Annonce

2. april 2012 - 18:03

Fremtiden er aflyst

Fremtiden ser sort ud. Min generations levevilkår ser dårligere ud end mine forældres. Min generation skal arbejde længere i et mere usikkert samfund med dårligere adgang til sociale goder. Det giver derfor dårligt mening at vente med forandringen til det rette øjeblik. Fremtiden er aflyst.

Men fremtiden ser også sort ud fra et politisk perspektiv. Alle, der tidligere har brugt forestillinger om fremtiden til at forandre samtiden, er endt i en blindgyde. De tre store eksempler er naturligvis nazismens fremtidsvision om det rene samfund, stalinismens ideal om det klasseløse samfund og fascismens idé om det maskulint teknologifikserede samfund. Alle tre visioner gik galt. Alle tre visioner var endog moderne, fremskridtsoptimistiske visioner, som fejlede fælt.

I dag bliver velfærdssamfundet forsvaret med en reference til fremtiden. Hvis vi ikke skærer ned i den universelle velfærd i dag, findes der ingen velfærd i morgen. Vi skal skære ned nu for senere at have en fremtid. Vi skal opgive samtiden til fordel for fremtiden, der bliver brugt som en trussel i samtiden, og som gør det bidende nødvendigt at effektivisere eller skære ned på de sociale goder.

Fremtiden er med andre ord ideologisk. Sådanne ideologiske strategier, der har fremtidsperspektiver, har for vane at fortrænge samtiden. Vi skal ofre os nu for senere at kunne nyde. Vi skal organisere os politisk af pligt i dag, så vi senere kan agere politisk. Vi skal uddanne os, så vi senere kan få en karriere. Vi skal arbejde hårdt i dag, så der også i fremtiden er arbejde til alle.

Fortalerne for fremtiden påtager sig rollen som autoritet. De ved hvad fremtiden vil bringe, og hvem fremtiden tilhører. De ved, hvordan vi kommer dertil. Fremtidens fortalere er ideologer, avantgardister, politikere og andre med privilegeret adgang til historiens gang. Fremtidens agitatorer ligger allerede fast.

 

Politikerne kender fremtiden

Fremtidsfetichismen er stærk blandt de politiske partier og fagforeningerne. Når kritikken af de manglende resultater rammer den siddende regering, svares der igen med reference til fremtiden. Det bliver bedre senere, siger de. Hvor ved de det fra?

Forandringen er for partierne og fagforeningerne skudt ud i fremtiden. Det er fremtiden, der skal forandres, ikke samtiden. Det lange seje træk, som politikere ønsker at kalde politik om fremtiden, giver mindelser om askese eller afholdenhed. Vi må holde os i ro og ikke nyde samtiden. De politiske ledere og ideologer har en strategi, der skal følges. Vi må holde os til planen, og ikke nyde forandringen for tidligt. Forandringen ligger ude i fremtiden, ikke nu.

 

No future som optimisme

Men fremtiden er aflyst. Den kommer ikke tilbage. Og det er for det bedste. For hvis der ingen fremtid er, kan vi gå i gang med det samme. Vi skal ikke vente på det rette øjeblik. Som da den stalinistiske fagforening PAME i Athen, forsvarede parlamentet mod angreb fra samtidens demonstranter. I må vente til, partiet siger til. PAME havde bestemt sig for en fremtid, mens de slog ned på oprørerne. PAME’s fremtid var kontrarevolutionær.

Nej, hvis der ingen fremtid er, starter forandringen med det samme.

Punkernes ’no future’-ideologi var, når man læser efter, overraskende optimistisk. Hvis fremtiden ikke er noget, man skal regne med, hvis fremtiden ikke er vores, kan vi leve livet nu. Vi skal ikke vente til lederne, partierne eller fagforeningerne siger til. Punkerne levede livet i nuet, og gjorde op med askesen og fremtid med etikette.

Ligeledes skal vi ikke vente på, at regeringen foretager justeringerne og redder velfærdsstaten i fremtiden. Det sker ikke. Velfærdsstaten har ingen fremtid. Den står ikke til at redde. Det bør betragtes som en befrielse.

  


Politik efter fremtiden

Politik uden fremtid er politik uden vækst. Et opgør med den forestilling, at vi skal arbejde mere og producere mere. Fremtiden ser dystopisk ud med usikre arbejdsforhold, økologiske og klimatiske katastrofer. Alle eksisterende forestillinger om fremtiden indeholder uholdbare økonomiske udviklingstendenser. Fra højre til venstre. Lad os derfor droppe fremtiden.

Hvis forandringen skal droppe fremtidsperspektivet, kan vi gå i gang med finde nye livsformer med det samme. Vi kan danne nye fællesskaber nu, uden at vente på den verdensomspændende totalforandring, der ikke kommer.

 

Ingen fremtid – Ingen stres

Men uden at stresse. Vi har ingen fremtid, så der er ikke noget at stresse over. Vi får ingen karriere eller bliver rige og berømte. Vi får ikke adgang til statsmagten eller institutionerne. Derfor har vi heller ikke travlt. Når fremtiden er aflyst, fordi den er håbløs at forfølge, står verden åben. Vi kan gå i gang med livet, uden videre. Men vi må ikke få stress af alle mulighederne. Stress er uindfriede forventninger til karriere, penge, familieliv eller politisk indflydelse. Intet af dette ser ud til at ligge lige for. Slap af, vi har ingen fremtid. Vi kan gå i gang med det samme. Fremtiden er aflyst!

 

Annonce