Annonce

11. marts 2009 - 20:27

Finansministre lukket inde

Greenpeace aktivister lukkede tirsdag EU’s finansministre inde i Bruxelles. Det gjorde de i frustration over, at EU svigter klimaet.

Konceptet for aktionen var simpelt: I bliver først lukket ud, når I forpligtiger jer til at tage ansvar for klodens klimaproblemer! Og det skal ikke være tomme ord – som er alt hvad der ind til videre er kommet, nej der skal penge til!

Et af Greenpeace helt store kritikpunkter er, at der gives penge til bankerne, men at samme villighed slet ikke ses, når det handler om klimaproblemet:

”EU’s finansministre har givet milliarder og atter milliarder af skatteydernes penge til mislykkede banker og deres direktører, men har endnu ikke givet en eneste øre til imødegå klimakrisen” udtaler Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Nordic og fortsætter: ”Hvis planeten var en bank ville politikerne redde den”.

Mødet som finansministrene holdt handlede om, hvordan en løsning af klimaændringerne i ulandene skal finansieres.

Aktionen resulterede i at ca. 340 blev anholdt, men politisk vigtigere: Der blev sat fokus på problemstillingen. Så tak for det Greenpeace!
Se Greenpeace’s hjemmeside.

EU har et stort problem, når det drejer sig om klima. F.eks. vedtog man en plan i december, som langt fra lever op til det nødvendige. Man snakker således reduktion af CO2 på ca. 20 %, mens FN’s klimaeksperter siger at der som minimum skal 25 % – 40 % til. Det er for uambitiøst og for dårligt, at man endda i lyset af finanskrisen forsøger at trække i land fra denne aftaler!

Annonce