Annonce

13. februar 2009 - 13:21

Frygt eller håb

Parlamentsvalget i Israel var et valg mellem frygt og håb. Desværre viser valgresultatet, at frygten har ført til højreskred med 65 pladser fra de 120 pladser i Knesset.

Valgpropagandaen om at palæstinenserne vil smide Israel i havet, virker endnu og de 300 000 bosættere som lever illegalt på palæstinensisk jord jubler. Forsikringer fra Likuds leder Benjamin Nethanyahu om at Jerusalem forbliver udelt, har også haft sin virkning. Endnu værre er, at Lieberman, nu leder af det tredie største parti, vil sørge for, at arabiske israelere ikke kan beholde deres statsborgerskab.

Den kendte fredsaktivist Ury Avnery sammenligner Lieberman med fascisten Mussolini,men Lieberman kan blive tungen på vægten for den nye regering. Derfor har også Tzipi Livni, leder af Kadimapartiet, som gerne vil være ministerpræsident, indledt forhandlinger med Lieberman.

Taber ved det israelske parlamentvalget er alle, som havde håbet på en løsning af konflikten mellem Israel og Palæstina. Håbet på at det vil være muligt snart at finde en løsning, at frygten forvandles til håb for en fredelig fremtid for alle i regionen.

Annonce