Hvordan pokker er Pind blevet lektor i forfatningsret?

nej, §19 handler om regeringen og indskrænker under hvilke situationer regeringen kan føre krig uden Folketingets samtykke. Den siger intet om under hvilke situationer Folketinget må erklære krig - og giver altså heller ikke noget eksplicit carte blanche til at føre krig på et hvilket som helst grundlag, sådan som Søren Pind påstår. At krig skal godkendes af Folketinget betyder ikke at Folketinget kan føre krig som det passer det. Det er altså en løgn, når han hævder at han har retshjemmel i Grundloven til at føre krig efter sit eget forgodtbefindende. Der står nemlig ikke rigtig noget i Grundloven om det emne.

Til gengæld står der noget om et andet emne i Grundloven. Nemlig det at Folketinget har ret til at indgå mellemfolkelige aftaler om konkrete emner med andre stater (og det kræver ikke folkeafstemning med mindre der er tale om ikke-specifikkke omkråder, altså suverænitetsafgivelse). Det har Folketinget gjort ved bl.a. at underskrive FN-traktaten. Dermed har Folketinget selv opsat og accepteret nogle grænser for hvilke situationer man kan føre krig i og med hvilket grundlag. Disse begrænsninger har lovhjemmel i Grundloven.

Grundloven giver altså ikke Søren Pind og hans kolleger myndighed til at erklære krig mod hvem som helst efter sit eget forgodtbefindende. Tværtimod er den en del af det juridiske grundlag som gør at Søren Pind og hans kolleger faktisk har juridiske og forfatningsmæssige begrænsninger på sin ret til krigsførsel.

Det er fair nok, hvis Søren Pind ikke bryder sig om det. Så må han jo arbejde på at få det forandret, og altså omgøre en tidligere folketingsbeslutning og melde Danmark ud af FN. Men lige nu er den juridiske virkelighed ikke efter Søren Pinds vilje, og han lyver altså når han påstår det.

Bemærk: Han sagde ikke at han synes han har ret til at erklære krig eller at han bør have det eller at han vil arbejde på at få det... Den slags er politiske tilkendegivelser. Næh, han udtalte sig om faktuelle juridske forhold og han løj direkte om disse, da han påstod at Grundloven, sådan som den er idag, giver han denne juridiske myndighed. Det gør den ikke, og det har han ikke.

Og det er mig en gåde at han har undervist i "forfatningsret", når han dels ikke bryder sig om forfatningsrettigheder, og dels ikke har et klap forstand på dem. (Du kan i dog sagtens have ret i at han måske godt ved bedre - altså at der er forskel på forfatningsretsunderviseren Søren Pind og politikeren Søren Pind).

Du har naturligvis også ret i at mange FN-stater ser stort på det "fredsbevarende projekt" og fører krig som de har lyst til. Men mon ikke der ville komme nogle problemer hvis et lille land som Danmark angreb et andet land alene fordi nogle politikere ikke brød sig om farverne på det andet lands sokker?

vi kan godt lade jura-fortolkningerne ligge (så spændende er det heller ikke), selvom jura vel er noget af det mest "humanistiske" fag man overhovedet kan finde (hvis der er noget der er en "social konstruktion" så er det da jura :) ). Det korte af det lange af dén sag, er jo bare at Søren Pind ikke har ret, når han hævder at der ikke er nogen (juridiske) begrænsninger af hvilke grunde man legitimt kan føre krig på.

Mere interessant er det, at han ligefrem bliver fornærmet, når nogen vil lave en undersøgelse, der beskæftiger sig med hans motiver for at føre krig. Han mener altså ikke alene at han har ret til at erklære krig uden grund, men også at han burde være hævet over at andre sætter spørgsmålstegn ved og undersøger hans handlinger. Magtarrogance?

Og så det eksempel han nævner: Pyt med om han virkelig mener at Folketingsmedlemmerne har juridisk ret til at erklære krig mod fremmede stater, og altså dræbe folk, alene på grund af farven på deres sokker (det har de ikke, og det ved han sandsynligvis godt). Det er næppe noget han har tænkt sig at gøre. Det er mere interessant, at han i det hele taget går aktivt ud og forsvarer, eller fører kampagne, for at meningsløse massemord skal være tilladt... hvorfor i alverden vælger han at gå i brechen for det?

