Annonce

13. august 2012 - 10:31

Herskerteknikkerne

Her er en lille introduktion til herskerteknikkerne. Læs og forstå!

MAGT FINDES ALLE STEDER

Magt findes ikke kun mellem lærer og elev, chef og ansat, politi og demonstrant, politiker og borger, men også blandt kærester, venner, aktivister, til fester og møder, i politiske grupper og i familier. 

Magt findes alle steder, hvor mennesker mødes.

Men den magt, der findes mellem mennesker, der egentlig godt kan lide hinanden, kan være sværere at få øje på, end den, der findes mellem fjender. Den her tekst kan hjælpe dig med at få øje på magten...

Hvis du kan genkende herskerteknikkerne, kan du bedre afvæbne dem

Herskerteknikkerne kan forklare, hvorfor nogle ender med at have meget magt, mens andre holdes ude. Hvorfor nogle føler sig godt tilpas, mens andre føler sig ekskluderede.

Herskerteknikkerne bliver brugt (bevidst eller ubevidst) til at skabe eller opretholde magthierarkier i sociale relationer, fx i din skoleklasse, din politiske gruppe, på dit arbejde eller i din vennekreds eller familie.

At kende herskerteknikkerne, betyder, at man kan gen-kende dem, når man møder dem. Man lærer at se magt. Helt konkret. Og hvis man kan genkende dem, kan man også afvæbne dem og udligne magtforhold.

Man ser, at den enkeltes oplevelser ikke bare er den enkeltes problem, men en del af en magtstruktur, som man kan snakke om og sætte spørgsmålstegn ved.

I stedet for bare at føle sig som et fjols, ser man, at der er ved at blive etableret en magtrelation, og at man er ved at ende nederst.

Det giver magt og mulighed for at ændre tingene, når man kan se det. 

Hvordan herskerteknikkerne bliver brugt

Forskellige herskerteknikker bruges ofte sammen. Især sådan, at hvis man gør modstand mod en teknik, mødes man af en anden.

Kritiserer man fx “tilbageholdelsen af information,” får man måske at vide, at man bare skulle "have taget sig sammen og selv skaffet information." Og det kan være et udtryk for teknikken “påførelse af skyld og skam."

Køn, seksualitet, etnisk tilhørsforhold, klasse, alder, fysisk formåen, social anerkendelse osv. har ofte indflydelse på hvem, der bruger herskerteknikker, hvornår, hvordan og mod hvem. Teknikker bruges oftest af folk, der er højt i hierarkier og som lever op til normen, fx ciskønnede, heteroseksuelle, hvide mænd.

Dem, der bruger herskerteknikkerne, vil tit have sværere ved at se teknikkerne, end dem, de bruger dem imod. Og man kan sagtens være i en position, hvor nogen bruger teknikkerne mod en, mens man selv bruger dem mod andre.

At man er opdraget på en bestemt måde, ikke er bevidst om sin egen position eller ikke er bevidst om, at man bruger herskerteknikkerne, er ikke en undskyldning for at bruge dem.

Herskerteknikkerne blev defineret i 1979 af den norske socialpsykolog og feminist Berit Ås. Hun definerede oprindeligt kun fem, men der er siden blevet tilføjet mange nye.

Herunder finder du ti herskerteknikker. Der er også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis de forskellige teknikker bliver brugt imod dig. Du kan finde herskerteknikkerne som plakat/folder her. Så kan du printe dem ud, hvis du gerne vil have dem på papir.

Du er også meget velkommen til at dele dem ud eller sende dem videre.


HERSKERTEKNIKKERNE

1. USYNLIGGØRELSE

Hvad: At ignorere folk. Tie dem ihjel. Afbryde dem. Ikke høre efter, hvad de siger. At glemme, hvad de har sagt og være ligeglad med, hvad de mener. Undlade at repræsentere dem. Lade som om, de tilhører en marginal gruppe, som man ikke behøver tage seriøst. At overse bestemte personer, politiske emner, perspektiver, strategier eller problemer. At antage, at bestemte grupper (fx transkønnede, indvandrere eller folk med handicap) ikke er tilstede og derfor ikke behøver

repræsentation. Mænd er fx ofte meget synligere end andre grupper både til fester, på møder, på scenen (i bands og som dj’s), bag baren, i døren, som talere og foredragsholdere og i film. Den overdrevne synlighed af én gruppe er med til at usynliggøre andre grupper.

