For gammel til statskundskab

Jeg er lige startet på statskundskab, og en ny følelse er kommet over mig. Jeg føler jeg mig gammel. Tænk at man kan føle sig gammel i en alder af 22 år. Jeg vidste godt at der var nogle der ville være yngre end mig, jeg vidste også godt at nogle af tutorene ville være yngre end mig, men jeg havde ikke regnet med at alle de andre på mit hold var yngre end mig.
De er rigtig søde, så det er ikke fordi jeg vil være arrogant eller er ked af at de ikke er ældre. De har vel selv bestemt at de vil starte på deres studie nu - eller har de?
Jeg blev spurgt om man godt må tage tre sabbatår, og det fik mig til at tænke på om de selv har valgt det.
Må man godt tage tre sabbatår? Det blev jeg spurgt om! Min første tanke var for hvem? For Bertel Haarder og Helge Sander eller for sine forældre?
Det er da utroligt at regeringens gulerod, den hvor man ganger sit snit hvis man starter hurtigt efter man har taget sin adgangsgivende eksamen, allerede har sat så dybt i folk, at de ikke tror man kan tage tre år udenfor uddannelsessystemet.
Mange af dem jeg går på hold med er startet i år, fordi de var bange for ikke at kunne komme ind ellers – og det er da ikke noget at bebrejde dem. Snittet for at komme ind i på statskundskab i år er 10,5 (I den sammenhæng kan jeg oplyse at jeg er på kvote 2 og ikke har et snit der er i nærheden af 10,5).

Der er selvfølgelig også mange der er startet fordi de har lyst til at læse videre, nu.
Det er også klart at der er andre ting der spiller ind. Fx at der ikke er noget at arbejde at få lige nu. Så den klassiske med at arbejde og tage ud og rejse er nu blot en luksus fra fortiden i en tid, hvor folk står i kø til ufaglærte jobs.

Jeg tror nu alligevel at den kampagne der har kørt fra mediernes og politikernes side om at man skal i gang hurtigt har en del indflydelse på hvad man som ung gør. Jeg hader at indrømme det, men jeg kan da mærke det på mig selv. Inden jeg afleverede min ansøgning havde jeg det sådan at jeg bare skulle til at finde ud af hvilken uddannelse jeg ville vælge – jeg var blevet ramt af regeringens hurtigt igennem-stress. Men hvor ville jeg ikke bytte mine tre sabbatår væk for noget som helst.

Med nyudklækkede studenter der ikke tror de har et valg i livet så har samfundet altså et problem. Man skal starte på en uddannelse fordi man har lyst. Hvis man starter bare for at starte, så ender man nok et andet sted i uddannelsessystemet end der hvor man startede og med et par nederlag på vejen. Der er dyrere for samfundet, end hvis folk venter et par år.
Og så skal man at huske at gøre det man bliver glad af. Samfundet får ikke særlig meget ud af at have nogle der er uddannet i noget de ikke er glade ved.
Så det der er problemet er sådan set ikke dem der vælger at starte nu, problemet er dem der ikke kan vælge at lade være

Nå, men 1-0 til regeringens politik. Jeg føler mig for gammel til statskundskab som 22-årig – jeg kan godt selv se det er sygt, men lige for tiden er det altså sådan jeg har det.