Endnu en

Endnu en 1. Maj tale som blog indlæg.
Jeg havde æren af at holde tale på vegne af SUF på Blågårdsplads, hvor jeg har holdt 1. Maj siden jeg var helt lille, sammen med hele min familie. 1. Maj i min familie er nemlig lidt som en helligdag a la juleaften. Vi spiser næsten altid morgenmad sammen, diskuterer den politiske situation, snakker om hvor vigtig 1. Maj er og kommer altid med konklusionen: 1. Maj er stadig er en kampdag. I baggrunden kører de gamle røde sange på plader – hvis bare det kunne være lige så idylisk på de andre helligdage.
Her er talen

Glædelig 1. Maj!

Glædelig fordi det er godt vejr. Glædelig fordi vi er så mange samlet.

Glædelig fordi der i dag over hele verden er mobiliseringer for at skabe et bedre og mere lige samfund.

Selv herhjemme i andedammen. På tværs af landet – på arbejdspladser og på uddannelsesinstitutioner - er frustrationen over regeringen og dens politik stor.

Med en offentlig sektor der er står for fald og en racistisk værdipolitik, er det blevet klart for alle at der er behov for forandring - og at venstrefløjen – at Vi – er dem der kan give den forandring.

Efter 8 år i mørket er der lys forude. Nu skal vi i offensiven. Nu kan og skal vi præsentere vores visioner og løsninger.

Og gør vi det, er det ikke en mur af tavshed vi møder – men derimod en befolkning der vil være med til at skabe forandringen!

Og der er nok at tage fat på!

Lige løn. En parole der burde have udslettet sig selv da venstrefløjen kæmpede for ligestilling mellem kønnene tilbage i forrige århundrede. En parole der ikke engang er særlig kontroversiel – nærmere tværtimod: Det er blevet mainstream at tale om ligestilling.

At dit køn ikke skal spille en rolle for hvor meget du får i løn er så naturligt at ikke mange kender sandheden på arbejdspladserne.

I dag, Danmark anno 2009, tjener kvinder 18% mindre i løn end mænd. 18%.

Et sindssygt faktum i mine øjne. Og i alles øjne skulle man mene. Men så sent som i foråret vedtog Regeringen og Dansk Folkeparti en skattereform der øger den ulighed.

Uligheden skyldes ikke blot at mænd får bedre lønnede jobs end kvinder. Nej, selv i samme stillinger er der forskel.

Venner – det vil vi ikke finde os i!

Her, for næsen af os, er en af nutidens største uretfærdigheder.
En uretfærdighed der er til at tage og føle på. Og en uretfærdighed vi alle sammen kan mærke. Ved OK08 var Lige Løn et af de mest fremtrædende krav ved de store protester.

Og det skal være et af de mest markante krav for en stærk venstrefløj så længe uligheden eksisterer.

Men vores feministiske dagsorden går videre end kampen om lønkroner.
Vi vil have ligeløn, men vi vil også have lige muligheder!

Lige muligheder når vi går til jobsamtaler. Lige muligheder når vi skal have barsel.

Lige muligheder for mænd og kvinder er ikke noget vi for foræret – det er noget vi skal kæmpe os til!

Derfor vil jeg markere 1. Maj i år ved at sige: Lige løn - lige nu!

1. maj er også en dag hvor elever og studerende går på gaden for at kræve en ny og bedre uddannelse.

Venstrefløjen har de sidste mange år stået side om side med de studerende i deres kamp – og med god grund.

Regeringen indledte for 8 år siden et ideologisk angreb på uddannelsessystemet. Et angreb der skulle tvinge det offentlige system i knæ og erstatte det med et privat system med fokus på profit frem for mennesker.

Med ”sund konkurrence” som mirakelkur og rettesnor skulle alt og alle konkurrer mod hinanden om de studerende – og de studerende konkurrere mod hinanden om karaktererne. I krigen Alle mod Alle lovede regeringen at Alle også ville vinde.

Med paroler om højere faglighed, et uddannelsessystem i verdensklasse, og en gennemførelsesprocent på 95, har de snydt almindelige mennesker til at tro på deres løgne.

Og tag ikke fejl – regeringen har været dygtig. Resultatet står ridset i væggen på de forfaldne skoler.

Frafaldet på de videregående uddannelser er eksploderet. Antallet af ansøgere til de samme uddannelser har aldrig været lavere.
Rige forældre spæner alt hvad de kan over i privatskoler.
Og med pisk har regeringen forsøgt at få os hurtigere igennem uddannelsessystemet – men resultatet er at pisken har tvunget mange helt ud af uddannelsessystemet.

Behøver jeg sige hvem det her går ud over?

Akademikerbørnene og de riges unger skal nok flyde oven på.
Børn af offentlig ansatte derimod. Børn af ufaglærte. Børn med indvandrerbaggrund. Børn af socialt udsatte.

Altså flertallet, bliver sendt mod bunden.

Alt dette ved vi godt – det har vi fortalt hinanden i 8 år. Men resten af befolkningen er nu også ved at være pissetrætte af et system der ikke virker.
Flertallet er med når vi foreslår forbedringer. Flertallet er med når vi vil skabe et godt og gratis uddannelsessystem med lige muligheder for alle.

Vi vil et uddannelsessystem der samler op og styrker mennesker frem for at frasortere.

Vi vil et uddannelsessystem hvor skoler samarbejder for at skabe en uddannelse frem for at konkurrere hinanden ihjel.

Vi vil et uddannelsessystem der er lige for alle og som skaber lighed i samfundet.

Med progressive forslag og folkelig mobilisering vil vi skabe et alternativ der ikke blot skifter holdfarven i statsministeriet ud - men ændrer hverdagen ude på de enkelte skoler.

Om lidt går vi mod fælledparken. Fælledparken der er fyldt med mennesker der vil forandringen.

Og det er sammen med de mennesker at vi KAN skabe forandringen.
Tag ikke fejl – vi må gå forrest. Vi må præsenterer de løsninger der kan skabe en bedre verden.

står vi sammen nu – og kæmper hårdt – kan vi nå vores mål. Det starter i dag, på arbejdernes internationale kampdag.

GOD 1. MAJ