Forbud eller rettigheder?

"Stress sender stadig flere på pension"
"Flere og flere danskere forlader arbejdsmarkedet i utide på grund af stress,
lyder det fra pensionsselskaberne, der oplever en stigning i erstatningsudbetalingerne.
Selv folk i 30erne og 40erne bliver sendt ud af arbejdsmarkedet som følge af stress
(- og dette sker, imens regeringen ihærdigt forsøger at skaffe mere arbejdskraft
via den nye såkaldte Velfærds-aftale. esk) "

"Hele 7 ud af 10 jordemødre, pædagoger,
buschauffører og it-ansatte oplever, at det er kravene på arbejdet,
som giver dem stress og sender dem hjem i sygesengen."

Nu er der mange forskellige forhold der spiller ind, når folk bliver syge af deres arbejde, og lige præcis på området der omfatter sexarbejdere, mangler der i høj grad forskning.

Der er vel ingen der er i tvivl om at mange af de mennesker der vokser op med omsorgssvigt, og i et miljø hvor deres grænser konstant overskrides, senere i livet vil opleve kriser, og at nogle vil have problemer i resten af deres liv.

De fleste mennesker har vel i deres omgangskreds mødt flere, som helt åbenlyst har truffet forkerte valg, eller lever på en måde der er til stor skade for dem selv. Og som feminist er jeg da heller ikke overrasket over at se specielt kvinder der ofrer sig for familie, eller som lever i voldelige forhold - det ligger jo ligesom i forlængelse eller som konsekvens af den kvinderolle, den socialisering vi, især som kvinder udsættes for, og som vi alle, i større eller mindre omfang forsøger at gøre individuelt op med, eller gøre os fri af.

For mig personligt, har sexarbejdet været en af måderne, og mit valg har været muligt som konsekvens af den feministiske aktivisme og kamp jeg har været involveret i fra tidlig ungdom.

Jeg har lært at ægteskab, moderskab og kvindeidealer ikke er noget jeg skal leve op til, men som kan udfordres, vælges eller vælges fra efter ønske og med kamp og solidaritet, og ikke på nogen måde skal anses for at være noget naturgivent. Min krop er helt min egen, og jeg har en ukrænkelig selvbestemmelse!
Og når tidligere sexarbejdere bruger deres ægteskab og deres antal af børn, for at gøre det klart for os andre suspekte og åbenbart "faldne" kvinder, at de har nået noget, og har fået meningsfyldt indhold i deres liv, ja, så kan jeg jo kun respektere deres valg, hvis det virkelig er deres ønske, men det bliver faneme aldrig nogensinde en målestok for et meningfuldt liv for mig, og derfor heller ikke noget bevis for noget!

Når man læser en beretning fra en af de mennesker som har fået en elendig start på livet, og hvis de på et tidspunkt har valgt at sexarbejde, så er det sexarbejdet som får skylden for elendigheden.

Jeg kan dog ikke se den tilsyneladende åbenlyse forbindelse, og vil påstå at uanset valg af arbejde, så ville der nok, for mange af dem, komme problemer alligevel.Og det er vel også ret indlysende at valg af et arbejde hvor det er vigtigt at kunne sætte grænser, både for sig selv og andre, vel nok er et dårligt valg for personer der ikke kan sætte grænser, uden at man deraf kan udlede at arbejdet i sig selv vil være et dårligt valg for alle.

Ser man på de statistikker over arbejdsrelaterede sygdomme, så er det vel klart at der er et press på arbejdsmarkedet, som på mange måder overstiger den enkeltes formåen, og mange bliver syge af at skulle leve op til kravene.

Jeg gætter på at mange jordmødre, pædagoger,, buschauffører og it-ansatte er tilfredse med deres job, men at det er tempoet og arbejdsforholdene som ikke er gode nok.
Ingen vil sige at arbejdet i sig selv er årsag til sygdom, men at det er arbejdsforhold, tempo og krav der skal kigges på.

Og det samme vil gøre sig gældende for nogle sexarbejdere - at det er andre ting end lige selve arbejdet som er et problem.

Der vil være også være folk blandt de nævnte arbejdsgrupper, hvor folk også har valgt et forkert erhverv, og hvor den forkerte beskæftigelse er medvirkende til folks sygdom.

Ingen mennesker trives i længere tid, hvis de beskæftiger sig med noget der ikke er meningsfyldt for dem, ligesom at tempo og for store krav der overskrider den enkeltes personlige grænse, heller ikke er sundt, og det gælder selvfølgelig også for sexarbejdere.

Ingen vil dog argumentere for, at det er skadeligt at være jordemoder, pædagog, buschauffør eller it-ansat, men når det handler om folk der sexarbejder, som bliver syge, så er det sexarbejdet alene der er årsagen, og som af den grund skal forbydes.

Det giver ingen mening!

Slet ikke når man tænker på at de fleste erhvervsgrupper har fagforeninger, og muligheder for at få hjælp til at skifte erhverv, og den hjælp har sexarbejdere ikke.

Altså skal der rettigheder til sexarbejderne, muligheder for at få noget rådgivning inden man starter, og rådgivning, når det er relevant, til de der ønsker at forlade branchen.

Alle slags erhverv kræver forskellige forudsætninger og kompetancer, og i sexarbejde, er evnen til klart og tydeligt at sætte grænser en af dem!
Sexarbejde forsvinder aldrig, og et forbud mod sexkøb vil tvinge erhvervet ud i endnu mere uigennemsigtighed til skade for sexarbejderne.

Et forbud vil tvinge sexarbejdere til at arbejde sammen med folk der godt vil bryde loven, og som vil tage sig fyrsteligt betalt, og især de der arbejder på gaden vil blive afhængig af alfonser - altså skal alle arbejde mere end de måske havde tænkt sig - og for hvis skyld?

For alle de der mener at det er en umoralsk og skadelig beskæftigelse, som de for alt i verden vil have forbudt, uanset omkostningerne.

Rettigheder til alle mennesker,uanset deres valg af erhverv, og mulighed for maksimal indflydelse på sine arbejdsforhold, må være vejen frem, og ikke forbud og kriminalisering.

Jeg kender ikke selv til noget sted i verden, hvor manglende rettigheder og forbud har ført noget som helst godt med sig, men det er der en stor skare af forbudsfolk herhjemme, der med nogle få personlige rædselshistorier og udokumenterede påstande stædigt tror på.

Ingen af dem vil forholde sig til at sexarbejde aldrig forsvinder, men at forbud, som mange steder i verden, baner vej for overfald og extrem marginalisering, både fra statsmagten og enkeltpersoner.

Rettigheder er den eneste vej frem, og selvfølgelig med passende hjælp til udsatte personer, der har været udsat for omsorgssvigt, uanset om de sexarbejdere eller ej!

For en sexarbejder, der også er feminist, er det ligeledes slående, at hvor kvinders rettigheder og forhold i samfundet er værst og allermest ulige, er forholdene for sexarbejderne også værst.
Man bekæmper ikke ulighed, fattigdom og kvindeforagt ved at bekæmpe sexarbejdere, og forbudsfeministerne skylder os stadig at forklare hvordan fanden det skal virke.

Forbud og påtvungen moral fungerer ikke som en tryllestav, der får alt uønsket til at forsvinde, men vil nok fungere som en fernis, der får ting til at se ud som om de er forsvundet, og så er alle glade, ja, lige bortset fra de mange sexarbejdere der så er tvunget under jorden, og som skal leve med en urimelig og unødvendig påført belastning!
Rettigheder til sexarbejderne ! NU!!!