Annonce
Frivillighedssamfundet
Igennem længere tid er frivillighed blevet promoveret. Der er bl.a. blevet afholdt frivillighedens dag i flere år. Folk engagerer sig i frivillighedsprojekter i stigende antal. I Danmark er der en lang tradition for frivillighed, men på det seneste er frivilligt arbejde blevet bredt ud til en række nye brancher og områder.
Fodboldklubben, andelsboligforeningen, spejderlejren og frimærkeklubben har altid været baseret på frivilligt arbejde. De seneste år er kommet nye erhverv til, dj’s og musikere, billedkunstnere, byhavegartnere, iværksættere, aktivister mfl.
Den nyeste bølge af frivillige er engagementet i fx plejehjem eller biblioteker.
Spørgsmålet er hvad det er for en udvikling, der er igangsat her. Bare på Nørrebro hvor jeg selv bor, findes en række tilfælde hvor fritidstilbud som tidligere var finansieret af kommunen i dag står og falder med frivilliges tid, overskud og gratis arbejde. Jeg tænker her på spillestedet Stengade 30 og det snarligt genåbnede Sjællandsgade Bad (en badeanstalt i Sjællandsgade).
I England har frivillighed stået centralt for statsadministrationen i mange år. De konservative har udviklet et ideologisk koncept som de kalder ’Big Society’. Ideen er at give civilsamfundet rammebetingelser for selvorganisering i deres lokalområde. Magten skal ifølge de konservative tages fra staten og politikere og gives (tilbage) til borgerne. I realiteten er der dog tale om en radikal nedskæringspolitik. Politikerne skærer voldsomt i de, i forvejen nyliberale velfærdsgoder, mens de samtidig prædiker selvorganisering og civilsamfundsopbygning. Borgerne skal med andre ord selv udfylde de større og større huller i velfærdsnettet. Fidusen er selvfølgelig at det er gratis at få sin befolkning til at arbejde gratis på plejehjemmet eller biblioteket. Lignende tendenser mener jeg vi ser i dansk velfærdspolitik.
Udviklingen er i midlertidig tvetydig. For spørgsmålet er om regeringer reelt kan miste grebet om dens befolkning med frivillighedspolitikkerne. Er det der fra staten opfordres til i realiteten autonomi?
Fra lønnet til ulønnet velfærdsproduktion
I København og Danmark er udviklingen sammenlignelig.
For et par år siden løb pengekassen tom hos spillestedet Steengade 30. Det gjorde den naturligvis fordi kommunen fjernede den støtte, der gjorde det muligt at holde stedet kørende uden for markedsvilkår. Senere genåbnede spillestedet med et nedjusteret budget, hvor næsten alle udgifter til lønninger var fjernet og i stedet erstattet af frivillig arbejdskraft. Frivillige der ikke kunne undvære spillestedet af den ene eller anden årsag. Resultatet er at kommunen i dag har et levende kulturelt spillested med en voldsomt reduceret udgiftspost.
En fuldstændig lignende øvelse er man netop i gang med i Sjællandsgade Bad. Det lukkede fordi politikkerne skulle finde besparelser eller omdirigere penge i kultur og fritidsforvaltningen. I denne uge kan man så læse i aviserne, at stedet genåbner med udpræget brug af frivillig arbejdskraft.
Kommunen sparer herved mange penge ved at engagere lokalsamfund og borgere i opretholdelsen af de sociale goder. Indtil videre har vi mest set øvelsen udført på kulturtilbud, men udsigterne til at også plejehjem inddrages i denne metode ligger ikke langt væk. For få uger siden kunne man høre at borgere står på venteliste for at blive frivillige på en række danske plejehjem. Plejehjem gør altså allerede i dag brug af frivilliges hjælp.
Det er vanskeligt at finde årsagen til dette. Men det er da absolut sandsynligt, at plejehjemmene igennem en årrække er blevet forringet så meget, at borgere eller pårørende ikke længere kan se på mens de gamle sidder og rådner op i lænestolene. Derfor hopper folk til og hjælper, fuldt forståeligt. Det ændrer dog ikke ved at hvad der før var skattebetalt velfærd, i dag er gratis ulønnet frivilligt arbejde.
Bevægelsen fra at frivilligt arbejde foregik i håndboldklubben, til at det i fremtiden også kan ses i skolen eller plejehjemmet, er allerede i gang.
