Grundlovsdag mod finanspagt

Få dage inden grundlovsdag godkendte et flertal i folketinget finanspagten, som det ikke har den fjernelse anelse om, hvordan Danmark kan komme ud af.

Tirsdag den 5. juni fejres Grundlovens 163 års fødselsdag. Nu kan der stilles et meget stort spørgsmålstegn ved, hvor demokratisk den første grundlov fra 1849 egentlig var. Og når det gælder den nugældende grundlov fra 1953, så er det vist ingen overdrivelse at hævde, at den i demokratisk henseende bestemt indeholder et stort forbedringspotentiale.

Alligevel er der god grund til at markere dagen. Dels fordi grundloven indeholder vigtige demokratiske rettigheder. Og dels fordi disse tilkæmpede rettigheder ikke er for én gang givet, men hele tiden er under pres for at blive udhulet både formelt, men frem for alt reelt.

Det største pres mod de demokratiske rettigheder, som Grundloven repræsenterer, kommer i dag fra hele EU-udviklingen. Beslutningskompetence flyttes fra folketinget til EU, hvor befolkningens mulighed for at påvirke resultatet dramatisk formindskes.

Netop for at forebygge den situation indeholder Grundloven da også en §20, som stiller særlige krav til suverænitetsafgivelse. Sådanne kan kun ske med et flertal på 5/6 af folketingets medlemmer eller – hvis dette ikke kan opnås – gennemførelse af en folkeafstemning.

Men denne suverænitets-garanti for befolkningen er blevet tryllet væk af EU-flertallet i folketinget, bistået af justitsministeriet jurister. Det så vi omkring EU’s nugældende grundlov, Lissabon-traktaten, som de ikke på nogen måde mente indebar afgivelse af suverænitet.

I øvrigt en afgørelse, som er blevet anfægtet af en kreds af borgere, som trods regeringens indædte modstand har fået sagen optaget til realitetsbehandling ved domstolene. Østre Landsrets afgørelse falder fredag den 15. juni, men det vil være noget af en sensation, hvis sagsøgerne får ret her. Til gengæld er Østre Landsrets dom et springbræt for at få sagen indbragt for Højesteret, hvor resultatet ikke er helt så forudsigeligt. 

Heller ikke finanspagten, som folketinget behandlede i torsdags, medfører suverænitetsafgivelse ifølge EU-partierne. For dem betyder det f.eks. intet, at finanspagten giver EU ret til at bedømme, hvordan vores lovgivning præcist skal udformes og idømme os store bøder, hvis ikke de er tilfredse.

Det betyder heller intet, at de ikke aner, under hvilke betingelser Danmark eventuelt kan forlade Finanspagten, hvis der måtte være flertal for det i et kommende folketing. Det fremgik af et svar, som kom i sidste øjeblik under udvalgsbehandlingen, og kun efter gentagne krav fra Enhedslisten.

I regeringens svar hedder det, at ”… spørgsmålet om hvorvidt udtræden af finanspagten er umuligt eller uproblematisk ikke kan besvares abstrakt. Spørgsmålet vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder hvordan de andre deltagende lande måtte stille sig til en eventuel konkret anmodning om udtræden”.

Vi skal skam med i Finanspagten og det betyder overhovedet ikke suverænitetsafgivelse, men vi aner i øvrigt ikke, om det er muligt at melde os ud  - for det afhænger helt af ”hvordan de andre deltagende lande måtte stille sig”.  Voila, sagde greven, han var født i Frankrig!

Selv hvis vi ser bort fra denne absurditet, så kunne EU-flertallet – hvis det altså ville – gennemføre en vejledende folkeafstemning om Danmarks tilslutning til finanstraktaten. En tilslutning, som alle jo er enige om, vil få stor betydning for EU’s – og for Danmarks – fremtid.

Men det vil de ikke. For som den radikale økonomiminister, Margrethe Vestager, begrundede sin afvisning af en folkeafstemning overfor Ritzau: ”Det er vigtigt og rigtigt i et repræsentativt demokrati, at vi også tager ansvaret for at stemme. Så har vælgerne det at tage stilling til, næste gang vi går til valg”.

Hvis ikke det var så alvorligt, så er det næsten til at dø af grin over. Det er den samme Vestager, som for mindre end ét år siden, krævede en folkeafstemning om … den københavnske betalingsring! ”Der er jo ingen, der ved, om en betalingsring er en del af løsningen. Men det er et bud. Og derfor giver det god mening at spørge folk”, udtalte hun sidste år til Politiken.

Betalingsringen, dén synes den EU-begejstrede radikale leder, at befolkningen skal stemme om. Men finanspagten, som lægger snævre rammer om dansk økonomi; som tillader EU at diktere uformningen af dansk lovgivning; som kan medføre store bøder … og som vi i øvrigt ikke aner, om vi kan komme ud af – dén afgørelse skal den danske befolkning bare holde snuden helt væk fra.

Der er god grund til at bruge Grundlovsdagen til at gå på gaden mod finanspagt og for demokrati.