Kønsroller i det moderne samfund

Dengang det hele startede

Engang fik jeg fortalt: ”Piger leger med dukker og drenge leger med biler.” Og det er vist rigtigt nok. Eller, det var det i hvert tilfælde på det tidspunkt i mit liv. Dengang jeg var yngre, meget yngre, der legede jeg med barbidukker og så Askepot på VHS. Jeg ren dyrkede den lyserøde farve og mit højeste ønske var at blive prinsesse. Det hele var en selvfølge, for jeg var ikke anstændig nok som pige, hvis jeg ikke legede med de andre piger i børnehaven, eller var jeg? Både i hjemmet og udenfor hjemmet, var det normalt at hvis man var pige så kunne man godt lide kjoler, dukker og prinsesser og hvis man var dreng så kunne man godt lide at lege voldelige leje, eller lege med biler.

 ”Jeg er voksen og derfor bestemmer jeg over dig.” Eller ”Jeg er voksen og derfor ved jeg hvad der er bedst for dig.” Og det er vist ligeså rigtigt som alt det andet. For dengang bestemte voksne over deres børn og over andres børn. De opmuntrede børnene til lege indenfor det de mente passede til kønnet. Dvs. at pædagogerne i børnehaven også havde en vis opfattelse af hvordan en hensigtsmæssig pige eller dreng opførte sig. Og hvis det så endte med at man faldt udenfor de faste kønsdominerende roller, så blev man erklæret homoseksuel i en alder af seks år eller endnu tidligere.

-Sådan er det måske ikke alle steder, men personligt oplevede jeg dette, og kender mange med samme opfattelse af deres opvækst.

Det var som aldrig før, meget naturligt for mig at omgås piger og lege far mor og børn. For det gjorde de andre piger jo også, og det var jo også det pædagogerne i børnehaven foreslog mig, de dage hvor jeg kedede mig. Der blev lagt så meget fokus på hvordan børnene skulle opføre sig, udelukkende på baggrund af deres køn, og hvad jeg ved af, så har denne opdragelse fuldt mange igennem deres voksen liv.

Men hvor går grænsen mellem mand og kvinde, eller dreng og pige? Og eksistere den såkaldte grænse overhovedet? Er vi i virkeligheden ikke bare mennesker, individer der er opdraget forskelligt?

Kønnene i medierne

Endnu en ting der i dag præger vores måde at opføre os på som mennesker, kvinder og mænd, er reklamebranchen og tv. Medierne lever i bedste velgående og det samme gør kønsroller. Vi bliver automatisk påvirket af alt det vi ser, om vi vil det eller ej. Efter en færdig sæson med Amalies verden oplevede jeg også, at mit ordforråd blev delvist svækket. Det vil altså sige, at hjernen optager den information man får igennem medierne. Sådan er det også i forhold til det billed medierne opstiller af vores køn. Jeg har lavet to modeller over hvordan kvinder bliver udstillet i medierne, som et eksempel:

Model 1:

Den uvidende, dumme eller direkte stupide kvinde. Der ikke forstår sine omgivelser og kun går op i tøj og sko.

Model 2:

Kvinden der lever op til alt. Meget tynd, store bryster, flot makeup og hendes formål med livet er sex og at begære hendes mand.

Sådan helt konkret bliver mænd udstillet på næsten samme måde, udover at han selvfølgelig er det mere dominerende, bedrevidende køn, der interessere sig for biler, sex, damer og fodbold.

I dag kender jeg ikke nogen udover en enkelt kvinde på Samsø der bor på en gammel gård, der ikke har hverken tlf., tv, computer eller anden form for elektronik. Igennem vores tv, computer og reklamer får vi et forkasteligt billed af kvinder og mænd smidt i hovedet fra mediernes side generelt. Det kan godt være at politiet bestemmer om de vil anholde dig, og dommeren bestemmer at du skal i fængsel, men medierne har den virkelige magt over folket. Måske er det i virkeligheden slet ikke så underligt, at tænke på at vi ud fra medierne har fået et meget naivt og forhastet billed af vores køn. Det er nok også den lette forklaring på hvorfor vi dyrker vores køn i så høj grad som vi gør. Og hvorfor vi har så travlt med at begrunde det uforståelige med vores køn. Det er en kvindeting eller en mandeting. Eller er det i virkeligheden et mediestunt? Er det ikke vanvittigt at mediernes syn på køn, kan redegøre for en hel befolkning?