Frivillig som ufri
Eftersom flere og flere opgaver i samfundet bliver udfyldt af frivilligt arbejde, må man stille spørgsmålstegn ved det valgfri i frivilligt arbejde. Er det frivilligt, hvis man af hensyn til de ældres ve og vel på plejehjemmet, arbejder frivilligt på et plejehjem et par gange om ugen? Eller at man af hensyn til Københavns såkaldte integrationsindsats arbejder gratis på en badeanstalt på Nørrebro? Hvis velfærdsstaten er så voldsomt under pres, at en række væsentlige tilbud ikke findes længere, kan frivilligt arbejde i stigende grad blive nødvendigt og ikke bare ”noget ekstra hyggeligt”.
Autonomi eller udbytning
Frivillighed er gået fra at være noget man gav et par timer om ugen i børnenes håndboldklub, til at være en væsentlig del af vores velfærdsmodel. Men kan man snakke om de frivilliges styrkeforhold overfor kapitalen? Hvis flere og flere arbejder frivilligt, kan man så heraf tilføje at der følger stigende autonomi med de frivillige?
Ikke nødvendigvis. For samtidig med, at den nyliberale stat skærer ned, udbygger den kontrollen med produktionen.
Et politisk krav fra de frivillige må derfor være at have absolut kontrol over produktionsmidlerne i de frivilliges institutioner. Netop fordi de arbejdende ingen løn får for det frivillige arbejde. Hvis det krav kan opretholdes, kan perspektiverne for denne frivillighedens neoliberalisme blive progressive. Hvis de frivillige skal arbejde på et plejehjem, en badeanstalt, bibliotek eller spillested, må kravet samtidig være, at de frivillige kan organisere sig og disponere helt frit over institutionens ressourcer.
På denne måde kan frivilligt arbejde transformeres fra markedsdistribution til fælleder (værdi produceret og ejet i fællesskab). Spørgsmålet er om kommuner eller stat vil overlade organisation og adgang fuldt og helt til de frivillige uden kamp.
De frivillige skal have løn
Hvis det ikke lykkes for de frivillige at få kontrol med organisation og distribution af deres frivillige organisationer, må et andet reformistisk krav stilles. De frivillige skal aflønnes.
En af feminismens helt store sejre er at have udviklet et vokabular til at forstå reproduktivt arbejde som værdiproduktion. Feminismen afslørede for årtier siden, at den største del af det samfundsmæssige arbejde var ulønnet. Heriblandt husarbejdet. Frivilligt arbejde må betragtes som en del af denne kamp. Frivilligt arbejde må anerkendes som produktivt arbejde på linje med lønarbejde. Frivilligt arbejde bør aflønnes. Naturligvis ikke som akkordløn eller timeløn. Det ville ophæve frivilligheden.
Den mest passende aflønningsmulighed er, en garanteret indkomst til alle borgere i samfundet. En permanent og ufravigelig ret til et månedligt minimumsbeløb. Dette reformkrav bør ikke forstås som en gave fra staten. Slet ikke. Den garanterede indkomst er blot betaling for det samfundsmæssige produktive (men i dag ulønnede) arbejde som vi alle allerede i dag laver. Kravet om garanteret indkomst er derfor blot retmæssig betaling.
Garanteret Indkomst Nu! Eller jeg holder op med at vaske min datters fodboldholds trøjer!
Garanteret Indkomst Nu! Eller jeg holder op med at smøre madpakker!
- Eskil Andreas Halberg's blog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Annonce
Annonce
Top debatter
Eskil Andreas Halberg
Eskil Andreas Halberg.
Født og opvokset i København, med en 11 måneders svingtur omkring en alt for mørk fynsk skov. Søn af en folkeskolelærer og en anlægsgartner.
Kritiker af og med det jeg elsker og hader; venstrefløjen. Helt og aldeles almindelig underviserproletar. Nørd med interesse for filosofi og hvad der mon kommer efter venstrefløjen.
Mener at håndbold er langt mere folkeligt end fodbold; flere mål, større muskler, mere snyd og mere spænding.
Aktivist, melankoliker, cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet, 28 år og tilknyttet en række forskellige netværk og løst (u)organiserede grupper, der beskæftiger sig med politik, arbejdsliv, læring, kunst, byudvikling, aktivisme, utopier mm.
