Er kampen mod finanstraktaten tabt?

Finanstraktaten er underskrevet, men langt fra godkendt i de enkelte lande. Derfor er der stadig mulighed for at stoppe traktaten, hvis aktiviteterne fortsætter og styrkes.

Folkebevægelsens underskriftsindsamling mod finanstraktaten fik en flyvende start. I ugerne op til, at den blev underskrevet i begyndelsen af marts, samlede Folkebevægelsens medlemmer alene over 15.000 underskrifter. Dertil skal lægges de mange tusinder, som er blevet indsamlet af organisationer tilknyttet
Folkebevægelsen.

Gadeindsamlerne kan melde om mange positive oplevelser, som vidner om støtten til en folkeafstemning i befolkningen. F.eks. kunne et hold berette om, hvordan en kvinde ligefrem var kommet løbende hen til dem for at skrive under. De var blevet interviewet direkte på TV2News, som kvinden havde siddet og set i sin lejlighed i nærheden. Da hun genkendte stedet skyndte hun sig at løbe ned for at skrive under. Det kan man
da kalde interaktivitet!

Men også rigtig mange underskrifter kom via nettet eller med posten. Faktisk kunne Folkebevægelsens landssekretær følge med i, hvor lokalkomiteerne husstandsuddelte foldere med underskriftsblanketter ved at se på adresserne på de udfyldte blanketter, som dagligt kom med posten i store bunker.

På det sidste er strømmen af underskrifter stilnet en smule af. Efter finanstraktatens underskrivelse tror mange tilsyneladende, at løbet er kørt. Er den kamp ikke allerede reelt tabt, lyder spørgsmålet fra mange.

Men intet kan være mere forkert. Kampen er kun lige startet!

Tag f.eks. Danmark. Faktisk bliver regeringens beslutningsforslag om at ratificere (godkende) finanstraktaten først fremlagt i folketinget den 11. april. Efter planen er folketingets førstebehandling fastsat til torsdag den 26. april og den endelige afstemning fastsat til torsdag den 31. maj. Vi har altså mere end 10 uger til at styrke kravet om folkeafstemning.

Og i den periode kan meget ske med finanstraktaten. For der er bestemt ikke tale om, at denne traktat bare vil blive ratificeret uden modstand. To EU-lande (Storbritannien og Tjekkiet) har som bekendt allerede meddelt, at de ikke ønsker at være med. I Irland er regeringen – meget mod dens vilje – blevet tvunget til at afholde en folkeafstemning, som formentlig vil finde sted i maj eller juni.

Men dertil kommer en række lande, som står overfor valg, hvis resultat kan få betydning for landenes tilslutning til finanstraktaten. Det gælder f.eks. Grækenland, som forventes at holde valg i slutningen af april. Og det gælder Frankrig, hvor præsidentvalget gennemføres over to runder, som er fastsat til henholdsvis søndag den 22. april og søndag den 6. maj.

I Frankrig har den førende kandidat, socialdemokraten Francois Hollande, utvetydigt lovet, at han vil kræve en genforhandling af Finanstraktaten, hvis han vinder valget. Et løfte, som har vakt voldsom vrede blandt præsident Sarkozy’s støtter. Bl.a. har de i EU-parlamentet nærmest anklaget Hollande for landsforræderi.

Men selv ikke i Tyskland ligger Finanstraktatens gennemførelse på den flade hånd. Grundet den suverænitetsafgivelse, som ligger i traktaten, så vil den formentlig kun kunne vedtages med et 2/3 flertal. For at opnå det flertal kræver det, at Angela Merkel får hjælp fra den socialdemokratiske opposition. Men den kræver til gengæld, at Merkel får gennemført en finansiel transaktionsskat i EU, hvilket er lettere sagt end gjort.

I det hele taget er der en voksende kritik af finanstraktaten blandt socialdemokraterne i EU. Det skyldes, at den så ensidigt lægger vægt på nedskæringer og besparelser, mens investeringer i arbejdspladser er fuldstændig fraværende. En kritik som deles af den europæiske faglige sammenslutning, som fra første dag har opfordret til at forkaste finanstraktaten.

Helle Thornings og den danske regerings begejstring for finanstraktaten er derfor langt fra et udtryk for stemningen i EU-landene. Og hvis først det for alvor begynder at krakelere med ratifikationen ét sted, så kan det hurtigt brede sig. En liden tue har før væltet et stort læs!

Derfor er der også i Danmark behov for at sætte fuld skrue på kampen mod finanstraktaten. Det handler om at mobilisere til ”Forandring nu”-demonstrationen torsdag den 29. marts fra Nytorv kl. 15.00 til Christiansborg Slotsplads kl. 16.30. Og det handler om at samle underskrifter mod Finanstraktaten helt frem til slutningen af maj.

Gør vi dét, så har vi en chance for at vinde. Gør vi det ikke, så har vi tabt på forhånd!