En (slags) evaluering

Jeg er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg stikker hovedet ud under dynen og begynder at kunne arbejde igen – efter et være noget træt efter en lang valgkamp. Og det er klart, at hele denne uge har stået – og vil stå – i evalueringens tegn.

Der er åbenbart et par bloggere her på modkraft, som er noget utilfredse med Folkebevægelsen mod EU. Dem om det, men Mikkels meget usmagelige ønske om at se os dø så hurtigt som muligt – ja, det har jeg helt ærligt lidt svært ved at snuppe.

Men ok., hvordan er valget så gået? Tja, ser vi på hele EU (ikke Europa, men EU!) så er det gået ret skidt. Venstrefløjen har over en bred kam fået smæk af vælgerne, og højrefløjen blomster.

Det betyder, at de ting vi kommer til at se fra EU de næste 5 år kommer til at være endnu mere skod end de behøvede. Øv! Endnu mindre forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og så videre.

Og i Danmark. Ja, skal man tro ”eksperterne” så er bevægelserne døde. Interessant udsagn, taget i betragtning at Folkebevægelsen mod EU faktisk fik et ganske fint valg, med en markant vælgerfremgang.

Og jeg vil sige, at valgkampen på nogen måder har været meget frustrerende. Der har endnu engang været endnu mere fokus på mærkelige ting, og valgløfterne har slet ikke kunne stoppe. Når Socialdemokraterne endda hiver sig op til at sige, at nu må vi stoppe siestaen i sydeuropa, og der bliver udlovet gratis internet, computere og sågar pony’er til højre og venstre – ja, så tror da fanden, at folk holder op med at interessere sig.

Jeg er specielt faldet over et fænomen, som har undret mig meget. En stor del af mine mod-kandidater har kategorisk nægtet at forsvare hvad deres parti gør/har gjort i Folketing og hvad de har gjort i EU-parlamentet. Det har betydet, at man har siddet til paneldebatter, hvor kandidater fra S, R, V og K (især de 4 partier) ikke ville svare på, hvorfor det de siger, strider imod både parti-linjen i Folketinget, men også imod hvad de har stemt i EU-parlamentet.

Jeg troede ellers, at en af ideerne med det repræsentative demokrati er, at man kan stille politikerne til ansvar for, hvad de rent faktisk har gjort – og ikke bare, hvad de lige sidder og siger midt i en valgkamp.

Foran os (dvs. i Folkebevægelsen mod EU) venter der nu en længere evaluering. Hvad gik godt/dårligt osv. det er jo unægtelig en lang proces, fordi der er så mange elementer, og fordi det er svært at sige, lige præcis hvad der virkede (hvad er det afgørende for at få folk ned at stemme på os?).

Jeg er stolt over mange ting i vores kampagne. Jeg er stolt over, at vores materialer havde en grad af genkendelighed mellem plakater, foldere osv. (hvilket ikke er noget der kommer af sig selv), og jeg er stolt af vores rigtig mange aktivister, der har delt materialer ud, sat plakater op, snakket med folk og så videre og så videre.

Men det er helt bestemt også tid til at overveje, hvilke politiske budskaber vi kom ud med, og om det var de vigtigste. Jeg har været rigtig glad for, at ”Ud af EU” kom med, som en lille del – fordi det har givet anledning til at snakke om de langsigtede mål og ønsker, men samtidig er det jo ikke dét, Parlamentsvalget i sidste ende handler om, og derfor har det for mig været en god placering (frem for en mere prangende placering).