Annonce

21. maj 2010 - 20:13

Gudinde Maria og stolthedens parade.

Gudinde Maria sendte mig den gladeste sms idag. hun skal holde tale til priden.
Men hvem er nu gudinde Maria og hvad rager det Modkrafts læsere?

Jo, gudinde Maria er en 20 årig kvinde, der har den specielle baggrund, at man fejlagtigt troede, at hun var en dreng, da hun blev født. Og er der noget, der er svært at ændre på så er det omverdenens opfattelse at, at hvis man først er blevet puttet ned i en kønskasse som lille, så skal man blive der.
Men nu er Maria ikke hvem-som-helst, så da hun var 16 år, fik hun fat på nogle kvindelige hormoner og fandt et navn der passede til hende - altså Maria.

Som sagt, folk er ikke fleksible når det kommer til den slags beslutninger. Faktisk er der nogle meget stærke modreaktioner, når folk vil bestemme deres køn selv.
Så Marias liv har ikke været det letteste - for nu at sige det på jysk.
Men Maria har gjort, det hun ville, og er med god grund stolt af det, hun har gennemført. Men hun har nogle ting hun gerne vil sige til verden. Nogle ord om respekt, om anerkendelse- og den slags, tror jeg nok, for talen er jo ikke skrevet endnu.

Men - hvorfor kalder jeg hende gudinde? Jo- i mange kulturer var personer, der overskrev kønnet hellige, så - altså gudinde-:)

Men ærlig talt . den der pride- er den ikke mega kommerciel, og nærmest højreorienteret. Er det noget en god revolutionær kan støtte?

Det er meget dårligt at sige om den pride - men hvor skulle Maria ellers holde sin tale?
Hvem formår ellers at skabe et forum, samle så mange mennesker?
Og aldrig før har priden ladet en transperson holde tale—for de havde så tralvt med at være pæne og tilpassede og den slags småborgerlige ting.
Og vi skal ikke længere tilbage end til december, før den tidligere forening for bøsser og lesbiske ændrede navn til også at dække biseksuelle og transpersoner.
Og allerede nu, har landsledelsen officielt støttet Maria i at holde tale. Det er da forandrig til det bedre.

I mit lange liv som aktiv på venstrefløjen har jeg ærlig talt ikke mødt den store forståelse for dette spørgsmål. Det opfattes som lidt perifert, for det handler jo ikke om økonomi eller klassekamp - eller hvad det nu er, der foregår inden i andre folks hoveder.
Hvis man f.eks så de der var opstlllet til folketingskandidater til folketinget for Enhedslisten, var det kun Per Clausen, der brugte plads på dette tema- idet han skrev at kampen for socialisme er en kamp for menneskets frigørelse.
Og det er det. Frigørelse på alle planer.
Forstår venstrefløjen ikke det vil man uundgåeligt ende i ensretning og diktatur som i ØstEuropa...forresten interessant at se hvordan man på Cuba nu, takket være Mariella Castro - datter af præsident Raul Castro- helt har ændret kursen på dette felt. http://www.queerty.com/whos-helping...

Men egentlig er der jo ikke noget nyt i det...Den enkeltes frihed er forudsætningen for alles frihed—sagde go´gamle Karl marx allerede.

Så: kom og Hep for Gudinde Maria til stolthedens parade i Kbh sidst i august.

Annonce