Har aldrig været medlem af et parti og derfor har jeg heller aldrig været på skolingskursus. Af samme årsag kan jeg kun én sang fra de venstreorienterede sangbøger, nemlig ” Det kan aldrig la’ sig gør’.”
Har et tvetydigt forhold til dansk politik, der på en og samme gang er alt for farceagtigt og for vigtigt til ikke at synes noget om.
Tilknyttet openhagen.net
Kontakt: eskilandreashalberg@gmail.com
Annonce
Kommentarer
@ eskil
Et interessant og vedkommende indlæg, der opridser et perspektiv bort fra systemimmanente krav som " (tvangs -) arbejde til alle" ...
________________________________
En analyse om samme tema:
”Without money we would all be rich” - Et venstreradikalt manifest mod lønarbejdets tvang.
http://www.autonominfoservice.net/2010/04/30/without-money-we-would-all-be-rich/
Frivilligt arbejde der skal aflønnes er en form for tvangs arbejde for alle - ved at i et borgerløn-system folk vil måske få lidt mere fritid, men løningerne vil falde meget i forhold til de i dage vellønnede velfærdsydelser, det skyldes at borgerlønen vil være meget laver end en indkomsterne i dag - og borgerlønen er også ikke til forhandling. de virksomheder som vil blve ved med at et eksistere i sådan en økonom vil leve meget godt af både gratis g også billig arbejdskraft fra borgerlønslavernes daglige "frivilligheds"arbejde. Akkomulationen af vareværdi vil på den ene eller den anden måde blived, fordi borgeløn dybeset set er lidt mere omfattende regulering af markedet end i velfærdsstaten, med nutidens leveomkostninger betyder og også folks ønske om at tjene godt betyder boregerløn masse fattigdom, og ud over det en eller anden fom moralsk eller økonomisk til arbejde - "gratis" for samfundet?
der er ingen mellem vej mellem kapitalismen og anarkiet
@Stephan
Prøv at se overgangskravet "borgerløn" udfra denne behovsorienterede vinkel:
I de vestlige, imperialistiske lande er kampen for en garanteret indkomst, som er tilstrækkelig til at dække de basale fornødenheder, nok det mest samlende alternativ i kampen mod lønarbejdstvangen.
Vi må kæmpe for en garanteret indkomst til alle. En indkomst, som gør det muligt at afvise unødvendigt, meningsløst arbejde og opfylder vores behov på en værdig og selvbestemt måde.
Kampen for indførelsen af en garanteret og rimelig indkomst må omfatte det usynliggjorte arbejde, som først og fremmest kvinder udfører i hjemmet. Den skal også sikre den arbejdsløse mod den uendelige, meningsløse jobjagt, hvis formål er at øge det pres på arbejds-markedet, som presser lønnen nedad og sætter tempoet op for dem, der har et lønarbejde.
En sådan garanteret indkomst til alle vil reducere stemplingen og marginaliseringen af de, som ikke er eller ønsker at være LØNarbejdere og samtidig vil det fremme mulighederne for at udvikle andre livsformer og arbejdsrelationer uden for kapitalismens markeds-diktatur.
Jeg er selvfølgelig klar over, at realiseringen af sådanne forhold kræver ændrede samfundsmæssige / regionale styrkeforhold. En dialektisk proces der må tage udgangspunkt i reele behov og forbindes med anti-kapitalistiske visioner ("afskaf lønarbejdstvangen!").
Det må vi kæmpe for.
Jeg har så svært ved at se springet fra kravet om overtagelse af de oftest kommunalt ejede produktionsmidler i de institutioner, virksomheder og organisationer, som i stor stil udnytter frivillig arbejdskraft - og så til kravet om borgerløn.
For kravet om borgerløn kommer tilsyneladende før kravet om overtagelse af ejerskabet til de nu offentligt ejede steder. Jeg kan da hurtigt gætte mig til, hvad der sker, hvis man tager det i den rækkefølge. Borgerlønnen bliver til kontanthjælp til alle. Med alt hvad kontanthjælpen på nuværende tidspunkt indebærer af fratagelse af selvbestemmelse, medbestemmelse, basal værdighed og - tjah - ret til bestemmelse over egne produktionsmidler - køkkenbord, barnevogn, blokfløjte, penselsæt.