Eksempler: Til møder og debatter: Når du får ordet, begynder folk at bladre i deres papirer, sende sms’er eller går på toilettet. Når andre taler, sidder alle opmærksomt og lytter. Nogle sætter hele tiden sig selv på talerlisten eller råber op. Til filmaften vises der 3 film. Alle hovedpersonerne er hvide, heteroseksuelle mænd. Sådan var det også dagen før til hip hop festen. Til en fest fylder en lille gruppe det hele ved at tale så højt og hele tiden, at ingen andre kan trænge igennem eller føre deres egne samtaler. Hver gang ham den seje fortæller en vittighed, griner alle. Når du fortæller noget sjovt, lytter folk ikke, og det er kun din bedste ven, der griner.

* * *

Tror du, alle føler sig repræsenterede i det rum, du befinder dig i? Føler du dig selv repræsenteret? Usynliggør dem, der usynliggør andre! Synliggør dem (eller det), der ikke er synliggjort! Kræv tydelige møderutiner! Sørg for at inkludere forskellige mennesker, hvis du laver et arrangement! Gør opmærksom på dig selv! Sig fra overfor folk, der fylder det hele! Bed dem dæmpe sig og lade andre få ordet også!

2) LATTERLIGGØRELSE

Hvad: At gøre grin med folks adfærd, udseende, accent, ordvalg, stemme, bevægelser, tøj, køn eller seksualitet. At håne folk. At sammenligne dem med dyr, fx høns eller får.

Eksempler: Ikke at forholde sig til det, folk siger, men måden de siger det på. At gøre personer eller politiske emner ligegyldige ved at gøre grin med dem. Vitser om aids/bøsser/transer/kvinder/indvandrere. Hvis du prøver at genvinde respekt ved at hæve stemmen, argumentere for din sag, svare igen eller nedstirre folk, laver de sjov med din stemme, den måde du bevæger dig på eller dit ordvalg. Hvis du ikke har lyst til at grine med eller give tilbage af samme mønt for at vise, at du “tåler tonen” og er “en af drengene,” bliver du hængt ud som overfølsom eller snerpet. De siger, det var for sjov, og at du er humorforladt. De tvister dine ord, så du kommer til at virke dum.

* * *

Grin ikke med! Ikke når joken går udover dig! Ikke når den går udover andre! Sig fra! Fortæl, at du ikke accepterer vitsen eller jargonen! Vis respekt for folk omkring dig!

3) TILBAGEHOLDELSE AF INFORMATION

Hvad: At holde informationer skjult for personer, der burde have adgang til dem (bevidst eller uden at tænke over det). Den, der ikke har adgang til viden, har ikke mulighed for at ændre ting.

Eksempler: At diskutere vigtige beslutninger udenfor formelle situationer. At lave aftaler og alliancer med sine venner om ting, der angår flere end vennekredsen. Når grundlaget for en beslutning er diskuteret over en øl i en mindre kreds efter mødet. En person skal arrangere en stor fest. Han booker dj’s, bands, bartendere og dørfolk fra sin vennekreds. Det er heteroseksuelle mænd. Når du kommer til festen, synes du, det er en udmærket fest, men du gad godt have set et par piger eller queers på scenen, og da en stor fyr ragede dig på røven og kaldte din bøsseven for en klam svans, gad du godt, at nogen af dørmændene havde haft lidt mere forståelse for, hvordan det føltes for jer. Mange piger og queers kan stå i dør og være dj’s, men ingen blev spurgt.

* * *

Kræv gennemsigtighed! Er der brug for mere tid eller information for at tage en beslutning? Så kræv mere tid! Del og opsøg information! Stil spørgsmål! Kræv svar!

4) DOBBELTSTRAF

Hvad: At anklage folk for både det, de gør, og det, de ikke gør. At anklage dem, lige meget hvad de gør.

Eksempler: En aktivist, der har fået børn,  kritiseres både for ikke at lave så meget politik mere, og for at gå til mange møder i stedet for at passe sit barn. Piger og queers, der går provokerende klædt, får at vide, det er deres egen skyld, hvis de bliver overfaldet. Hvis de går kedeligt klædt, får de at vide, at de lægger bånd på sig selv eller er snerpede, umodne eller usexede.

* * *

Kræv retten til at sige nej! Respekter dine egne og andre folks valg! Ros andre for alt det arbejde, de gør - dobbelt belønning!

5) PÅFØRELSE AF SKYLD OG SKAM

Hvad: At ydmyge og skælde ud. At krænke folks ære. At sige til dem, at det er deres egen skyld - at det er dem, der ikke kan finde ud af det - dem, der er noget galt med. At få folk til at skamme sig over det, de synes, er svært. At antyde at noget uretfærdigt, de udsættes for, er deres egen fejl.

