Johanne og Frank på bryllupsrejse

Hvis alt går vel, så skal Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen på bryllupsrejse inden for det næste års tid, og måske oven i købet sammen med Per Clausen og Christine Lundgaard. Og programmet på rejsen inviteres du med til at lave.

I kender sikkert alle sammen det mærkelige fænomen, som freder en nyvalgt regering i 100 dage. Politiske modstandere, journalister og kommentatorer undlader at komme med kritiske kommentarer, den nyvalgte regering fremlægger sit program og skal have arbejdsro, og til gengæld er dommen der straks efter 100 dage. Så skal opposition, støttepartier og kommentatorer nok sige sin mening om de første magiske 100 dage.

I amerikansk politik kaldes dette fænomen nogen gange for regeringens honeymoon - bryllupsrejse. Som et andet nygift par skal regeringen altså have lov at finde sammen uden sure pligter og skæld ud fra omgivelserne.

En sådan bryllupsrejse drømmer Villy og Helle om, og måske det kunne være interessant at se på Enhedslistens opgave under en sådan 100 dages fredning. Skal Enhedslisten følge bryllupsrejsen på afstand og som en sur paparazzi med telelinse afsløre, at kejser Villy ikke har tøj på, hvis forventningerne ikke er indfriet efterfølgende?

Eller skal vi tværtimod sende Johanne og Frank, Per og Christine og med lidt held et par stykker flere af sted på bryllupsrejse med de nygifte? Ikke for at snage og løfte dyner, men for at hjælpe det glade par med nye forslag, der kan bryde med et årtis reaktionært borgerligt styre.

Jeg mener det sidste. I Enhedslistens egen selvforståelse skal vi trække en ny regering til venstre, og allerede nu diskuteres det lystigt, hvad vi ikke skal gå med til af finanslovsforslag osv. Men vi skal sørme også i gang med at diskutere, hvad vi så vil, hvis vi mener det alvorligt med at trække en ny regering til venstre og ikke blot i forsøget på at forhindre de værste skæverter eller lukke varm luft ud.

Det er her vi kan og skal udnytte Villys og Helles bryllupsrejse. På de 100 dage går der ca. 14 uger, hvis vi så lader turtelduerne og deres nye ministre få de første par uger til at danne regering og få grundlaget skrevet osv. så skal vi altså stille med mindst 12 gode forslag – et til hver uge – som kan trække i den rigtige retning, og gøre deres første tid lykkelig og politisk effektiv – også fra et venstreorienteret synspunkt.

Derfor inviteres I læsere med til at komme med forslag, som skal stilles til Helle og Villy. Men lad os nu være realistiske. Det nytter nok ikke noget med forslag om indførelse af proletariatets diktatur, afskaffelse af militæret eller helt åbne grænser. Det får vi nok ikke vedtaget, så lad os gemme dem til efter bryllupsrejsen.

Til gengæld har der de sidste 9 ½ år med borgerligt styre været nok af tilfælde, hvor oppositionen har været enige i kritik eller meldt ud, at ting skulle ændres ved en ny regering. Lad mig tage et par eksempler, som kan være underholdning på bryllupsrejsen.

- Kort efter sin tiltræden i 2001 afskaffede Fogh-regeringen den såkaldte portostøtte, der blev givet til alle mulige (og umulige) foreningsblade, tidsskrifter, fagforeningsblade osv. og fungerede ved, at man ved indlevering på postlister til Post Danmark opnåede markant lavere porto.

Selvom mange blade efterfølgende er digitaliseret, så betød afskaffelsen et stort demokrati-tab og øgede omkostninger for civilsamfundet, ngo’ere, foreninger, fagbevægelse osv. med lukning af mange blade siden som resultat. Dengang meldte en enig opposition på foranledning af Enhedslisten ud, at portostøtten skulle genindføres ved et regeringsskifte, og det kan jo passende afprøves nu.

- Et andet eksempel er under finanskrisens frembrud, hvor det lykkedes at få S og SF til at udtale støtte til Enhedslistens ide om en samfundsejet bank uden spekulation eller privatprofit. Var det ikke oplagt, at efterprøve denne støtte og se, hvor langt vi kan blive enige ved at fremsætte forslaget kort efter et nyvalg?

- Et tredje og sidste eksempel er kommunalreformen, som mest er kendt for sine større kommuner, men som reelt har betydet en enorm markedsgørelse af sundhedsvæsenet. Her fjernede man regionernes mulighed for skatteudskrivning og gjorde i stedet sundhedsydelser til varer, som kommunerne skal købe og betale hos regionerne. Dermed har alle ydelser skullet sættes på fast formel og pris. Alt har skullet standardiseres og gøres til en konkurrencedygtig vare i takt med det frie sygehusvalg og favoriseringen af privathospitaler. Og det er dette, der binder regionernes økonomi på hænder og fødder med sparerunder og fyringer til følge.

Da kommunalreformen blev vedtaget af VKO alene og S og SF netop var fremme med kritik af ovenstående forhold, kunne man så ikke forestille sig, at Enhedslisten kunne fremsætte et forslag med henblik på ”en revision af kommunalreformens finansieringsgrundlag for et offentligt solidarisk sundhedssystem” som det kunne hedde på Christiansborg-jargon? Med det formål at styrke netop det offentlige sundhedsvæsen og afskaffe mange af de mekanismer, der reelt markedsgør dette.

Det var så tre af mine skud fra hoften på, hvad et sådan forslagskatalog kunne indeholde. Og selvom de ikke er rangordnet og spænder bredt, så betyder de klart et skridt til venstre, samtidig med, at det skulle være muligt at få S-SF med på dem. Imidlertid er det for mig mere interessant at høre jeres bud.

Kan I huske eksempler fra de sidste 9½ års borgerligt styre, hvor oppositionen gav håndslag på at ændre noget, som Enhedslisten skal ”huske de andre på” og sidder I kære læsere med viden på et område, hvor et forslag har en chance, hvad enten det er på klima/miljø, ulandsområdet, velfærden, det sociale og så videre, så kom med dem i debatten herunder. Og det gælder alle læsere, uanset partibog eller ej.

I mine øjne er en aktiv bryllupsrejse sjovere end en passiv, så lad os give en ny regering nok af gode forslag at arbejde med - forslag som de tidligere har støttet og dårligt kan afslå. Det er sådan vi reelt kan trække dem til venstre.