Heteroseksuelle mænd til bøsser: det er okay

Et interview med (og af) Mads Ananda Lodahl om Straight But Not Narrow-kampagnen.

Mads Ananda Lodahl, der er nogen, der har startet en videokampagne, der hedder Straight But Not Narrow (heteroseksuel men ikke snæversynet). Den handler om, at heteroseksuelle mænd skal lave youtube-videoer, hvor de siger til andre heteroseksuelle mænd, at det er okay at være bøsse. Hvad synes du om det?

Jeg synes, det er lidt tyndt, og jeg er ærligt talt ligeglad med, hvad heteroseksuelle mænd synes om, at jeg kan lide at få andre mænds tissemænd op i numsen og ind i munden. Medmindre det er deres tissemænd selvfølgelig.

Kampagnen er lavet som en reaktion på de mange unge (især) bøsser, der har begået selvmord på det sidste, fordi de er blevet mobbet (af især heteroseksuelle mænd). En anden kampagne, der fik meget omtale var It Get’s Better. Hvad synes du om den kampagne?

Jeg synes som udgangspunkt, det var en god kampagne, fordi den gav bøsser en stemme, der kunne andet end at pludre om konsum og sex og mode og faktisk delte nogle af de smertefulde erfaringer med mobning, selvhad og frygt, som de fleste queers bærer rundt på.

Samtidig var den et meget let forståeligt budskab om, at når man er ung, er der nogle ting, der er svære, som automatisk bliver lettere, når man bliver ældre, fordi man bliver mere uafhængig og fx kan flytte væk eller selv bestemme, hvem man gider være sammen med. Det betyder så ikke altid, at det faktisk bliver lettere. Men hvis man går og tænker på selvmord, kan man måske vente lidt, og se om ikke, det bliver lidt lettere, og så kan man jo altid begå selvmord senere, hvis det ikke gør.

Når det er sagt, var der en del ting ved kampagnen, som var problematiske. Der er allerede skrevet en masse kritik af den. Jeg synes, den her tekst er god, og jeg er enig i det meste af kritikken, selvom jeg fx ikke synes, det er noget problem at være anti-religiøs.

Men du har det altid så stramt over heteroseksuelle mænd. Nu er der for en gangs skyld nogle af dem, der gør noget for queers, og så er det heller ikke godt nok. Er du ikke bare lidt Rasmus Modsat?

Jeg sætter stor pris på heteroseksuelle mænd, der engagerer sig for queer kampe. Min vennekreds er fuld af dem. Men den her kampagne er så meget skudt ved siden af. Dem, der har lavet den, tror, de gør noget for bøsser, men i virkeligheden bekræfter de bare, at det er heteroseksuelle mænd, der har retten til at bestemme, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay.

Har du noget imod heteroseksuelle mænd?

Nej, men jeg har noget imod heteroseksuel og maskulin dominans. Både når det kommer i form af mobning og vold, og når det kommer som misforstået solidaritet og kampagner, der bekræfter et hierarki med heteroseksuelle mænd på toppen.

Hvordan skulle de så have gjort det?

Det centrale spørgsmål er jo: hvordan kan man lave en kampagne, som skal repræsentere/gavne en gruppe, som man ikke selv tilhører, og som strukturelt set er underordnet ens egen position, uden at kampagnen kommer til at reproducere magtforholdet, fratager den undertrykte gruppe deres stemme og definitionsret og ender med at blive ”den store, stærke helt redder de stakkels, hjælpeløse bøsser (eller kvinder eller indvandrere eller hvem det nu handler om)”? Det er et rigtigt godt spørgsmål, og det er ikke let at svare på.

Den her kampagne er rettet til potentielle homohadere. Jeg ved godt, de har forsøgt at tænke pædagogisk, men det er ulogisk at budskabet bliver ”det er okay at være homo” frem for ”det er ikke okay at være homofob.” Det skal da være den vej rundt. Det skal være tydeligt, at for dem, der har lavet kampagnen, er det så selvfølgeligt, at det er okay, at de ikke engang behøver sige det.

Jeg synes, det er rigtigt godt, at heteroseksuelle mænd sætter sig sammen i en politisk (separatistisk) gruppe og siger til hinanden: ”Okay, vi har den her position i samfundet. Hvad betyder det? Hvilken rolle giver det os? Hvilken magt? Og hvilken forskel kan vi gøre fra den position?” Men så må de også blive på den banehalvdel og acceptere, at deres opgave ikke er at vurdere, om den ene eller anden seksualitet er okay eller ej.

Ville du hellere have, at de slet ikke havde startet kampagnen?

Det ved jeg ikke.

Men de gør jo deres bedste. Intentionen er vel god nok?

Bare fordi man er en rig og berømt heteromand, der har gode kontakter og sit på det tørre, kan man jo godt bruge hovedet og sætte sig en lille smule ind i tingene, inden man laver en kampagne, i stedet for at gå ud fra, at alle de små, søde bøsser sidder og klapper i hænderne, hver gang nogen siger, de alligevel ikke kommer i helvede. Helt seriøst, prøv at se videoerne. Det er så snotdumt, det de siger.

Du har det rimeligt indebrændt!

Jeg har det indebrændt over alfaderlige heteromænd og -drenge, der tror, det betyder noget for mig, når de siger: ’Det er okay med mig, at du er homo.’ Jeg er ligeglad med, hvad de synes, og det ændrer ikke en skid på den undertrykkelse, jeg lever med. Det eneste, det gør, er at få dem til at se smarte og tolerante ud.

Men generelt har jeg optur over en milliard andre ting: min hund og mit kollektiv, Wu Tang Clan, min bokseklub, den her sang, Trine, at det er ved at blive forår, og at det ikke varer så længe, inden vi kan komme ud og bade. Glæder mig til queer festivalen og alt muligt.

Lad være med at sige, jeg er bitter, bare fordi du kun ser mig, når jeg brokker mig over heteromænd. Jeg har fx optur over Rasmus Poulsens radioprogrammer, fx det her om transkønnede og det her om kvinder i rytmisk musik. Rasmus er et super eksempel på, at selvom man er en heteroseksuel, hvid, ciskønnet mand kan man godt lave nogle ordentlige ting om queers, kvinder og ikke-hvide mennesker, hvis man har en lille smule ydmyghed og gider sætte sig ind i tingene, før man kæfter op.