Om hvorfor konspirationsteorier er spild af tid for rigtige revolutionære
Jeg ved ikke rigtig hvorfor men alle konspirationsteoretikere der snakker om 11. September snakker tit om en eller anden 'bygning 7' der stod i nærheden af tårnene som angiveligt er central i et eller andet coverup om hvordan Bush eller CIA arrangerede det hele. Det fik mig til at skrive en post på facebook som blev så lang at jeg besluttede mig for at lave et blogindlæg om konspirationsteorier. Tilgiv talesproget og den ringe sproglige standard.
Okay flyene har ikke været i luften så længe, så de har masser af Diesel om bord i deres benzintanke. En kollision i den hastighed (ca 500 m.p.h.) skaber et stort tryk hvilket varmer benzinen op til rigtig høje temperaturer, hvorefter de springer i luften sammen med flyet og en god del af inventaret. Diesel er noget af det brændstof med den bedste varmekapacitet, men til gengæld er det lidt sværere at få ild i uafhængigt. Det dog det dog meget let når vi smadrer så tung og store ting sammen i så høj fart.
Fly nummer 1 rammer ikke tårnet direkte ligesom det er svært at få dokumenteret hvor hurtigt det faktisk fløj da der kun findes 1-2 optagelser af sammenstødet. Fly nummer to derimod rammer 'plet' i midten af tårnet, lidt lavere og i meget høj fart. Man kan faktisk se stumper der falder ud på den anden side. Stumper der ville være spredt meget mere tilfældigt hvis der var tale om en eksplosion inde fra bygningen.
WTC består af stålskeletter med beton omkring. Dette er en ekstrem solid måde at bygge ting på hvorfor bygningerne faktisk holder til det umiddelbare sammenstød. Men intet umiddelbart materiale kan holde til den konstante varmepåvirkning fra diesel og andre materialer der stadig brænder voldsomt og meget varmt overalt i sammenstødsområdet. At der er tale om en diesel- og plastikbrand underbygges af den tykke sorte røg der stiger fra bygningen. At der er tale om en gas- og benzineksplosion underbygges af den flotte rødgule eksplosionsblomst man kan se umiddelbart efter sammenstødene. Højeksplosiver laver ikke røg, men støv fra materialer der er pulveriseret. Hvis man er tvivl så se på videoerne af noget krig i Mellemøsten eller andre steder.
Anyways. Branden æder sig langsomt igennem alt den kan og de høje temperaturpåvirkninger svækker metal-skelettet indtil bygningerne til sidst falder sammen.
En rigtig interessant detalje mange tit overser i forbindelse med 11. september er at det tårn der blev ramt sidst faktisk er det første til at styrte sammen. Vi har tidligere snakket om hvordan fly nummer to rammer tårnet meget mere præcist end fly nummer et (der nærmest rammer i hjørnet). Dette sandsynliggør at bygningens bærende elementer bliver svækket tilstrækkeligt langt tidligere. Til gengæld er der utrolig kort tid mellem de to tårne der styrter sammen hvilket er lidt interessant.
Det eksperiment at detonere nogle af verdens højeste bygninger til de styrter i grus er aldrig lavet på jorden før så det er ikke sikkert præcist hvad der vil ske. Men vi snakker altså om at hamre mange tusind ton af materiale så hårdt ned i jorden at det meste pulveriseres. Vi kan eventuelt høre nogle af folkene omkring stedet hvorvidt de kunne mærke jorden ryste den, men jeg tror godt vi kender svaret. Man kan sagtens antage at så voldsom en hændelse har konsekvenser for andre nærliggende bygninger. De rystelser og forhøjede tryk i jorden er muligvis grunden til at tårnene styrter sammen i 'omvendt' rækkefølge relativt hurtigt efter hinanden.
Mit bud er, at det er umiddelbart plausibelt, at rystelserne og svækkelse af jordbunden samt fundamenter sagtens kan få bygninger i nær af tårnene stil at styrte sammen, hvilket fint forklarer hvorfor 'bygning 7' styrter sammen. Det betyder ikke at jeg er sikker. Det er altid dumt at være sikker når der ikke er udført kontrollerede eksperimenter på området.
Alt det her er ikke noget jeg ved fordi jeg har læst en eller anden debunk-hjemmeside eller fordi jeg er naiv og autoritetstro (det ved i jeg ikke er). Mine eneste kilder er optagelser vi alle sammen har set mange gange samt hvad mine fysik- og kemilærer fortalte mig i gymnasiet.
Problemet med konspirationsteorier er ikke at de kommer frem til relativt usandsynlige konklusioner, resten af os har svært ved at købe. Problemet er at konspirationsteoretikere stiller de forkerte spørgsmål. Hvorfor er det overhovedet vigtigt hvad der var i bygning 7?
Kunne Bush regimet finde på at iscenesætte et falsk angreb for få Amerika til at stå sammen om en historisk upopulær præsident? Muligvis. Bush regimet var i hvert fald ikke sen til at udnytte tragedien til at starte krige, kræve civile rettigheder og ytringsfrihed indskrænket. Uden 11. september ville pressen på daværende tidspunkt handle om Bush's udfordrere hos demokraterne ligesom medierne lige nu skriver en masse om republikanernes interne valgkamp. Det er sandsynligt at Bush regimet havde stået væsentligt svagere hvis de ikke havde udnyttet 11. september som de gjorde. Dette er for mig at se langt mere spændende end hvad der ligger i en bygning nær World Trade Center.
I stedet for at spørge hvad der ligger i bygning 7 bør vi spørge os selv, hvorfor vi stirrede os så blinde på to fly og 3.000 døde, at vi godvilligt gik i krig der har kostet flere døde end selve den begivenhed der legitimerede den. Hvorfor magtfulde agenter bliver ved med at fremhæve 11. september når de skal forsvare højreorienteret politik? Hvor mange fattige kunne være blevet hevet ud af fattigdom for de penge krige og sikkerhedsberedskaber har kostet siden 11. september? Hvor mange menneskealdre er der blevet brugt på at vente i kø i lufthavne verden over, som følge af ekstra sikkerhedstjek? Hvorfor lod vi det tragiske angreb på 3000 amerikanske civile legitimere at fjerne livsgrundlaget for så mange flere siden hen?