Han havde jo mange andre muligheder - for eksempel at insistere på at Irak-krigen var berettiget med argumenter som normale borgerlige ville finde overbevisende (strategisk forsvar for verdensfreden, diktator-væltning, demokratispredning, og så videre). I stedet vælger han at sige at der ikke behøver at være nogen som helst grund til at føre krig, og bekræfter dermed nærmest at det hele er meningsløst. Jeg forstår stadig ikke den mand, og kommer næppe nogensinde til det.

Hej A,

Jeg havde skam læst den dom før jeg skrev indlægget, og i den tager retten netop ikke stilling til anklagerne. Dommerne afviste sagen med den begrundelse af appellanterne ikke havde nogen specifik nok interesse i krigen og at krigen som sådan heller ikke rammer den danske befolkning, og derfor er der ingen skadelidte som kan sagsøge staten. Sagen blev altså smidt ud.

Men det er ikke så relevant. Lad mig koge de relevante juridiske pointer ned:

1) Grundloven siger INTET om med hvilke begrundelser folketinget kan erklære krig. Intet. Heller ikke i Paragraf 19 (som egentlig er ret ligegyldig, da den kun handler om forholdet mellem regering og folketing). Det følger ikke deraf at Folketinget kan gøre som det vil. Der er masser af ting, som ikke står i Grundloven, men som alligevel er indskrænket. Søren Pind taler altså falsk, når han påstår at Grundloven eksplicit givar ham og hans kolleger ret til at erklære krig for en hvilken som helst grund der falder dem ind. Grundloven siger intet i den retning. Den er fuldstændigt tavs på det område.

2) Grundloven kan ikke sige alt om alle relevante ting. Derfor har vi andre love og andre juridiske praksisser, som går lidt mere i detaljer. Internationale konventioner er én af den slags. Her har det danske Folketing indgået flere aftaler og underskrevet konventioner, som så har lovgivende kraft i Danmark, på området - i  henhold til Grundloven. Disse siger at Søren Pind og hans kollger IKKE har ret til at erklære krig mod et fremmed folk fordi de ikke kan lide farven på deres sokker. Søren Pind taler altså falsk, når han påstår at han har sådan en ret.

Altså er vi inde i hvad der ikke er en juridisk fortolkning men noget så uhyggeligt som en fortolkning af Søren Pinds meninger og tanker. Du skriver:

"Ordlyden i udtalelsen "Grundlovsmæssigt fra Folketingets side har vi ret til at udstede en krigserklæring [...]" [min fremhævning] må tolkes som en begrænsning af diskussionen til grundlovens direkte begrænsninger, og ikke begrænsninger som følger af love eller internationale konventioner vedtaget med hjemmel i grundloven (som alle love Folketinget vedtager som bekendt er)."

Det er så din fortolkning af Pinds intentioner. Det er muligt du har ret, men sådan tolker jeg dem ikke. For det første passer nemlig ikke at Folketinget "Grundlovsmæssigt" har den eksplicitte ret, han omtaler. Grundloven er tavs på det område. Den giver ham ikke en sådan ret! Det er jo ikke sådan at alle de ting, som Grundloven ikke udtaler sig om, de er eksplicit tilladte.

Når Grundloven ikke udtaler sig om et emne, så må man altså kigge på andre juridiske dokumenter.

Det giver jo ingen mening, hvis Søren Pind skulle have haft til hensigt at sige: "Grundloven siger ikke at jeg ikke må erklære krig på et så løst grundlag... det er der godt nok andre love, som siger, så det var egentlig ret ligegyldigt det jeg lige sagde..." (jeg er dog åben for muligheden for at Søren Pind ikke giver nogen mening). Han kommer vel med den udtalelse for at slå et slag for den falske påstand at der ikke er nogen begrænsninger for Folketingets ret til at erklære krig. Det er der.

Grundloven forbyder heller ikke tortur. Den siger ikke noget om tortur. Men man skal eddermame være enten meget dum eller meget ubehagelig, hvis man insisterer på at der ikke må være nogen undersøgelse af, om der har foregået tortur, med krumspringet "Grundloven forbyder ikke tortur, derfor er tortur lovligt". Det er det jo ikke, for den danske stat har underskrevet og tilsluttet sig diverse tortur-konventioner, som forbyder tortur.

