Regeringen vil skabe den dygtigste generation nogensinde. Det vil Socialdemokraterne også. I hvert fald hvis man skal tro den socialdemokratiske vision, som 4 ministre præsenterede i en kronik i Politiken.
Visionen om at skabe den dygtigste generation nogensinde, er rigtig svær at være uenig i. For alle er vel enige om at vi hele tiden skal blive dygtigere, at elever og studerende hele tiden skal udfordres der hvor de er.
Jeg er faktisk der, hvor jeg endda synes at det er en rigtig god vision. Og det er jo også kun en vision. Indtil videre. For hvordan vi opfylder visionen, melder historien ikke så meget om.
Det får vi nemlig først at vide senere. Visionen skal udmønte sig i konkrete tiltag og forslag i løbet af regeringsperioden.
Jeg glæder mig meget til at se hvad det er for forslag der skal skabe denne dygtige genration.
For med de forslag vi har set indtil videre kan jeg godt blive i tvivl, om regeringen og ikke mindst Socialdemokraterne, overhovedet er klar til at opfylde deres vision.
For det kan da ikke være de inklusionsforslag, der blev vedtaget af et flertal i folketinget i foråret. For konsekvensen af dem er jo at lærerne skal løbe hurtigere, og at der bliver mindre tid til den enkelte elev – og det er der ingen der bliver dygtigere af.
Eller er det måske den glimrende, men dog uambitiøse, ungepakke der ligger i finanslovsforslaget? Jeg håber det ikke for der skal mere end et par praktikpladskonsulenter til, for at sikre at fremtidens unge også har mulighed for at, blive dygtige.
Der skal nogle meget drastiske ændringer til for at vi kan skabe den dygtigste generation nogensinde, og dem håber jeg regeringen er klar til at lave. Jeg er i hvert fald klar, og jeg mener vi bør starte med følgende erkendelser
Den dygtigste generation må ikke være et eliteprojekt
Først fremmest skal det stå helt klart at ”Den dygtigste generation” ikke er et eliteprojekt. At sikre at en hel generation bliver dygtig betyder at vi skal have fokus på at alle klare sig bedre, og dermed væk fra et fokus på at de i forvejen dygtige bliver dygtigere.
Debatten skal derfor ikke handle om hvordan vi får de studerende hurtigere igennem, men om hvordan vi får flere igennem. Det konstante pres politikkerne bliver ved med at ligge på de studerende om at komme hurtigere igennem, betyder at flere falder fra og ikke mindst at den tid der er til fordybelse forsvinder fuldstændig. Og skal vi blive dygtigere er det jo vigtigt at man har tid til at fordybe sig, så vi netop kan komme med de innovative ideer og de gode løsninger. At skabe den dygtigste genration nogensinde kræver derfor et meget klart opgør med ”hurtigere igennem tendensen”. Det håber jeg at socialkammeraterne er klar over.
Det betyder også at vi i vores uddannelsessystem skal uddanne indenfor mange forskellige fagligheder. At alle bliver gode til at læse bøger og lave blækregninger er ikke det samme som at vi skaber den dygtigste generation. Vi er nød til at anerkende at der er andre ting der tæller end hvor gode vi er i PISA testen, og indrette vores uddannelsessystem så der både udvikles og sættes pris på det kreative, det musiske, det praktiske og det boglige. Vi er i bund og grund nød til at udvide faglighedsbegrebet.
I sidste ende hænger det jo sammen med hvad vi skal leve af i fremtiden – nemlig den bedst uddannede arbejdskraft. Det betyder altså at vi også skal kunne samarbejde, at vi skal være kreative. Og ikke mindst at vi både skal være dygtige til viden, velfærd og produktion.
Derfor kræver socialdemokraternes vision et opgør med den snævre fagligheds definition der har hersket de sidste ti år.
Det håber jeg socialdemokraterne er klar til.
Den dygtigste generation starter i vuggestuen
Det er efterhånden en kendsgerning at jo mere voksenkontakt børn har i når de er helt små, har en betydning for hvor godt de klarere sig i skolen. Her af kan vi drage den konklusion at for at skabe den dygtigste generation skal der være voksne nok i vores daginstitutioner.
At der er voksne nok i daginstitutionerne skaber også forudsætningen for at kvaliteten i daginstitutionen forbedres, og at børnene for alvor kan blomstre.
Der er simpelthen nød til at være en anerkendelse af at det liv børn har før de starter skole, får en stor betydning for hvordan de klarer sig i skolen og i videre uddannelse. Det betyder ikke at vi skal rykke skolen ned i vuggestuen – tværtimod. Det betyder at vi skal sikre at voksenkontakten er til stede, at personalet bliver efteruddannet og at der er plads til den frie leg og udviklingen af børnenes sociale kompetencer.
Jeg tror at det er grundstenen i at skabe den dygtigste generation nogensinde. Og jeg glæder mig til at man også i Socialdemokratiet anerkender dagtilbuddenes vigtighed og barndommen og legens betydning for den senere udvikling.
Rammerne gør en forskel
Flere penge løser ikke alt, men det hjælper. Mange vil nok sige at det er typisk venstrefløjen, at sige ”der skal flere penge og flere penge”, at det er venstrefløjens rygmarvsreaktion. Det synes jeg nu ikke.
Jeg er meget enig i at flere penge, langt fra løser alle problemer, men indelukkede små klasselokaler, bøger fra før murens fald og stole der er ved at falde fra hinanden giver altså ikke bedre undervisning.
Vi er simpelthen nød til at acceptere at rammerne har en enorm betydning for undervisningen og for hvor meget eleverne får ud af undervisningen.
Ligesom at man arbejder bedre og mere effektivt hvis der er et godt arbejdsmiljø, jamen så bliver undervisningen også bedre og mere effektiv hvis der er et godt undervisningsmiljø.
Hvis rammerne omkring undervisningen og uddannelsen er i orden, så har alle elever en chance for at være med også har lærer og undervisere en mulighed for at lave undervisning der tager udgangspunkt i den enkelte elev.
Det er logik for burhøns, men alligevel er der mange politikere der mener at det ikke er her vi skal sætte ind.
Men hvis målet er den dygtigste generation nogensinde er vi nød til at forstå at rammerne har en betydning
Learning by doing
Sidst men ikke mindst tror jeg også det kræver at vi gør vores uddannelser mere demokratiske. Jeg tror på at elever og studerende bliver mere engagerede og derved dygtigere, hvis de har indflydelse på deres egen hverdag. Ligesom at undervisningen bliver bedre hvis dem der underviser selv har tilrettelagt undervisningen. Når eleverne og de studerende selv får tingene ind under huden, og selv skal arbejde med at tilrettelægge deres opgaver og projekter, så lærer de at arbejde sammen og overholde deadlines. De bliver kreative, og de lærer at være kritiske.
Forhåbentlig vil en demokratisk indrettet skole også betyde at eleverne ikke bare bliver uddannet til at være den dygtigste generation, men også blive uddannet til at være demokratiske samfundsborgere.
Jeg mener at vi er nød til at forstå og acceptere disse ovenstående punkter, før vi kan arbejde videre med at skabe den dygtigste generation nogensinde. Og jeg håber at Socialdemokrater er klar til opgør med den borgerlige piskepolitk, det ensporede syn på faglighed og at de er klar til at skabe det demokratiske uddannelsessystem.