Europaparlamentsvalget og Mellemøsten

Snart skal der være Europaparlamentsvalg. Det interesserer ikke mange
danske vælgere. Man kan godt forstå det, for man hører ikke meget om
EU’s virksomhed. Man ved, at landbruget få mange millioner kroner foræret, selv prins Joachim, som ikke betaler skat eller moms får 1,9 millioner kr. udbetalt.

De fleste vælgere føler sig magteløse overfor EU-beslutninger. Men desværre
findes der mange beslutninger, vi skulle beskæftige os med, f.eks. hvor mange frihedskæmpere i verden, der bliver fordømt af EU som terrorister, hvordan man forholder sig i EU mod Israels krigsførelse i Gaza og beslaglæggelse af endnu mere jord i de besatte palæstinensiske områder.

EU besluttede sidste år at indlede en proces, der skulle
opgradere samarbejdet med Israel, bl.a. bedre handelsvilkår indenfor industri og landbrug. Men den nye israelske, højreorienterede ministerpræsident Benjamin Netanyahu har
siden sin tiltrædelse i marts nægtet klar støtte til en selvstændig palæstinensisk stat.

Det har fået EU-kommissær for eksterne relationer, Benita Ferrero-Waldner til at fastfryse
opgraderingen. Hun er også utilfreds med Israels blokade af Gaza-striben.
Ifølge den israelske avis Haaretz har det israelske udenrigsministerium klaget til EU
og bedt om, at EU stikker piben ind, og det ser ud til, at EU nedtoner sin kritik af Israel.

Derfor vil det være meget vigtigt, at danske vælgere spørger EU-kandidater, hvordan de vil
forholde sig til den israelske krigspolitik i de besatte områder og Gaza, og hvor længe EU
vil støtte den umenneskelige blokadepolitik, Israel benytter mod Gaza’s befolkning, som ikke kan genopbygge deres landsbyer og den ødelagte infrastruktur i Gaza.

Man må også spørge, om kandidaterne vil kræve, at EU fører forhandlinger med
den demokratisk valgte Hamas regering i Gaza. Hvis man ikke gør det, vil man aldrig
skabe fred og en bedre fremtid og sikkerhed for Israel og Palæstina.