Er der perspektiv i SF?

SF’s landsledelse er på få dage blevet to markante skikkelser fattigere. Mattias Tesfaye har nedlagt alle tillidsposter i partiet og Kasper Bjering Søby Jensen meldt sig helt ud. Det er bekymrende for et parti, når dygtige og prominente folk ikke længere ønsker at være en del af projektet. Jeg deler naturligvis ikke den glæde, der i disse dage måtte være blandt de i partiet, der i lang tid og med alle midler har kritiseret Kasper, Mattias og andre der er enige med dem. Det er en trist dag for SF.

Slaget er selvfølgelig størst for alle os, der i vores arbejde har nydt godt af deres analyser, selskab og bidrag. Jeg ved, at der sidder mange derude og overvejer at gøre som Kasper og Mattias. Mange der som mig, støttede Astrid i formandsopgøret og ofte var enige med Kasper og Mattias. Mange der som mig, holder meget af de to personer. Men jeg mener at det er forhastet og forkert at forlade partiet. Jeg mener derfor også at Kasper og Mattias har truffet den forkerte beslutning ved at opgive deres mandater i landsledelsen.

Det går igen i deres offentlige begrundelser for udmeldelserne, at de ikke længere mener, der er perspektiver i SF. De mener at formandsvalget har givet mandat til et parti de ikke længere kan se sig selv i. Anette Vilhelmsen sagde under formandsvalgkampen, at succeskriteriet for hende først og fremmest var at få fortalt ”at der er en stemme i SF, der vil en anden linje, end den vi har været præsenteret for de sidste år.” Det lykkedes aldrig undertegnede at finde ud af, hvad dette rent faktisk betød.  Kasper og Mattias har hver i sær begrundet deres beslutninger. Fælles er dog, at de ser tegningen til en linje, de ikke er enige i. De væsentligste kritikpunkter er.

• At SF er et nicheparti, der ikke søger at vinde opbakning i brede lag i befolkningen
• At SF har opgivet sin nyorientering af værdipolitiken
• At SF er blevet et parti, der agerer som et korrektiv til S, frem for et selvstændigt parti.

I kølvandet på Mattias’ beslutning har både Holger. K. Nielsen, Anette Vilhelmsen og Jesper Petersen udtalt, at der ikke er lagt nogen ny linje. Om det kommer til at ske er i mine øjne et mere åbent spørgsmål.  SF kommer i sin landsledelse til at have store og væsentlige diskussioner om partiets strategi og prioriteringer. Uden tvivl. Disse diskussioner har Kasper og Mattias valgt at afskære sig selv fra. Det ærgrer mig. SF kommer også fortsat til at have vigtige og væsentlige diskussioner på kontaktrådsmøder og landsmøder. Dem synes jeg det ville være ærgerligt på forhånd at afskære sig fra.  

SF står i en svær og vanskelig situation. Det er ikke tid til at gå fra borde, men til at gå til årerne. Der er brug for alle gode kræfter. Opgaven må være at sikre et stærkt SF til næste kommunalvalg og løbende arbejde for, at SF bliver et parti, der deltager i diskussionerne af store samfundsspørgsmål og tager sit politiske udgangspunkt, i almindelige menneskers hverdag, udfordringer og bekymringer. Jeg bliver i partiet for at arbejde for det politiske projekt jeg tror på. Det er med beklagelse at jeg ser gode kammerater har truffet et andet valg. Jeg vil opfordre alle til at slå koldt vand i blodet. Der er endnu ikke sket en grundlæggende forandring af SF. Om den kommer og i hvilken form, det må tiden vise. Jeg agter at deltage i de debatter og håber at mange andre vil gøre det samme.