En gammel traver om Roskilde festival

Nu har jeg næsten sovet ud efter dette års Roskilde festival. Igen i år har jeg brugt en uge af min ferie med masser øl, god musik og ikke mindst gode venner. Af en eller anden sær årsag er jeg sommer efter sommer endt på festivalen i en hel uge på et tyndt liggeunderlag, i et alt for varmt telt og med makrel og lunkne øl som primær føde. Hvert år efter festivalen siger jeg til mig til selv, at denne festival er den aller sidste, og alligevel er jeg der igen næste år.
Jeg tror det er fordi, at jeg inden festivalen går i gang tænker at det er en uge, hvor man er helt fri og det største problem er når to koncerter overlapper hinanden. Der er ingen møder, ingen mails og ingen lange to do lister. Samtidig er der også en hel uge, hvor man kan drikke sig så uhæmmet fuld og ryge så mange cigaretter, som man overhovedet kan, man skal ikke gå i bad i en hel uge og man behøver ikke at skifte tøj. Der er ubegrænset frihed.

Og sådan er Roskilde festival, altså i hvert fald hvis man er en mand. For i løbet af året glemmer jeg, at man som kvinde ikke har ubegrænset frihed, men at man er udsat for diverse karaktergivninger og skæve blikke, når man opfører sig som man bør gøre på en festival.

Det er lidt en gammel traver at brokker sig over sexismen på Roskilde festivalen, men om ikke andet fylder det enormt meget når man er på festivalens campingarealer. Og særligt i år har jeg tænkt meget over at der er enorm forskel på den måde mænd og kvinder er på festival på.
For mig at se virker det som om mændenes eneste regel, når de er på festival er ”det kan godt blive højere, det kan godt blive vildere”. Sådan er det selvfølgelig ikke for alle mænd på en festival, og det er sikkert også en regel, der for mange mænd er irriterende at skulle ligge under for. Men for størstedelen af alfahannerne er det 7 dage med en ’truth or dare’ der bliver vildere og vildere indtil de står med hinandens pis i en kop og drikker dus.
Kvinderne på festivalen bliver konstant målt og vejet. Man kan ikke gå nogen steder på festivalen uden at der er nogen der skal fortælle en hvor godt eller dårligt man ser ud, eller gætte hvor store ens bryster er. Det betyder, at når man som kvinde er på festival ligger man under for præcis de sammen uskrevne regler, som man gør når man ikke er på festival.
Mange kvinder gør lige så meget ud af deres udseende på Roskilde festival, som de gør derhjemme og garderoben er nøje planlagt.
Det er ikke mit indtryk, at det er sådan for mændene. For de fleste mænd er festivalen nemlig et frirum, hvor de kan opfører sig præcis som de har lyst til, fordi alle regler er ophævet.
Som kvinde kan man selvfølgelig også opføre sig præcist som man har lyst – og det bør man også gøre.
Forskellen er bare, at når kvinderne træder udenfor boksen bliver der kigget skævt til dem.

Den fælles gode stemning

Festivalen er derfor overhovedet ikke på samme måde et frirum, hvor alt er accepteret.
Alt det her skal man selvfølgelig både som mand og kvinde sige fra overfor, ligesom man skal alle andre steder.
På festivalen kan dette dog være særlig svært, idet man ved at sige fra, ofte vil blive betragtet som kedelig og sippet. Og samtidig betragtes enhver kritik af de gængse normer, som et angreb på den fælles ”gode stemning”. En god stemning, der åbenbart består i retten til at kommentere ethvert par bryster, der kommer gående forbi.

Jeg har diskuteret det med mange og overraskende nok?! siger de fleste, at det er helt i orden, at mændene giver pigerne point når de går forbi og niver dem i røven til toilet køen. Og det er med den begrundelse, at ”sådan er det jo på festival” - at folk må opfører sig som de vil og at det jo bare er for sjov denne ene gang om året. Problemet er bare at point-givningen og det lille klem i venstre balle sætter mange absurde normer for, hvordan kvinderne på festivalen skal opføre sig, alt imens alle civilsamfundets normer for mænd er ophævet. Og så er det i øvrigt også pisse ubehageligt at blive bedømt på den måde.

Forskellen på hvad der er tilladt for mænd og kvinder er bare mere udtalt på Roskilde festival, fordi det er et sted, hvor kun den ene halvdel af festivalen får lov til at smide alle hæmninger.

Jeg synes fandme det er noget mærkeligt noget, at når fyrene ter sig som tosser og er ekstraordinært klamme, så er det en del af festival kulturen, men når man som kvinde tisser i to tomme fadølskrus til en koncert så er det for meget.