Gift i grønt

Når valget står mellem markedets rettigheder og befolkningens sundhed, så bør enhver ansvarlig politiker satse på det sidste.

”Hver anden grøntsag har rester af gift” kunne Politiken meddele lørdag. Det sker på grundlag af en gennemgang af Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller fra 2011, som har fundet giftrester i hver anden frugt, grøntsag eller kornprodukt.

Umiddelbart skulle man tro, at det ville få de ansvarlige myndigheder helt op i det røde felt. Men tilsyneladende ikke. De hæfter sig ved, at ”kun” i 3% af prøverne var grænseværdien for giftrester overskredet. I de resterende tilfælde var koncentrationen af gift under den tilladte grænseværdi.

Derfor mener DTU Fødevareinstituttet ikke, at giftresterne er til fare for sundheden: ”Man skal spise helt usandsynligt meget frugt og grønt med giftrester, før vi mener, at der er en sundhedsmæssig risiko”, siger seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen til Politiken.

Denne opfattelse deles af fødevareminister Mette Gjerskov (S). Selvom hun forstår bekymringen og slår fast, at pesticidområdet har ”regeringens største bevågenhed”, så mener hun dog ikke, at omfanget er giftresterne ”er noget, man falder død om af”.

Det har hun forhåbentlig ret i. For det ville jo også være ret dramatisk, hvis f.eks. en hel skoleklasse styrtede stendøde til jorden efter at være blevet tvangsfodret med et EU-sponsoreret æble. Det interessante er selvfølgelig langtidsvirkningerne.

Og her er en af de førende eksperter i pesticiders skadevirkninger, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Phillippe Grandjean, en del mere bekymret: ”De store fund af pesticidrester er alarmerende. For adskillelige undersøgelser viser, at når kroppen udsættes for pesticider – især fostre – er det ødelæggende for flere kropsfunktioner, herunder udviklingen af hjernen. Det er en snigende forgiftning”, siger han til Politiken og fortsætter:

”Virkeligheden er jo langt værre, end tallene afslører. Dels fordi kontrollen er alt for stormasket, bl.a. fordi man jo kun finder de stoffer, man leder efter. Samtidig er det stærkt problematisk, at man kun fokuserer på ét stof ad gange og slet ikke tager højde for, hvordan stofferne påvirker hinanden”.

Ifølge professoren er EU’s grænseværdier både forældede og for lave i forhold til nyere forskning. Men alligevel er der en klar forskel i giftindholdet alt efter, hvor varen er produceret. Helt generelt kan man sige, at der er langt færre pesticidrester i grønt produceret i Danmark end i EU og end i resten af verden.

Stikprøvekontrollen viste, at mere end halvdelen af de udenlandske produkter af frugt, grønt og korn indeholdt pesticidrester, mens det for de dansk-produceredes vedkommende var 16%. Mens der blev fundet giftrester på 45% af de udenlandske salathoveder, så var det kun tilfældet med 5% af de danske. Og hver tredje importerede tomat var giftbefængt, mens det kun var tilfældet med hver 13. fra Danmark.

Det viser, at det selvfølgelig har en betydning, hvordan der produceres og hvor mange pesticider, som bruges. Selvom forbruget også i Danmark var støt stigende under VK-regeringen, så er det stadig på et lavere niveau end i mange andre EU-lande og lande i resten af verden.

Det store spørgsmål er så, hvad man gør ved det. I forlængelse af Politikens artikel vil min kollega i EU-parlamentet, Christel Schaldemose (S), tage spørgsmålet om grænseværdiernes størrelse op overfor EU-kommissionen. Det synes jeg er et godt initiativ, som jeg bestemt vil støtte. For jo lavere man i fællesskab kan sætte grænsen for gift i grønt jo bedre for alle befolkninger i EU.

Men i sandhedens interesse skal det jo nok erkendes, at den fælles grænseværdi vil komme til at ligge langt over, hvad de fleste danskere vil bryde sig om – og at det vil tage årevis bare at nå et lille skridt i den rigtige retning.

Så derfor er spørgsmålet: Hvad gør vi mens vi venter på Godot? Efter min mening må det ubetinget være ethvert lands suveræne ret – ja, pligt! - at gå foran i beskyttelsen af sin befolkning mod ”en snigende forgiftning”, som kan forvolde skade på den kommende generation.

Konkret betyder det, at den danske regering øjeblikkeligt burde nedsætte grænseværdierne for pesticidrester i landbrugsprodukter. Samtidig burde stikprøvekontrollen øges og salg af varer, som overskrider de nye grænseværdier, forbydes. Dette må selvsagt medføre stop for import af bestemte varer fra en række EU-lande.

Der er ikke tvivl om, at EU-kommissionen vil skrige op om, at det er et overgreb på det hellige og ukrænkelige indre marked med varernes uindskrænkede bevægelighed. Præcis som de gjorde, da et flertal i folketinget for et par år siden tog sig sammen og forbød bisphenol A i børnematerialer.

Men når valget står mellem markedets rettigheder og befolkningen sundhed, så bør enhver ansvarlig politiker satse på det sidste!