Eksempler: Du fortæller om den undertrykkelse, du oplever, og folk siger, du er paranoid, og du skal lære at være mere positiv. Du fortæller mødelederen/læreren/chefen, at du har svært ved at blive hørt, at du føler dig utilpas i gruppen. Han siger, at det er dit eget problem, du må lære at stå op for dig selv, være mere selvhævdende, at argumentere bedre, at bruge din stemme bedre.

Denne teknik bruges ofte mod folk, der påpeger, at en af de andre teknikker bliver brugt, eller folk der stiller ubehagelige krav eller spørgsmål.

* * *

Tag kun ansvar for det, du har ansvar for! Snak med dem, du er i båd med - lad kritikken komme fra en gruppe! Få hjælp til at analysere situationen! Konfronter dem, der pålægger dig skyld! Ryst skyldfølelsen af dig! Anerkend og bekræft folk omkring dig!

6) IMØDEKOMMENDE MODSTAND

Hvad: Folk lytter til kritik og siger, de er enige, men der er ingen vilje til forandring eller handling. Man siger, man forstår problemet, men fraskriver sig ansvaret.

Eksempler: “Feminisme/queer er da meget sympatisk, men jeg kan ikke forstå min egen privilegerede position, og derfor heller ikke gøre op med den.” Eller: “Jeg vil gerne gøre det bedre/gøre mere for sagen, men jeg kan jo ikke ændre, hvordan jeg er.”

* * *

Kræv, at folk tager ansvar for at skabe forandringer, også selvom de ikke føler, de er direkte berørt! Lav konkrete mål! Fordel ansvaret!

7) DEFINITION AF VIRKELIGHEDEN

Hvad: At påberåbe sig retten til at definere virkeligheden. Det vil sige afgøre, hvad der regnes for uvedkommende spørgsmål, beslutningsgrundlag og irrationelle beslutninger. Tage patent på sandheden og definitionen af en ”fælles holdning”. Fx når man siger “vi plejer at gøre sådan...” eller “vi er vel alle sammen enige om, at...”

* * *

Kræv at få – og beholde – ordet! Stil spørgsmålstegn ved udtalte og uudtalte sandheder! Skab plads til at man kan undre sig og spørge!

8) OBJEKTIFICERING

Hvad:  At kommentere eller diskutere andres udseende eller kroppe i irrelevante sammenhænge. At gøre folk til genstande eller værktøjer, som man kan bruge, som det passer en. At gøre folk til sex-objekter. At se på folk som fænomener eller begreber.

Eksempler: Kroppe gøres til objekter i reklamer, pornografi og massemedier. Folk rører ved dig uden din tilladelse. Man taler om bestemte grupper af aktivister, som om de var hærenheder, man kan flytte rundt med, fx rødderne på pladsen, de unge aktivister, sort blok. At gøre grin med folks udseende, identitet eller status. Denne teknik kan pakkes ind i en humor, der går på den udsattes seksualitet, køn eller udseende.

* * *

Respekter andre mennesker! Sig fra!

9) VOLD OG TRUENDE ADFÆRD

Brug af fysisk, psykisk og seksualiseret vold og truende kropssprog og tale for at gøre folk utrygge og dermed lukke munden på folk, der kritiserer en og få sin vilje i gennem. Fx ved at hæve stemmen/råbe, stå tæt på folk eller være aggressiv.

10) STEREOTYPISERING

Hvad: At fastlåse folk i bestemte positioner eller roller.

Eksempler: Når kvinder italesættes som værende bedre egnede til at drage omsorg. Når en person, der drager omsorg eller har bagt kage, omtales som “mor-agtig.” Når bøsser italesættes som feminine eller svage.

* * *

Sig fra, hvis folk låser dig fast i en stereotyp position! Lad være med at forstille dig, at andre er på en bestemt måde, bare fordi, de er queer, ikke-hvide eller fra fx Tyskland.

HVAD KAN DU GØRE NÅR TEKNIKKERNE BRUGES MOD DIG?

Tag plads! Kræv at få ordet! Og ikke blive afbrudt, når du taler! Stil spørgsmål og kritiser! Tal om magtstrukturer! Bryd mønstre! Snak med dem, du er i båd med, og lad kritikken komme fra en gruppe! Få hjælp til at analysere situationer! Tag ejerskab over situationen, fx ved at organisere det næste møde, lave en selvstændig blok i demoen eller en selvstændig gruppe i organisationen!

Tænk over, hvad det modsatte af herskerteknikkerne er, og prøv at indføre det: Synliggørelse. Respekt. Informationsdeling. Dobbelt belønning. Anerkendelse og bekræftelse. Vilje til konkret forandring. Plads til forskellige forståelser af virkeligheden. At se folk som hele mennesker. At respektere andres grænser og opføre sig ordentligt - også når man er uenig!

 

Tak Berit. Tak KRAN. Tak Jonas.

Annonce