Som jeg ser det, giver borgerløn indenfor de nuværende rammer ingen mening som andet end dum narresut.
Nuff said:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/09/06/215200.htm
Robert er nok tilfreds med den 'meningsløse' aktivering bliver fjernet.
@JesperG: Ansætter du manden? Hvad er, med andre ord, dit problem?
Ingen ansætter Robert. Manden har ikke begreb om at arbejde og vil bare sidde og hyggesnakke. Hvad er det for erfaringer om hvad, han er i besiddelse af, som nogen skulle orke at lade sig delagtiggøre i. For slet ikke at tale om at ansætte Robert for ?
@JesperG: Hvis arbejdsmarkedet ikke kan gøre sig attraktivt for alle, kan man vel heller ikke forvente, at alle vil gøre sig attraktive for arbejdsmarkedet?
Nu handler det ikke om attraktion. Det handler om, hvem der skal forsørge Robert, når han ikke lige har lyst til at påtage sig opgaven. I øjeblikket håndteres den af helt almindelige danskere, som står op og går på arbejdet hver dag.
Det er jo ren debatafledning, I bedriver. Var det ikke hensigtsmæssigt at debattere blogindlægget fremfor at debattere noget fra DRs hjemmeside, som ikke har en lunken skid at gøre med argumenterne i udgangspunktet for denne debattråd?
@Vibeke. Beklager. Robert blev nævnt og engagementet løb af med mig.
Tilbage til frivillighedssamfundet.
@Neo,
På baggrund af klippet ville jeg ikke ansætte Robert uanset hvor lav månedsløn vi kunne aftale, selv under kontanthjælp.
Morgen G svarer godt på spørgsmålet om arbejdsmarkedet.
@Vibeke,
Blogindlægget ser jeg som en politisk legitimering af Roberts personlige synspunkt. Robert gider ikke arbejde men vil forsørges af andre. Så kan man pakke det ind i politik, livsanskuelser, menneskesyn og alt muligt andet. Robert er virkeligheden - Eskild er 'visionæren'.
Det ville være forfriskende at se Johanne stå på mål for Enhedslistens politik efter udsendelsen, som kommer kl. 23.
Engang troede jeg socialisme handlede om at varetage arbejdernes interesser.
Blogindlæggets tema er frivilligt arbejde i offentlige institutioner. Et emne som vi har forsømt at debattere i årevis og som derfor helt ukritisk har bredt sig ud over hele kulturområdet og det sociale område - og nu også sundheds- og oplysningsområdet.
I vil hellere debattere arvefjenden Robert. Så gør det dog i en af de tråde, som tager udgangspunkt i indlæg, der handler om ham.
Emnet "Lønnet vs. frivilligt arbejde" og emnet "Aflønning" i det hele taget er i den grad vigtige at få sat på dagsordenen, da udviklingen de seneste år bevæger sig mod amerikanske tilstande. Derovre bliver bibliotekarer fyret for at vende tilbage til deres gamle jobs, nu som frivillige uden løn... Blot for at nævne et eksempel. På den anden side kan jeg sagtens se det problematiske i, at man afskaffer det offentlige for i stedet at sætte selvejende små enklaver, private kulturhuse osv.
Dels fordi dette finder sted indenfor kapitalistiske rammer, hvor man kun overlever, hvis man kan lave profit. Man er kort sagt nødt til at blive lidt småborgerlig, købmanden på hjørnet.
Dels fordi det positive krav om at være der for alle - også de dumme, grimme og beskidte - som i dag gælder for offentlige institutioner, virksomheder og organisationer, falder bort idet brugerne får 100% ret til selv at bestemme over stederne. Der findes sikkert steder, hvor det ikke er noget problem, fordi man sagtens kan finde plads til dem, der lugter af hvidløg eller har skæve tænder, men der findes sandelig også steder, hvor jeg hurtigt kan komme i tanke om, hvordan små kommissærtyper vil sætte sig i døren og sortere i, hvem der må låne bøger, høre musik, spille bold, få hjemmehjælp osv.
jeg har tænkt over hvordan jeg kan svare bedst, men kommentar er bare det rigtige svar.
