Jeg har i dag haft et møde med et par repræsentanter fra den iranske bevægelse PMOI (står for People’s Mujahedin of Iran). PMOI står på EU’s terrorliste, på trods af at både EF-domstolen og den engelske domstol klart har sagt, at PMOI ikke opfylder kriterierne for at stå på listen.
PMOI er en del af en modstandsbevægelse mod præstestyret i Iran – en modstandsbevægelse om hvem der kan siges meget, men som i hvert tilfælde kæmper på tværs af politiske og religiøse skel, med det mål at omdanne Iran til en demokratisk og sekulær stat.
Men i denne sammenhæng er det egentlig ikke så interessant, hvad man ellers måtte mene om PMOI og modstandsbevægelsen, det der er interessant er hvor lidt respekt EU har for grundlæggende retsprincipper.
Det var oprindelig England der satte bevægelsen på deres terrorliste, det gjorde de som et led i en aftale med præstestyret i Iran, hvor Iran så skulle stoppe sin støtte til bl.a. Hamas og Hizbollah. Det er jo ikke specielt fedt, på den måde at sætte en organisation på terrorlisten – ikke fordi man mener, at de er terrorister, men som en del af en studehandel.
En engelsk domstol har afgjort, at det var ikke i orden (den udtalte blandt andet at det var ”perverst”, at man havde sat dem på terrorlisten i første omgang), og de blev fjernet igen fra den engelske terrorliste.
I mellemtiden indgik Frankrig så en tilsvarende studehandel med præstestyret i Iran, denne gang for at sikre, at PMOI kom på EU’s terrorliste. Uden at lave nævneværdige undersøgelser eller i øvrigt at følge procedurerne for det, blev PMOI sat på EU’s terrorliste. En af de grundlæggende procedurer er, at organisationen skal have tilsendt et brev, hvor i EU fortæller, at man agter at sætte dem på listen, og give dem mulighed for at komme med et forsvar – det undlod man at gøre i denne situation. Man ville ikke engang give dem mulighed for at forsvare sig selv!
D. 3. december 2008 var der så høring i EF-domstolen, og dagen efter kom der dom (det er i øvrigt første gang i historien, at EF-domstolen er kommet så hurtig frem til en konklusion): PMOI skulle omgående fjernes fra listen, der var ingen begrundelse for at holde dem på terrorlisten! EF-domstolen har endvidere slået fast, at det skulle være lige nu, og ikke først når der ikke længere var mulighed for appel – det skulle altså ske d. 4. december.
Det gjorde det bare ikke…
Per Stig Møller er blevet presset til at gå ind for at fjerne dem fra listen – men han siger, at det kun er i det tilfælde, at der ikke er indgivet appel inden d. 4. februar. Dermed køber han – og de andre EU-ledere – sig ekstra tid, hvor de kan gøre livet rigtig svært for en organisation, som i øvrigt ikke udøver terrorvirksomhed.
En appel sag kan tage lang tid, og i mens tyder alt på at EU’s ledere altså ikke vil følge deres egen domstolsafgørelse.
Det forekommer mig helt urimeligt, at man ikke vil respektere de grundlæggende retsprincipper, og ikke vil adlyde omstolene (nu er det jo så efterhånden flere forskellige domstole, der entydigt siger, at PMOI ikke har noget at gøre på en terrorliste!)