FTV 2017: Nyt venstrefløjsparti stormer frem

Modkraft 17. april 2017.

Siden statsminister Kristian Jensen (V) udskrev folketingsvalget forrige tirsdag, er det kun gået op ad for det nye venstrefløjsparti Socialisterne, der nu for anden meningsmåling i træk står til 21 procent af stemmerne.

Socialisterne, der blev dannet 1. maj 2015 via en fusion mellem Enhedslisten og venstrefløjen i SF, havde ved starten 6.500 medlemmer, men er i dag to år senere vokset til knap 11.000. Og selv om forskellighederne ved starten bestemt kunne ses mellem de to grupper, så har det været overraskende nemt at finde fælles fodslag. Det fortæller medlem af Folketinget og gruppeformand Christine Lundgaard.

- Baggrunden for det nye parti var jo hele efterlønssagen i 2014, hvor Sohn-reformen (opkaldt efter tidligere finansminister Ole Sohn – red), fjernede efterlønnen og indefrøs de indbetalte bidrag på ubestemt tid for folk under 67.

- Og da de rige og de multinationale selskaber samtidig gik fri af bestræbelserne for at klare krisen efter eurosammenbruddet året før, så vakte det jo harme på SF’s venstrefløj, hvilket vi i Enhedslisten kun kunne være enige i, fortæller gruppeformanden og uddyber.

- Da januarvalget forrige år så gav de borgerlige magten og sendte SF fra 18 procent til 4,5 uden at det af den grund medførte et kursskifte hos partiledelsen, så havde mange SF’ere fået nok og fulgte Sarah og Trine (Sarah Öslem Cekic og Trine Pertou Mach – red.) over i det nye parti. På den måde havde vi jo fra starten et fælles projekt om at genoprette 15 års borgerlig politik.

Skyldes fremgangen så, at I er flyttet til højre siden Enhedslistedagene?

- Nej, det oplever jeg ikke. Tvært imod er vi netop blevet klarere i spyttet på både kapitalismekritikken såvel som omfordeling, EU-modstand, og det internationale. Og så er det faktum, at vi har været imod den langvarige katastrofekrig i Afghanistan i modsætning til resten af oppositionen også medvirkende.

- Men vi er ikke det samme parti, som dengang. For eksempel har vi endnu ikke et egentligt partiprogram og koncentrerer os ikke så meget om endemålet og den helt korrekte formulering af det optimale socialistiske og økologiske samfund, men derimod mere om processen dertil, forklarer Christine Lundgaard og tilføjer.

- Desuden fremfører vi i højere grad bevægelsernes budskaber og politik i Folketinget og simpelthen lader dem komme til orde, frem for som før mest at fremføre vores politik i bevægelserne. Her har vi lært meget af Die Linkes succes i Tyskland.

Tidligere folketingsmedlem i Enhedslisten og nuværende økonomisk redaktør på Dagbladet Arbejderen Frank Aaen bekræfter.

- Det er egentligt imponerende, at de ligger til så stor en fremgang, når retorikken og på nogle punkter også politikken er væsentligt mere markant til venstre, end det jeg stod for. Det skyldes ikke mindst det tætte samarbejde med bevægelserne efter de seneste års hårde velfærds- og arbejdskampe.

Politisk kommentator med et stort kendskab til venstrefløjen Mikkel Skov Petersen fra spin-programmet, Politik og Gadgets på internetkanalen Apple.tv er også imponeret.

- Faktisk er jeg ret overrasket over den store fremgang og ikke mindst den gennemslagskraft, som EU-modstanden har haft som mærkesag for det nye parti og specielt det unge håb EU-ordfører Rina Ronja Kari har imponeret mig, fortæller Mikkel Skov Petersen og tilføjer.

- Det må være hendes baggrund i Folkebevægelsen mod EU, der i den grad gør hende i stand til let og elegant at kommunikere en kompleks sag som EU-spørgsmålet så overbevisende. Og det er især her, at det nye parti trækker traditionelle arbejderstemmer fra S, SF og DF viser mine analyser.

Selvom kommentatorerne og vælgerne altså bakker op, så lyder der dog også kritiske røster både indenfor og udenfor det nye parti. En af dem, som er glade for fremgangen, men alligevel savner noget er hovedbestyrelsesmedlem Hans Jørgen Vem fra Århus.

- Vi har en række gode markeringer og stor opbakning, men jeg savner virkelig en teoretisk forståelse for, hvordan vi får skabt en socialistisk revolution.

- Her savner jeg virkeligt, at resten af Hovedbestyrelsen tør tage hul på en programdiskussion, så vi står rustet til at lede arbejderklassen til revolution næste gang, der kommer så store protester som under efterlønssagen for to år siden, forklarer Hans Jørgen Vem og tilføjer.

- Protesterne dengang var jo lige så store som påskestrejkerne i 1985, så der var et enormt revolutionært potentiale.

Også uden for partiet findes der kritiske røster. For et halvt år siden brød en gruppe ud og besluttede at genstarte Enhedslisten.

- Vi oplevede efterhånden et totalt manglende fokus på at uddanne arbejderklassen til den rette forståelse af den imperialistiske, islamofobiske, neokoloniale, nyliberalistiske, icopalistiske og quasifascistiske verdensorden vi har i dag, skriver talsperson Jan Holby i en mail til redaktionen og uddyber.

- Derfor brød vi ud og gendannede Enhedslisten og startede en avis ved navn Socialistisk Opråb, som vi nu skal ud at sælge til de danske arbejdere.

I SF er kritikken endnu mere skarp men med modsat fortegn.

- Socialisterne står for en uansvarlig økonomisk politik, der kun kan koste befolkningen på sigt, mener spidskandidaten i København Mikael Warming, der selv har en fortid i Enhedslisten. Han forlod dog listen til fordel for SF efter budgetskandalen i 2012, hvor en enig Københavnsbestyrelse underkendte den daværende socialborgmesters indgåelse af budgetforlig.

- Fundamentet for velfærdssamfundet er jo det private erhvervsliv og især de nye vækstsektorer, og så nytter det ikke noget, når Socialisterne vil øge selskabsskatten og sågar lave offentlig produktion, der undergraver eksporterhvervene, siger SF-kandidaten og bakker dermed op om partifællen Ole Sohns skarpe udfald mod Socialisterne for økonomisk uansvarlighed tidligere på ugen.

Organisationssekretær i SF, Kasper Bjering Jensen er dog optimistisk trods meningsmålingernes spådomme om 3 - 5 procent ved næste uges valg.

- Siden den turbulente tid med efterlønssagen og splittelsen for 2 år siden, hvor vi mistede en del medlemmer, så har vi stabiliseret os og er oven i købet styrket enkelte steder, fortæller organisationssekretæren og uddyber.

- I Ishøj har vi for eksempel ikke mistet nogen medlemmer. Ja faktisk er SFU gået frem fra 8 til 11 medlemmer. Så statistisk set viser dette jo med al ønskelig tydelighed, at SF bevarer støtten blandt helt almindelige, normale og gennemsnitlige mennesker, som jo bor i Ishøj, og sågar formår at styrke sig blandt de unge, slutter Kasper Bjering Jensen.

Disclaimer: Denne artikel er et stykke fiktion. Enhver sammenhæng med nulevende personer, politikere eller Modkraft-bloggere og citater tillagt karakterer i denne artikel er således alene skribentens ansvar og naturligvis båret af rene tilfældigheder uden skelen til virkeligheden og alene for at fremme en seriøs diskussion af mulige fremtidsscenarier for den danske venstrefløj.