JesperG: Du vil altså lukke arbejdsmarkedet af for manden - og overlade ham (og andre) til et forsørgelsesgrundlag, hvor kriminalitet, tiggeri og gadetuskhandel vinder frem ala pt. Grækenland?
MortenG: Selvfølgelig handler det om attraktion - hvis arbejdsmarkedet ikke kan tilbyde attraktive jobs, skal manden vel have lov til at ytre sin utilfredshed - og have støtte så længe han opfylder de formelle krav. For du vil vel ikke basere et dagpenge- og kontanthjælpssystem på mind kontrol? Angående finansiering: Så er det ikke noget samfundsproblem, så længe de ledige job faktisk bliver besat, uanset om det er Robert eller en anden, der får jobbet eller fastholdes på kontanthjælp (og ... sådan cirka ... dagpenge).
Jf. i øvrigt også: http://rokokoposten.dk/2012/09/10/virksomheder-headhunter-dovne-robert/
@Neo,
Robert er fuldt ansvarlig for sin egen situation og det er ham selv der lukker dørene. Det koster reelt en virksomhed penge at ansætte en mand som hans indstilling og attitude. Han føler sig for overlegen til at skod-arbeje i McDonals og håner folk der varetager det arbejde i dag og forsørger ham. Han er en egoist der lukrerer på et socialt sikkerhedsnet ud fra en økonomisk kalkule. Jeg kan sagtens forstå Robert og Robert kan sagtens forstå 'samfundsborgerne'.
Robert vil hverken ty til kriminalitet eller tiggeri når hans kontanthjælp stoppes. Han vil i stedet erkende det er hans eget ansvar at forsørge sig selv og stille op i køen til såkaldte skod jobs. Et skodjob og selvforsørgelse er den eneste vej til selvrespekt for Robert. For min skyld må han godt dovne hele dagen, men han skal gøre det for sine egne penge.
Sjov vinkel i Rokokoposten :)
@Jesper: Robert er vel kun ansvarlig for sin personlige ageren, ikke for forholdene på arbejdsmarkedet - herunder at der er forsvundet 200.000 jobs, overvejende ufaglærte, i løbet af de sidste år. Det problem løses ikke ved at Robert tvinges i arbejde eller fratages sin kontanthjælp.
Jeg er ærligt talt lidt kold i røven over for Robert (der som Nihilistisk Folkeparti-repræsentant ser ud til at lykkes med at chokere medier, politikere og blogdebatører) og mest opbragt over den moralistisk bølge, som historien om Robert har udløst. Og synes Rune Lykkeberg beskriver situationen meget godt:
http://www.information.dk/310378
@Neo,
Jeg har besluttet jeg ikke vil lade debatten afspore og amputere af noget - for sagen - abstrakt som den økonomiske krise. Jeg tager gerne denne debat og har gjort det før på Modkraft, men det bør være i passende rammer.
Men kort: Robert ville finde et arbejde hvis han fik frataget hele sin kontanthjælp. Arbejdet ville blive oprettet (altså eksistere) fordi det kun lønnes tæt på den nuværende kontanthjælp. I dette arbejde ville Robert få incitament til at dygtiggøre sig og blive produktiv. Så simpelt er det - i Roberts tilfælde.
Rune Lykkeberg kender jeg ikke, men jeg synes indlægget du linker til er i kategori med min kommentar til Knuds her. Det er udenomssnak, abstraktioner og generaliseringer. Med kuglestøder-referencen og efterfølgende person perfiditet så stod jeg af og konkluderede Lykkebjerg ikke er på et niveau hvor jeg kan lære noget af ham. Jeg har hørt det så mange gange i mangel på argumenter - lige som den klassiske med at kalde Pia Kjærsgaard 'racist'.
Jeg holder mig til at angribe folks holdninger og synspunkter i stedet for deres person. Det er på grænsen for sobert at skrive om Kund i 3. person, men set i lyset af de udfald han selv kommer med, så mener jeg det er inde for skiven.
Men hvor om alting er.
Mit synspunkt: Robert på dovne alt hvad han vil for egne penge.
Venstrefløjssynspunkt: Robert eksisterer ikke i virkeligheden.
Abstrakt eller ej: Det er dig, der skriver, at Robert vil få job, hvis kontanthjælpen fratages ham. Det er en hypotetisk påstand.
