Det lykkes endnu engang med en betalt skræmmekampagne at gøre nogle vælgere i Grækenland bange for det rigtige: Nemlig at stemme på venstrefløjsalliancen SYRIZA. Derfor fik de gamle partier et spinkelt flertal.
Men det sidste ord er ikke sagt i Grækenland endnu, slet ikke når man ser på køerne foran suppekøkkenerne og de mange hjemløse på gaderne. Her ønsker ingen, at man følger de umulige sparekrav fra Berlin.
Grækerene vil gå på gaden igen for at sikre sig et bedre liv uden et spareprogram, som gør dem endnu mere fattige.
Kommentarer
Selvfølgelig skal grækerne ikke igennem et program, som gør dem fattigere.
Men hvad skal de så gøre ?
Pengene er - som du også selv er inde på - i Berlin og tyskerne forventer vel at få lov til at bestemme et eller andet, når det nu er dem, som skal betale.
ET REPRÆSENTATIVT VALGSYSTEM HAVDE GIVET ANDET RESULTAT
Det er værd og bemærke sig, at forskellen mellem Nyt Demokrati og Syriza ikke er særlig stor. Når det parti, der sammen med EU er ansvarlig for krisen, blev stor nok til formentlig at danne en regering skyldes det især, det særlige parlamentariske system: 50 ekstra pladser til største parti, lav stemmedeltagelse bl.a. p.g.a. at vælgerne skal tilbage til deres fødested for at stemme og spærregrænsen på 3 %.
Ulla,
Du forsimpler det. Syriza fik en stor fremgang, denne gang bla på bekostning af KKE, men mange - herunder flere af mine græske venner - har enten ikke stemt på dem, eller kun gjort det modvilligt fordi Syriza's position på mange områder er uklar.
Hvad enten man bryder sig om Syriza's "Nej til tyskland, ja til Euro'en" politik eller ej, så giver den ikke svar på ret mange spørgsmål, og den adresserer heller ikke det fundamentale problem der er i græsk økonomi. Og det ved grækerne udmærket godt. De er ikke dummere end andre folks børn. Hvis man vil føre en økonomisk politik der bygger på en mere eller mindre permanent afhængighed af Euroland så har det konsekvenser.