At noget ikke er eksplicit forbudt i Grundloven gør ikke, at man har en eksplicit ret til det. Der er mange ting, som ikke er nævnt i Grundloven, som man ikke har ret til - heller ikke selvom man er Folketingsmedlem.

Men det er altsammen slet ikke det interessante her. Vi ved alle godt, også Søren Pind, at det vil give gevaldige problemer, hvis Danmark erklærede krig mod et andet land af en så imbecil grund, som den han nævner. Vi ved godt, at man skal have ret alvorlige grunde til at gå i krig (i hvert fald lade som om). Det interessante er, at Søren Pind til syneladende ønsker en verden, hvor det ikke er tilfældet. Jeg har svært ved at tolke hans udtalelse som andet end et udtryk for at han ønsker, at det var sådan, at han (og resten af MFerne) har ret til at erklære krig mod hvem som helst, og generelt gøre hvad det passer dem, uden at nogen andre kan begrænse dem eller undersøge deres motiver. Han ved forhåbenligt godt, at det ikke er sådan idag - men hvad er hans pointe med at sige dette til medierne, hvis ikke det er for at gøre det til virkelighed?

Jeg er altså stadig ikke enig, men jeg er glad for at tortur-eksemplet illustrerer, at vi vitterligt har forskellige tolkninger (og er konsistente i anvendelsen af dem).

Jeg har svært ved at købe en forfatningsteori, som siger, at alt det, der ikke er eksplicit forbudt i forfatningen dermed er eksplicit tilladt. Tortur er forbudt i Danmark. Også selvom det ikke står i Grundloven. Der er mange forskellige juridiske dokumenter, og alt Grundloven gør, er at sætte rammer for den lovgivningsmæssige process - der er ikke mange indholdsmæssige (kun proceduremæssige) begrænsninger i den danske grundlov. Den er ikke som f.eks. den amerikanske en rettighederklæring (der er nogle få rettigheder nævnt i Grundloven, men bestemt ikke alle de rettigheder, som de facto og de jure gælder i Danmark). Man skal efter min mening være noget af en forfantingsfundamentalist for at mene at Grundloven kan fungere som udgangspunkt for de fleste diskussioner om hvad der er tilladt at lovgive om.

Når tortur og krigsgrundlag ikke nævnes i Grundloven (naturligvis ikke, da den primært handler om procedurer for lovgivning, ikke indhold), så må man se på andre dokumenter - herunder national lovgivning og de internationale traktater, som Danmark har tilsluttet sig (og som derfor gælder i Danmark). Det ér i øvrigt nævnt i Grundloven at man kan gøre det.

Grundloven forbyder ganske rigtigt ikke at slå folk ihjel på grund af farven på deres sokker. Men det er der andre juridisk gyldige dokumenter der gør. Hvis Grundloven eksplicit havde forbudt en sådan begrænsning af Folketingets handlemuligheder, så kunne/burde Folketinget ikke have tilsluttet sig disse traktater, men det gør Grundloven ikke (tværtimod tillader den det eksplicit). Grundloven giver altså ikke Folketinget nogen eksplicit myndighed til at slå folk ihjel på grund af farven på deres sokker. Den er tavs på området, men som med alt andet, Grundloven er tavs om, bør man se på andre juridiske dokumenter.

Hvis man som Folketningsmedlem er sur over at være begrænset i sin beslutningskompetence fordi tidligere Folketingssamlinger har stemt for en lov eller tilslutning til en traktat, så har man rige muligheder. Én folketningssamlings beslutning kan jo nemt omgøres (så længe det ikke er en beslutning der også er fastslået i Grundloven) ved at man får flertal for at ændre den. Hvis Søren Pind vil have ret til at slå folk ihjel på grund af farven på deres sokker (eller hvis Tom Behnke vil have ret til at torturere folk), så kan de jo stille forslag om at Danmark skal melde sig ud af FN-pagten og tortur-konventionen. Mere begrænset er de altså ikke.