Bortset fra Lund Madsen og Rokoko-posten siger ingen, at der er jobmuligheder til ham - med hans holdninger og forvaltning af arbejde. Eller som jobmarkedet er skruet sammen lige nu.
Hertil kommer den "abstrakte" sandhed, at et eventuelt job vil betyde, at en anden person ikke får det - for du er vel ikke så metafysisk anlagt, at du mener en ændring af Roberts økonomiske forhold eller attude vil trylle nydannede arbejdspladser frem? Altså sådan helt konkret.
@Neo: Han kan da sige, hvad han vil. Hvad er mindcontrol for et ord at lægge mig i munden.
Det handler om, at man tager et job og forsørger sig selv.
Vi har vel alle prøvet "skodjobs". For mange har det været starten på arbejdsmarkedet. Hvis jobbet så ikke er godt nok, så finder man noget nyt og bedre.
Robert tror, han kan starte i den anden ende. Og sådan fungere tingene ikke.
Det værste - og sørgeligste - er næsten, at han ser så bitter og frustreret ud. Gennem al hans vrede lyser, at han godt ved, han er gal på den.
Hvem ved. Måske har han også engang haft drømme om arbejde og et hus i Brønshøj. Nu er det så endt med fipskæg og 2-værelses i Nordvest.
Og til Vibeke: Jeg ved godt, jeg er ude af sporet. Jeg vil imidlertid ikke undlade at svare på henvendelsen.
Borgeløn betyder et A et B hold: Dem som kun har borgerløn og dem som har borgerløn og ellers et andet lønarbejde. His borgerlønen svarer til 10.000 kr. vil stadigvæk de fleste mennesker have et arbejde der svare til det man har i dag, blot fordi udgifter er så høje, men også fordi selv med 10.000 kan det svært at leve det gode liv med rejser, koncerter, tv, computer og gæld på grund af i hus, bil og nu har jeg ikke engang naivt regnet med udgifter som når man har børn.
Borgerlønsprojekter propaganderer kultiveret fattigdom og idealiser en type livsstil som nok de fleste mennesker Denmark ikke er enig eller ønsker. Den enkelte skal give afkald på materielle goder for en sag i fællesskabs tjeneste eller i en højere moral tjeneste som kan være økologisk, spirituel eller social begrundet, men i praksis betyder selvudbytning, fordi det "frivilligt arbejde" vil skabe en infrastruktur som socialarbejde, sundhedspleje og kultur goder som realt vil på ene eller anden måde være en del af varecirkulationen. F. eks. ved at give et miljø med innovative ideer, ved at passe syge, gamle, ved at skabe kulturelle produkter musik, teater, passe på naturen som fælles parker og haver, bla, ... som på en eller anden måde vil gavne virksomheder i f.eks. turismen indtægtskilder og også betyder besparede vi skat som så betyder at skatte penge kan bruges på krig, fængsler som ikke vil forsvinde med borgerlønnen og stadig betyde opretholdelsen af social og økonomiske skel som der er også i dag. Jeg vil kun give som eks. Cristiana som eks som er den minimalstat som Anders Fogh-Rassmusen altid har drømt om hvor aktivister på Loppen og andre steder holder liv i et alternativ fritidsindustri for ingen penge for en sulteløn. Med afsæt med min erfaring fra fristederne vil jeg kun at konstatere, at blot fordi man tror noget er bedre eller friere er der ingen garanti for at de faktisk bliver, og faktisk kan det blive meget være. Borgerlønnen kan blive dybestset en del af ens lønne og derfor, og så vil borgerlønnen ikke er andet and være stats støtte til erhvervslivet, da borgrløns så betaler at disse ikke behover at betale så meget i løn eller forsikkringer, osv.
Borgerlønns-ideologer glemmer helt hvad og hvorfor kapitalismen fines: at skabe rigdom og hvad dette faktisk kræver at få folk til at skabe rigdom for andre. I dag tvinge man mennsker til arbejdet ved at økonomiske mider, f.eks. truslen om at mistede komfort når disse ikke finder sig et arbejde. En Økonomi som ikke bygger på denne ”motivation” er helt grundlægende i strid mod logikken af kapitalismen. Det er også idealistisk opfattelse af statens rolle fordi, denne er ligså meget en del af kapitalismen som markedet og har overhoved ikke interesser at smide penge ud af vinduet. De penge som skulle gå til en borgerlønnen, og er i dag penge som er investeringer i udannelser, militær, sundhedssystemet eller overførselsindkomster der skal direkte eller indirekte stimulere markedet giver afkast som indtægter for virksomheder og på lang sigte øgede skat indtægter.
