Island

Det var en glimrende beslutning af "Information" at trykke Einar Mår Gudmundssons Essay om finanskrakket
i Island.(18.Okt.)

Dansen om den gyldne kalv er forbi, og forfatteren har afsløret, at Island har ladet sig forføre af grådige
bankdirektører i de privatiserede banker som rendte med den store gevinst og som beregnede sig en månedsløn
svarende til en nobelpris.

Men Island er til gengæld kendt for mange store digtere, som har fortjent en nobelpris.
Når man bare tænker på Halldor Laxness, som fik nobelprisen 1955 og hele den islandske befolkning
fejrere med ham.

Befolkningen og deres digter var altid en enhed på Island.
Om vinteren, når mørket sænker sig over landet, læser islandske borgere bøger af deres digtere,
som de har stående på deres bogreoler såvel på landet som i byerne.
Men desværre dukkede med Kasino-kapitalisme nye guder op, rigmændene, som sammen
med forblændede politikere har spillet om guld-kalven.

Gudmundsson henviser til Karl Marx
og hans kendte værk "Kapitalen", hvor han beskæftiger sig med "fiktiv kapital", hvor der ikke ligger nogen værdifrembringelse bag ved profitten, men hvor der blot cirkulerer værdiløse papirer
rundt mellem folk, værdiløse i den forstand, at de ikke har grund i nogen virklighed, der ligger hunden begravet.

Nu frygter Gudmundsson, at den Internationale Valutafond
spiller redningsmanden for Islands økonomi. De vil kræve privatisering af alle værdier,
energikilderne og fiskeri, som er det vigtigste grundlag for Islands reale rigdom.
Gudmundsson er pessimist, fordi han har oplevet, at også arbejderbevægelsen i Island
er holdningsløs med aftagende sammenhængskraft og solidaritet.

Det kender vi desværre også
fra Danmark, hvor Socialdemokratiet går ind for en stram udlændingepolitik og har afvist
beskatning af boligejere, som har tjent tyk på friværdier, sålænge boligfesten varede.
Vi kender også, når den islandske forfatter henviser til et eventyr, som hedder
"Kejserens nye klæder".