PS. At Søren Pind har nogle mærkelige opfattelser af forfatningsret (der mere svarer til den amerikanske retspraksis) har jeg lagt mærke til ved flere andre lejligheder. Bl.a. har han argumenteret for at begrænsninger af virksomheders "ytringsfrihed" (de kan f.eks. ikke sige hvad de vil i reklamer) betyder at de mennesker, som ejer virksomhederne også censureres og mister sine rettigheder, selvom de altså kan sige lige hvad de vil som privatpersoner. Han har argumenteret for den nuværende amerikanske (og absurde) tilstand, hvor virksomheder de jure er at betragte som mennesker med borgerrettigheder, ud fra argumentet om at en ejer jo er et menneske som handler gennem sin virksomhed - konsekvensen er at virksomhedsejere har dobbelte rettigheder: den de har som borgere ligesom alle andre, plus et ekstra sæt via sine virksomheder, som også har borgerrettigheder. Det er noget af et sidespor, men jeg har altså læst nok af Søren Pinds bizare juridiske tolkninger (også af danske borgeres rettigheder, som han ikke går så meget op i) til ikke ligefrem at være imponeret over hans talent på området (men som sagt: det kan godt være at lektor Søren Pind er mere vidende og velformuleret end politiker Søren Pind).

Tilbage står dog det relevante og interessante, at politikeren Søren Pind ikke alene kæmper for retten til at dræbe folk fordi man ikke kan lide deres påklædning, men også for at politikere skal være hævet over begrænsninger og over at få deres handlinger undersøgt. Dét er det mest relevante her - og det uhyggelige.

Hej Sam,

Dette bliver et kort svar, for din kritik bygger på misforståelser og fejllæsninger. Du skriver:

For det første har du grundlæggende misforstået, hvad ideen er med en forfatning, hvis du tror, at Folketinget ikke må noget, medmindre det konkret står i forfatningen.

Det er noget nær det modsatte af hvad jeg tror og hvad jeg har skrevet. Jeg har netop skrevet imod en sådan forfatningsfundamentalisme, og fortalt at den danske Grundlov ikke rigtig siger særligt meget om lovgivningens indhold - den beskriver procedurer, ikke indhold (med få undtagelser). Jeg har desuden sagt omtrent det omvendte af hvad du skyder mig i skoen: Jeg har ikke sagt at når noget ikke står i Grundloven, så er det forbudt (det ville være vanvittigt, da jeg netop har pointeret at der ikke står særligt meget i Grundloven) - jeg har sagt at den kendsgerning at noget ikke står der ikke betyder at det så er eksplicit tilladt (hvilket også ville være vanvittigt, da næsten alt i så fald ville være tilladt, da der jo ikke står særligt meget).

Der står ikke noget i Grundloven om hvornår man må føre krig. Det betyder ikke at det så er forbudt altid at føre krig - sådan som du skyder mig i skoene. Men det betyder heller ikke at det så altid er tilladt at føre krig af en hvilken som helst grund - sådan som Søren Pind påstår. Grundloven gør os slet ikke klogere på hvornår og i hvilket tilfælde Folketinget må føre krig.

Dernæst skriver du bl.a.:

Det er Folketinget, der laver national lovgivning, så en ældre lov, der forbød krigsførelse ville under alle omstændigheder kunne ændres af en nyere lov, der tillod krigsførelse.

Ja. Netop. Og det er jo også præcist hvad jeg har skrevet. Lige nu er det altså forbudt at føre krig på det grundlag, som Søren Pind påstår det er tilladt at føre krig på. Et tidligere Folketing har nemlig lavet en lov, hvor Danmark forpligtede sig til at overholde FN-pagten. Men det kan jo ganske rigtig laves om. Det kræver blot at et nyt Folketing stemmer om udmeldelse af FN-pagten eller noget lignende som ophæver den tidligere beslutning. Det har du helt ret i, og det er også præcis hvad jeg har skrevet. Søren Pind kan altså arbejde på at omgøre en tidligere beslutning, men han kan ikke sige at det allerede er virkelighed.

Du kritiserer mig altså dels for at mene det modsatte af, hvad jeg har skrevet, og dels for noget som jeg er enig i, hvilket jeg også har skrevet.

Det er meget muligt, at Søren Pind er en glimrende forfatningsretsunderviser. I så fald har han måske bare valgt at spille dum når han optræder som politiker, for her synes jeg vitterligt ikke at han brillierer med sine analytiske udtalelser.

Jeg har endnu ikke set et eneste argument for hans påstand om at Grundloven giver ham myndighed til at erklære krig mod folk på grund af farven på deres sokker og altså at Grundloven ugyldiggør de traktater og love som siger at det må man ikke. Det står intet sted i Grundloven. Tværtimod giver den netop mellemstatslige traktater - også de som forbyder tilfældige massemord af den slags - juridisk gyldighed.