Hvem er vagthunden for vagthunden når et socialdemokratisk partis vagthund genopvarmer socialdemokratiske dødssejler? ”Autonome” som kæmper for en borgerløn? Hvor meget autonom er der i en borgerløn? Det kenysinaistiske-socialdemokratiske projekt bliver overhoved ikke sæt spørgsmålstegn ved i din analyse og at give det ”neoliberale” udvikling skylden i nutidens misere er direkte a-historisk og minder i sin logik en konspirations teori. Det er en del af den patriotisme statsfikserede tænkning som findes på venstrefløjen hvor et socialt projekt uden for den politiske ramme ikke findes. I det miste kunne man forslår en velfærdssystem som eksister pralet og uafhængigt fra staten som garanterede realt økonomisk autonomi. Det kunne være organiseret af en fagbevægelsen, men nej ikke engang den mest reformistisk syndikalisme er noget som er plads til hovederne.
jeg syns et meget sympatisk ønske om lidt bedre forhold og mindre tvang i hverdagen ender en absurdt idee som i praksis kan faktisk være værre end det derer nu.
til Alfred L.
Ligestillingen bliver der ikke mere af under en borgerløn-økonomi, fordi nu er det sådan et rige kvinder betaler sig fra deres dobbeltarbejde ved at ansætte andre kinder fra udlandet. Hvorfor skulle det være anderledes under borgerlønnen. Man afskaffer ikke ulige forhold mellem kønnene og mellem lønarbejder eller mellem lønarbejderne og managmentet, fordi man kaster penge efter nogen.
Haha. Sjov pointe med Christiania. Der skal ikke længere stå Du træder nu ud af EF på porten ved loppebygningen, men "Du træder nu ind i minimalstaten".
@ Stephan
Du har desværre ikke forstået præmissen.
Mange aktiviteter i vores liv er ”usynlige” – de regnes ikke for noget – fordi de ikke har karaktér af lønarbejde. Det gælder ikke mindst det omsorgs- og plejearbejde først og fremmest kvinder udfører indenfor familiens og fællesskabets rammer. Tilkæmpelse af en borgerløn kunne afbøde disse misforhold som en overgangsløsning på vejen til en helt anden – behovsorienteret samfundsformation.
Det er et faktum, at de arbejdsløse disciplineres og konstant forusikres om deres egen værdighed - og de holdes ”aktiverede” for at de ikke skal tænke på kreative alternativer til lønarbejdets fremmedbestemte tvang.
Således overvåges, bedømmes og undersøges de arbejdsløses ”aktive jobsøgning” konstant. Hvis de ikke er tilstrækkeligt aktive, så trækkes der i understøttelsen. Det er denne sociale repression og kontrol, som bl.a. resulterer i selvdisciplineringsadfærd og identifikation med det borgerlige lønarbejdsbegreb som omdrejningspunktet i manges identitet og livsindhold.
Istedet for at støtte folk der ikke vil finde sig i det, er selv erklærede venstreorienterede med til at stigmatisere disse mennesker som ”nassere”, der ikke vil lade sig underkue og erklærer sig ”arbejdsfrie”. De kaldes ”nassere” fordi de modtager en statslig fastsat kontanthjælp som almisse, mens de ernorme statslige subventioner og overførselsindkomster til kongehuset, bank-konsortier, politikere, etc. anses af de fleste som en selvfølge...
En tilkæmpet, betingelsesløs borgerløn for alle, der vil arbejde udenfor lønarbejdsdiktatet, vil afskaffe den latente eksistensangst og den sociale kontrol. Der vil kunne skabes en socio-økonomisk handlefrihed. Et frirum der på sigt kunne resultere i synliggørelsen af konturer til det alternative samfund, vi går ind for . Som jeg nævnte i mit første indlæg kræver det dog forandrede politiske styrkeforhold.
