Annonce

22. februar 2012 - 19:05

Helle og Villy burde trække sig nu – for alles skyld

Ok folkens.

Jeg ved godt, at jeg kan beskyldes for at råbe ulven kommer, men nu er det altså alvor. Regeringen har lige bekræftet alle mistanker om, at den er syngende inkompetent, og de borgerlige har i samme moment så godt som genvundet regeringsmagten - uden at røre en finger.

Ingen, hverken i politik, forretning eller kærlighed, gider utroværdige skvat uden ryggrad. Og de gider da slet ikke ledes af dem.

Det vi er vidne til kan ikke længere betegnes som en dårlig start: vi er vidne til en katastrofekurs. Entusiasmen omkring projekt RAF-regering var stærkt behersket inden valget. Nu er den borte, og der er ingen grund til at tro, at den kommer tilbage.

Det efterlader os med to hovedproblemer: Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt.

Hvorvidt rød blok vinder en regeringsperiode mere, og dermed får tid og således mulighed for at sætte nogle afgørende fingeraftryk på rigets udvikling, står og falder med at vi får skiftet ledelserne i S og SF ud.

Hverken Villy eller Helle har nogensinde udvist talenter eller opnået resultater, der kvalificerer dem til at stå i spidsen for den venstreorienterede bevægelse i Danmark. Begge har de opnået deres positioner, fordi de var kompromiskandidater mellem interne fløje i deres partier, og de har politisk set, ikke bedrevet andet end at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Begges primære kompetence har været, at de trods alt har kunnet lade sig instruere af dem der formulerede strategierne og lagde planerne. Nå, ja og så er de da utvivlsomt flinke mennesker.

Villy Søvndal har aldrig bevist, at det var en enlig svipser, et hændeligt uheld, da han spurgte den daværende statsminister om det virkelig var korrekt, at der lå en amerikansk marineinfanteristbase under den grønlandske indlandsis. Han har tværtimod styrket indtrykket af et sludrehoved uden styr på fakta.

Helle Thorning-Schmidt har til gengæld omvendt bevist, at ja, selv blind høne kan finde korn, for Henrik Dahl havde faktisk ret, da han skrev at hun var spejlblank. Gårsdagens pressemøde viste, at hun ikke engang på forhånd forberedt kan eksponeres for et kobbel kritiske journalister uden at levere en tåkrummende pinlig indsats.

Begge har de formået at holde sig nogenlunde oprejst takket være henholdsvis Noa Reddington og Claus Perregaard, men det går simpelthen ikke, at de særlige rådgivere er så markant dygtigere og skarpere end deres formænd og ministre, at sidstnævnte ville sejle rundt uden førstnævnte.

S og SF har fortjent bedre, venstrefløjen har fortjent bedre og Danmark har fortjent bedre.

Hov hov, siger den kritiske læser måske, de har da vundet et folketingsvalg!? Nej, kære læser, de var ved at tabe et folketingsvalg, men hev, takket være De Radikale og Enhedslisten, med besvær og lodder og trisser og tætte marginaler en sejr hjem, der ellers var blevet serveret klappet og klar på et sølvfad.

Men hvad gør vi så? Jeg har ikke noget realistisk bud, men hvis vi skal undgå at forære historiens billigste valgsejr til brovtende, dumsmarte VU’ere, der kun kan holde deres hoveder oppe takket være deres grimme slips, så SKAL der etableres en troværdig og handlekraftig ledelse i regeringen. Vi har brug for nogle krigere, der kan lægge en klar linje og holde den.

Jeg ved godt, at det er stærkt usandsynligt, at alvoren er gået op for Helle og Villy, og selv hvis den var, så ved jeg også godt, at det er stærkt usandsynligt, at de tager konsekvensen og træder tilbage.

Det ændrer dog ikke ved, at det bør de gøre, det bør deres baglande kræve at de gør, og det bør deres rådgivere råde dem til at gøre.

Villy bør træde tilbage som SF formand med det samme, og som udenrigsminister senest om et års tid, og Helle bør melde sin afgang nu, så Socialdemokraterne kan vælge en ny formand til efteråret, så en regeringsrokade, inklusiv statsministerposten, derefter kan gennemføres.

Jeg har så ikke fuldt overblik over, om der findes nogle krigere i de to partiers talentmasse, sandsynligvis ikke, men der må da i det mindste være nogen, der kan mobilisere mere handlekraft og troværdighed, og udstråle bare en tand mere intelligens og integritet, end Helle og Villy.

Vi har brug for et hurtigt operativt indgreb, så vi undgår at patienten dør af koldbrand, mens der trods alt stadig er tre år til at tage kampen op.

Sandsynligt? Næ.

Nødvendigt? Ja.

Annonce