Hvem passer vores velfærd

Min mor arbejder på et pædagogseminarium, eller pædagoguddannelsen på en professionshøjskole som det hedder. Den er en del af UCC, som er den ene af de to professionshøjskoler der ligger i København.
I løbet af de sidste par år, har underviserne på UCC oplevede fyringsrunder; bare i år er der blevet fyret 4 og 5 er sat ned i tid, ud af en lærergruppe på ca. 40. Man bliver selvfølgelig bekymret når der er fyringsrunder på mors arbejde, men som min mor sagde ”jeg bliver nok ikke fyret, for jeg er ikke linjefagslærer”. Det betyder altså dem der i første omgang bliver fyret underviser i linjefag, som er de eneste fag tilbage i pædagoguddannelsen som indeholder kreative elementer såsom bevægelse, musik, billedkunst etc.
Det er med til at forringe uddannelsen når man skærer i linjefagene, fordi pædagoguddannelsen gerne skal skabe pædagoger, der skal kunne det hele og være med til, at gøre de børn de skal arbejde med til hele mennesker.
Det er i det hele taget dumt at spare på undervisningen til dem der skal passe vores velfærdssystem. For det er ikke kun pædagogerne, der oplever nedskæringer det er også sygeplejerstuderende, lærerstuderende og socialrådgiverstuderende.
På finansloven fra 2011 skal proffessionshøjskolerne spare 95 mio. kroner! Det er efterhånden ingen overraskelse, at denne regering har skåret på uddannelse, men det gør det ikke mindst mere skræmmende. At forringe især professionsuddannelserne får store konsekvenser for fremtidens velfærd – her uddannes jo netop dem der skal varetage den.

Men nedskæringer stopper ikke her. Som følge af, at man fra regeringens side har lavet disse professionshøjskoler, har man netop slået alle de mellem lange videregående uddannelser sammen i større, om ikke andet, administrative fællesskaber. Tanken er at disse fællesskaber skal udvides og der skal derfor være et fælles campus i UCC. Alle uddannelserne i UCC skal altså fysisk flytte sammen på et nyt og smart campus i Carlsberg byen. Dette skulle både skabe et bedre studiemiljø og også tiltrække flere studerende. Men konsekvensen af planerne er desværre nedskæringer og fyringer nu. Det nye lejemål er betydeligt dyrere end dem UCC har nu, men smarte lokaler et smart sted i byen er åbenbart vigtigere end undervisning for konsekvensen er i hvert fald at det er den der bliver skåret på.

Men hvor satan kommer alt dette fra? Alt den tid jeg har været aktiv i elev- og studenterbevægelsen har jeg ikke hørt politikerne sige andet end mere faglighed og uddannelse i verdensklasse – men hvor bliver det af?
Nedskæringer og fyringer er i hvert fald ikke en del af det. Det hel kan spores ind i regeringens uddannelsespolitik; man ønsker at centralisere og ensrette. Så bliver det hele også billigere og nemmere. Men dette giver altså hverken mere faglighed eller uddannelse i verdensklasse for den sags skyld. Mere faglighed må da som det mindste betyde at der er undervisningstimer nok.
Det er ikke nødvendigvis dårligt at centralisere men når det betyder en forringelse af uddannelsen kan det umuligt være godt.
Dertil kommer så at der i bestyrelserne på professionshøjskolerne sidder folk med som er hentet fra erhvervslivet, og her kan man jo hurtigt få den tanke at der er nogle andre ting end undervisningen der er vigtigere, for netop disse repræsentanter.

Disse professionshøjskoler, eller velfærdsuddannelser om man vil, er altså hårdt ramt af nedskæringer fra alle sider.
Heldigvis har undervisere og studerende taget kampen op mod nedskæringerne. En kamp som jo er vigtig for os alle sammen. Bedre velfærd handler jo i den grad om at de mennesker der passer velfærden har fået en god uddannelse