo til fælles med et "monster". Et monster er også "en ting som ikke er noget, men som alligevel får folk til at gøre noget fordi de opfatter den som en ting der er noget" (knudret sætning, javist, men uddybning følger). Et "monster" er et produkt af folks kollektive og individuelle fantasier og bevidstheder, det har ingen selvstændig eksistens, men alligevel kan det få folk til at følge bestemte handlemønstre - for eksempel at lade være med at gå ud i skoven, fordi det er der "monstret" bor ifølge myterne, og jo mere folk bekræfter disse myter og lader være med at gå ud i skoven, des stærkere vil myten om og frygten for monstret blive, hvilket igen vil få folk til at bekræfte den via sine handlinger. Masser af "ting som ikke er nogen ting" kan have en sådan effekt: En "heks" er for eksempel noget, der ikke har megen virkelig eksistens, men rygtet om hekseri kan alligevel sætte en hel landsby i panik og få folk til at angive hinanden, ødelægge fællesskaber og iværksætte vold, frygt og paranoia, hvilket igen kan forstærke troen på hekseri i en ond selvforstærkende spiral.

Der er altså "ting" som ikke findes som andet end produkter af folks fantasi og handlinger, ting som altså hverken har "fornuft eller vilje" eller selvstændig eksistens, men som alligevel kan få folk til at handle på bestemte måder når de lader sig overbevise (eller blot når tilstrækkeligt mange andre har ladet sig overbevise) om at det er noget reelt. "Monster" er et udemærket ord for den slags ting, og kapitalismen er vel netop også en sådan ting?

For det er jo det, Eskil beskriver: Selvom kapitalismen egentlig ikke er noget i sig selv, så kan bevidstheden om den og frygten for den (hvilket vel egentlig er frygt for andre mennesker og deres handlinger) få folk til at agere på bestemte måder. Den kan få folk til at gå i panik, den kan få folk til at flytte sine investeringer eller sænke sine skatter alene ved et rygte eller en mistanke, den kan ødelægge fællesskaber og skabe uro, mistro, paranoia... også selvom der ikke er nogen af de involverede aktører som egentlig selv ville det - blot frygten for og bevidstheden om at de andre sandsynligvis vil agere på bestemte måder, kan få den enkelte til også at agere på den måde (det er bl.a. det, der gør kapitalismen til en "struktur" - et sæt af handlemønstre, der betinger og udelukker, fremmer og besværliggør, bestemte andre handlinger, hvorved den får en status som gør at den nærmest virker som noget objektivt eksisterende).

Kapitalismen er derfor "et monster" - en skabning uden vilje og fornuft, et produkt af folks bevidsthed og handlinger som derefter påvirker folks bevidsthed og handlinger. Når tilstrækkeligt mange tror på den, eller bare opfører sig som om de gør, så bliver det "som om" den er noget selvstændigt eksisterende.

Kapitalismen er en af de stærkeste kræfter i 99,9% af verdens nuværende samfund. Uden en form for regulering eller manipulation er den ustyrlig og uhensigtsmæssig al i sin kortsigtethed. Det er imidlertid en fejl at udlægge den i retning af en ondskabsfuld konspiration af fede mænd, der ønsker at udnytte os uskyldige (men det er nemt). Vi er alle (ihverfald mig og dig?) skyldige. Dem der vasker tøj i floden ønsker sig brændende en plasticbalje, hende med plasticbaljen ønsker sig sæbe, hende med sæben ønsker sig en vaskemaskine, og os med vaskemaskine ønsker os en tørretumbler....vi skaber hver dag det kapitalistisk træk mod materialisme, forurening og overfladiskhed helt af os selv.

Mikkel

At ønske at gøre livet lettere for sig selv og undgå de mest trælsomme opgaver er vel egentlig ikke i sig selv særligt kapitalistisk. Det er kreativitet heller ikke. Ole og Olga Opfinder havde da heller ikke lyst til at vaske tøj med de bare næver i en iskold flod før kapitalismen.... Og får det næppe heller efter.

Back to nature-socialisme, hvor man kalder folk for grådige kapitalister eller svinske materialister, hvis de har husholdningsmaskiner derhjemme eller hellere vil tage på møntvasken end at koge kludene i en grukeddel, skal vi forhåbentlig ikke til at genopfinde. Jeg troede den døde i 70’erne, da kvinderne begyndte at bede om at få lidt fri fra dobbeltjobbet...

reguleringen af kapitalismen er selv kapitalstisk - det er naivt at antage at staten ikke selv tænker i profit, fordi som socialforsikkringer funger lige nu bliver der laver riskobregeninger om alle livets forhold, og sociologer, pædagoger, socialarbejder, lærer, politiet ... osv. opgave er at forbyge eller forhindre risikoadfærd( sygdom, kriminalitet, manglende ydelesevner på arbejdsmarekdet, ...), fordi det er dårligt for den statens skatte indtækter og for arbejdsgiverne. Staten er en historisk kampplads for rettigheder, men den er frem for alt også profit økonomi og elitens magt som gør marekedsøkonomien muhligt .

Kapitalismen = USA = imperialisme = Irak = Afghanistan = undertrykkelse og udnyttelse.