Den del af venstrefløjen, som fastholder en grundlæggende omvæltning af de eksisterende kapitalistiske samfundsforhold, må udvikle en radikal kritik og et engagement for, at meningsløst arbejde og ”beskæftigelse” afskaffes. Der findes utallige alternativer til vareproduktion, lønarbejde og markedsdiktatur. Det vigtige er i denne forbindelse at fokusere på kampen mod lønarbejdet og lade alternative forestillinger langsomt og støt udkrystallisere sig i åbne debatfora og bevægelser.
http://www.swissinfo.ch/ger/news/newsticker/international/Initiative_fordert_garantiertes_Grundeinkommen_fuer_alle.html?cid=32466018
Argumentet hviler på den falske præmis, at det ikke giver prestige at arbejde gratis. Men det kommer, som så meget andet her i verden, helt an på, hvem man er og hvad man arbejder med, om det er stigmatiserende at levere gratis arbejdskraft - eller tværtimod tæller positivt i det store regnskab.
Lad mig komme med et eksempel fra min praktiske hverdag. En god ven søgte løntilskudsansættelse i en af de "fine" offentlige institutioner indenfor kulturområdet. Jeg nævner ikke hvilken, da jeg ikke skal hænge nogen ud her. I denne prestigegivende offentlige institution sad en chef og tog imod de mange ansøgere om at få lov at arbejde for dagpengene med alskens kontrolformer i nakken. Kort sagt: Ansøgere om løntilskudsansættelse. Hun sagde til min ven, som prøvede lykken uden held: "Jeg kan ikke lide din indstilling. Grunden til at jeg er chef her er, at jeg arbejdede gratis i 7 år for de bedste steder (indenfor det her kulturområde), inden jeg begyndte at bede om løn for mit arbejde."
Læren er: Det er fint at arbejde gratis, hvis man vel at mærke ikke er på overførselsindkomst og hvis man vel at mærke gør det for en prestigegivende organisation, institution eller virksomhed, fordi det kun er de rigeste, der er i stand til at leve i 7 år uden indtægt. De lever naturligvis af formuen i mellemtiden. Det er - kort sagt - altid finere at være formuende end at være lønarbejder.
Engang var det også fint at have en hjemmegående hustru, da det netop var tegn på, at familien havde hævet sig op over arbejderklassen og havde råd til kun at leve af en indtægt. Hjemmegående hustruer uden løn var finere end tjenestepiger med løn.
Så begrundelsen for, at kvinders arbejde i hjemmet ikke regnes, kan ikke være, at det ikke modregnes med en løn. Der er meget prestigegivende arbejde i vores samfund, som ikke modregnes med løn.
MIN MAND OG JEG ARBEJDER FRIVILLIGT CA 60-70 TIMER OM UGEN MED SOCIALT ARBEJDE I rØDE kORS OG I EN EFTERLØNSKLUB. vI FÅR § 18 OG 79 MIDLER FRA KOMMUNEN. vI ER MEGET BEVIDST OM IKKE AT BLIVE MISBRUGT. RØDE KORS HAR SAMARBEJDSAFTALER MED KOMMUNEN, SÅ DER ER KLARE REGLER FOR HVAD VI GØR. ET EXEMPEL: PENSIONISTER I EGET HJEM MED HJEMMEHJÆLP FÅR ENGANG OM UGEN FØDEVARER M.M. FRA kVICKLY BRAGT UD MOD BETALING . VI PÅTÆNKER NU AT KØRE DE ÆLDRE TIL DERES VANTE SUPERMARKED, HJÆLPE MED INDKØB, EVT EN KOP KAFFE I CAFETERIET, EN LILLE TUR I BYEN M.M. T,IDLIGERE BLEV DE ÆLDRE I EGET HJEM KØRT TIL PLEJECENTRENE TIL AKTIVITETER, NU ER DET SPARET VÆK, OG DER OPSTOD PLUDSELIG EN GRUPPE FRIVILLIGE "NYTTIGE IDIOTER" DER TAGER UD OG LAVER STOLEGYMNASTIK MED DE ÆLDRE,SÅ DE KAN BLIVE IEGET HJEM LÆNGST MULIG OG ISOLERET. dET ER JO ENSTOR BESPARELSE FOR KOMMUNEN. sÅDAN KUNNE VI NÆVNE MANGE EKSEMPLER PÅ MISBRUG AF FRIVILLIGE.