EU-militær: Nej tak!

En lille fortælling om en aktion i går:
I går lavede vi en aktion i Københavnsgader. Det var Ungdom mod EU København der gik ud, for at ”hverve nye til EU-hæren”. Det var ikke en af den her slags storstilede aktioner, men bare en bunke unge, der gerne ville sætte fokus på problemerne med EU’s militærambitioner.

Det var faktisk ganske underholdende. Specielt må jeg indrømme, at jeg blev noget overrasket over folks reaktioner. Det virkede seriøst som om, at de troede at vi var i gang med at hverve – sådan dybt seriøst. Og folk blev vrede! Nej, det ville de i hvert tilfælde ikke have noget at gøre med.

Det er naturligvis dejligt at opleve, den umiddelbare vrede og modstand mod EU-hæren. Men vi dog nødt til at ændre lidt på konceptet – vi nåede jo sådan set ikke at fortælle dem, at det bare var ironisk. Det hjalp utrolig meget, da vi tegnede overskæg på hinanden – så blev det åbenbart alligevel tydeligt for forbipasserende, at det ikke var ment alvorligt.

Men i virkeligheden er det jo dybt seriøst. Der står helt klart i Lissabontraktaten (som forhåbentlig dør, nu hvor Irland har stemt nej), at EU skal have en EU-hær. Der står også, at medlemslandene skal forbedre deres militære kapacitet.

Sidstnævnte er lidt interessant, det er nemlig en debat jeg støder ind i ganske ofte. Jeg fortolker det at forbedre sin militære kapacitet, som oprustning. Men på en eller anden måde, så får blandt andet SF vendt den om, så det ikke er oprustning – men derimod noget der vel bedst kan kaldes vedligeholdelse.

Uanset hvad synes jeg, det er interessant (eller faktisk skrammende) at SF, S, R osv. alle forsvarer en traktat, som uden for al tvivl sikrer, at uanset hvilke politikere vi vælger, så kan de ikke beslutte at nedruste!

Til min store glæde var forargelsen også stor blandt dem vi snakkede med – de fleste havde ikke hørt om det forhold med Lissabontraktaten, men de syntes bestemt ikke om det!

Se billeder mv.