I DK i 2012 er Thor Möger Pedersen et godt eksempel på hvordan kapitalen subsumere alt under sig, også et parti der kalder sig "socialistisk" men som er et rent borgerligt parti, reelt.

Skal DK nogensinde ændres kræver det et oprør, social uro, gadens parlament, civil ulydighed...

Eller 18 maj 1993 i udvidet form....

Hvorfor er "Kapitalismen = USA", Oprør Nu? Er der ikke kapitalistiske strukturer og ejendomsforhold i Danmark, Tyskland, Jordan, Mexico og Kina? Eller mener du at de kapitalistiske forhold der er i disse steder er nogle der stammer fra og skyldes USA? Uanset så tror jeg, jeg er stærkt uenig.

Og jeg tror at det er en god grund til at passe på med at tale om "kapitalismEN" som om det var en ting, der kan være pladseret et bestemt sted og gøre ting ved andre, istedet for et forhold mellem mennesker og en måde at producere ting og lave samfund på.

Kære Ole:

Du har overset bemærkningerne om Thor Möger Karrieremager..vist nok...

Nej, den havde jeg faktisk godt set. Jeg overvejede også om det mon var sådan, at det, at Thor er et eksempel på at "kapitalen subsumere alt under sig" (hvilket jeg ikke vil bestride), skal forstås sådan, at Thor er blevet subsumeret under USA-kapitalismen og altså er blevet amerikanificeret (hvilket må være = kapitalificeret i henhold til "kapitalismen = USA"-doktrinen). Er det amerikansk indflydelse, der har gjort SF mere pro-kapitalistisk?

Forhåbenligt kan du godt se, at det jeg undrer mig over og vender mig imod, er lighedstegnet mellem "kapitalisme" og "USA". Langt det meste af kloden er kapitalistisk, og det er sgutte kun USAs skyld. Dansk kapitalisme er lige så kapitalistisk som amerikansk kapitalistisk - og det er kinesisk kapitalisme og kenyansk osv for så vidt også.

Kære Ole II

Du vil vist frikende USA.

Men, vedr. SF - erindre du vel, at partiets stifter arbejdede for US Embassy i København...

"Du vil vist frikende USA."

For at være kapitalistisk? Nej, det vil jeg ikke, og det er da noget værre pjat at sige, når jeg netop har skrevet at det meste af kloden er kapitalistisk. Jeg vil i øvrigt heller ikke frikende USA for at være imperalistisk og meget andet slemt. USA har gjort og gør stadig grumme gerninger, men det har ikke så meget med din påstand om at "Kapitalismen = USA" at gøre.

For jeg vil frikende USA for at have ansvaret for at Danmark er kapitalistisk (og imperialistisk og meget andet slemt). Det er simpelthen for dum en påstand (og hvor jeg var i tvivl før, så virker det nu som om, at det faktisk er det du mener!). Der var kapitalisme før USAs dominans og der ville også være det hvis USA ikke havde været dominerende (sandsynligvis ville et andet kapitalistisk land så have domineret verden - England gjorde det jo i øvrigt også engang... længe før USA var et udviklet kapitalistisk samfund).

Skal jeg virkelig forstå din bevisførelse sådan, at du vitterligt mener, at da et partimedlem arbejde for en amerikansk ambassade, så blev han og hele hans parti inficeret med den kapitalistiske amerikaner-virus, og at hvis vedkommende havde afholdt sig fra kontakt med amerikanere, så ville partiet i dag have været revolutionært og socialistisk? Det kan du da vel for helvede ikke tro på for alvor?

Sjovt, hvordan denne logik minder slående om Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabets insisteren på at omtalte ’islam’ som et subjekt. Logikken er fuldkomment ens. Selvom islam ikke er et subjekt, men en samling af værdier, interesser, livsstil og lidenskaber, så opfører den sig alligevel som et subjekt. Det så man bl.a. under Muhammedkrisen, hvor islam reagerede mod tegningerne i et raserianfald.

At man kan argumentere, som du gør her, Eskild, bekræfter min opfattelse af TFS som en borgerlig variant af modkultur. Der er slående ligheder mellem den moderne venstreorienterede modkultur, der er tilbage i vraggodset af den revolutionære socialisme, og så den teoretiske højrefløjskulturalisme, som man finder i bl.a. TFS og hos Hedegaard. Den konspiratoriske diagnose af et altomfattende ideologisk system, der trænger ind af alle kroge og underkaster os, fratager os vores frihed, ensretter og dominerer altsammen i en uskøn alliance med magthaverne. Kald det islam eller kapitalismen, diagnosen er den samme. Logikken er den samme.

Shit, I minder om hinanden.

At kapitalisme gennemtrænger alt, vil selv den lykkeligste liberalist bekræfte. Det er et påviseligt faktum. Hvilke skadevirkninger kapitalismen har er til debat, men ikke at kapitalismen er global og altdominerende. Det siger de også ude på CBS. Det er ikke en konspirationsidé.

At islam gennemtrænger alt, er global og altdominerende - øøøøh, hvem bortset fra nogle konspirationstænkere på den yderste højrefløj vil påstå det?

Så glem den sammenligning med TFS.

Tak til Vibeke. Endelig en intellektuel, der kan/gider formulere sig på et forståeligt sprog.