Et nyt medlemskab

Jeg ved egentlig ikke, hvornår ideen startede. Måske kom den bare langsomt snigende, og måske blev den plantet af alle de mange spørgsmål til min ”parti-status”. Måske startede det under valgkampen med en træng til at snakke om noget andet: EU er kæmpe stort, blander sig i alt, og når du beskæftiger dig med EU er det både store globale problemer og på en eller anden besynderlig måde også noget utrolig nært.

Men det nære ved EU er bare besynderligt – det er ikke nært, som i at man som borger har indflydelse, det er mere det, at EU styrer selv ting, der har direkte indflydelse på vores hverdag.

Nå tilbage til pointen, jeg tror at lysten til at melde mig ind i et parti, nok kom meget derfra – jeg havde og har lyst til at beskæftige mig med noget andet end kun EU. Jeg har lyst til, at diskutere Irakerne i Kirken, at diskutere uddannelsespolitik og skattepolitik og alt muligt andet, på et væsentligt mere konkret niveau end man kan med EU (hvor det hurtigt handler om, hvor vidt EU skal bestemme eller ej).

Men det tog lidt tid før der skete mere ved tanken. For mig er medlemskab af et parti altså noget stort, man kan vel sige, at det var svært for mig at slippe identiteten i ”at være uden for partierne”. Det er dejlig uforpligtende – det kan godt være at jeg stemmer på dem, men… den sætning skal nu erstattes. Og det er faktisk helt fint nu.

Så nu har jeg gjort det, jeg har meldt mig ind i Enhedslisten – og det er ikke fordi jeg kommer til at blive hamrende aktiv foreløbig eller at jeg glemmer kampen mod EU (eller Folkebevægelsen mod EU), det er simpelthen bare et supplement. Jeg vil gerne støtte Enhedslistens rigtig gode arbejde, og måske en dag være med til at udvikle Enhedslisten endnu mere.