Annonce
En ubehagelig 1. maj
Disclaimer: Det følgende er min egen stærkt personlige beretning og fortolkning af mine oplevelser ved 1.maj i går – jeg prøver ikke på at være objektiv.
Optakten
Da Frank Jensen går på, står jeg i Enhedslistens telt, sammen med en gammel ven der også er SF’er og min mor, der har været medlem af Enhedslisten siden stiftelsen – vi snakker en del om at det vi kan se er, at nogle blokere for Frank Jensen, så man ikke kan se ham på skærmen og vi er alle 3 ret sure over det og mener det er ret pinligt – lige før er Morten Kabell kommet forbi, han havde holdt talen før og han var virkeligt sur over at der blev råbt af Frank Jensen. Som jeg husker det, kaldte han det usmageligt.
Min ven og jeg går hen imod SF’s telt (lige ved siden af Enhedslisten) da vi kan se at der sker noget – alle fanerne (7-10 stykker) går fra teltet op i mod scenen. På vejen kommer vi en kort og ret ukonstruktiv debat med nogle venner fra Enhedslisten om hvad der sker – jeg gider ikke skændes og vi er åbenlyst uenige så vi går – men en joke om at det er med at smutte inden vi bliver smidt væk :)
Da vi når frem til SF’s telt kan jeg se at stemningen ændre sig ved scenen, det er svært at beskrive, men jeg har lavet sikkerhed i en del år og man kan nogle gange mærke og se småting, der signalere at en stemning er ved at ændre sig.
(Anti?)fascister slår da på socialister
Vi er et par stykker der skynder sig op imod scenen, hvor Annette Vilhelmsen i mellemtiden er gået på. Da vi når frem er alt kaos. En (meget) stor korthåret fyr står og råber trusler ind i hovedet på en ikke særlig stor SF’er. Jeg lægger mig imellem og 3-4 af ham den andens venner trækker ham væk – han bliver ca. 2 meter væk og bliver ved med at stå og råbe at han vil slå os ned og ihjel. Dernæst går alt rigtig stærkt, en stor rødhåret mand med langt hår, slår en af vores kvindelige fanebærere i hovedet og river fat i hendes fane. Jeg stiller mig helt op i ansigtet på ham og siger ret klart at han skal give slip. Det nægter han, en SF’er råber om ”han er stolt af at slå på kvinder og ødelægge røde faner” og kalder ham fascist, det gør jeg også. En noget tumult fortrækker han. Situationen er nu helt kaotisk – der står ikke særligt store fysik kvinder på 18/19 med faner hele vejen rundt om mig stemningen er virkeligt grim.
Jeg får øje på nogle politibetjente ca. 5-8 meter til venstre fra hvor vi står, helt ude på kanten af scenen. Jeg får fat i 2 andre fra SF, der også har stået i den type situationer før og vi begynder at genne fanebærerne, de unge og de gamle ud mod politiet, mens vi bliver stående, for dække deres ryg. Her bliver jeg slået 4-5 gange i siden og i ryggen. Til sidst går mine 2 venner med de andre, jeg får øje på en enkelt fanebærer lidt fra de andre, der er alene – så jeg lader de 2 overtage den store gruppe og trænger ind, for at få fanebæreren væk.
Ude derfra, forsøger vi i SF’s telt med en kort debriefing, rigtig mange af de unge, har det virkeligt dårligt og er meget skræmte. Personligt er jeg rødglødende af raseri, men prøver at beherske mig, for virke rolig overfor dem der er virkeligt bange.
Vi får gjort status og 2 kvinder er blevet slået i hovedet, SFU’s formand Carl Valentin er blevet slået i hovedet, SF’s næstformand Peter Westermann blev truet med vold af en maskeret aktivist, SF’s 2 kvindelige borgmestre i København (Ninna og Ayfer) blev skubbet og spyttet efter, SF’s (og Danmarks!) handelsminister Pia Olsen Dyhr blev skubbet og truet, 2 tidligere folketingsmedlemmer, blev skubbet truet og slået til, fordi de kæmpede for deres faner, en af vores internationale gæster fra MAS i Bolivia blev slået.
Og det er bare det jeg lige foreløbigt har et overblik over.
Min fortolkning.
Det er ikke første gang, jeg står i en situation hvor store, korthårede mænd, slår på unge kvinder med røde faner og prøver at ødelægge fanerne – men det er første gang jeg oplever at dem der gør det, kalder sig venstreorienterede – normalt plejer det at være erklærede fascister der opfører sig sådan!
Jeg ved ikke hvem de var, jeg ved ikke hvem der gjorde hvad – men jeg ved, at i går blev jeg så stolt af mit parti, vi stod fast, slog ikke tilbage, forsvarede danske folkevalgtes ret til at ytre sig, til et arrangement, hvor den samlede danske fagbevægelse havde inviteret dem. Efterfølgende har min formand i SF-København Rasmus Rose skrevet en rigtig flot opfølgning, hvor han indbyder Socialdemokratiet og Enhedslisten i København, til et møde om hvordan vi stopper det her og sørger for at det ikke gentager sig.
Kammerater kampen forsætter (!) - men i SF bruger vi altså ord og (for)handlinger – og ikke vold!
Annonce
