Det var en meget lærerig dokumentarfilm om de tyske socialdemokraters afsked fra regeringsmagten, som den tyske TV-station Phoenix viste sidste søndag.
Den blev vist efter socialdemokraternes kongres i Dresden,hvor de valgte en ny partiformand, Sigmar Gabriel, som har været miljøminister i den sidste koalitionsregering, hvor han kæmpede for nedlæggelse af de fleste atomkraftværker i Tyskland. Gabriel fik på kongressen 94 procent af stemmerne, hvor mange delegerede desuden krævede en bedre social profil af partiet.
Mange socialdemokratiske vælgere har ikke stemt ved sidste valg. De var skuffet over socialdemokratiet med Gerhard Schroeder i spidsen har gennemført mange asociale love, eksempelvis Agenda 20/10 som har ført arbejdsløse familier i ud ruin. Derfor tabte socialdemokraterne regeringsmagten og fik kun 23 procent af stemmerne.
Dokumentarfilmen om den asociale politik, som socialdemokraterne i Tyskland har ført, skulle man også vise i Danmark. Jeg tror, man kunne lære meget af filmen, specielt danske socialdemokrater, som fører i mange henseende en opportunistisk politik på skatteområdet og i udlændingepolitikken.
På kongressen i Dresden har man besluttet at genindføre formueskat for de rige.